/tiltasterne, som netstedet hedder, er nemlig ikke det første netsted, der sammen med radio- og tv-programmer har skullet gøre danskerne mere fortrolige med internettet. Tilbage i august 2003 lancerede DR et lignende initiativ med titlen Klikstart, og også her med et stort tilhørende netsted. Ja, faktisk minder det gamle /klikstart meget om det nye /tiltasterne, bortset fra at der er enkelte nye underpunkter, som udspringer af den seneste internetudvikling, nemlig Facebook og et google-kort over de steder i landet, hvor der findes computerkurser. Og derudover er Lars Bom erstattet med Peter Kær.

Det gamle /klikstart kan ses her, og den gamle pressemeddelelse, som blev udsendt i 2003 kan ses her.

Prisen blev uddelt i forbindelse med FIATs (International Federation of Television Archives) verdenskonference i Beijing. I motiveringen hed det bl.a. “Vi føler, at der er mange strategiske og kreative ideer i Bonanza-projektet, som mange andre tv-arkiver verden over kan drage nytte af, og det er lige præcis, hvad vi gerne vil fremhæve med prisen”.

Læs mere i DRs pressemeddelelse.

Netscape blev udviklet på initiativ af den amerikanske programmør Marc Andreesen (1971-) i samarbejde med forretningsmanden Jim Clark. Andreesen var allerede i 1993, mens han stadig gik på college, med til at opfinde Netscapes forløber, den grafiske browser Mosaic, som blev frigivet i marts 1993, og som kom til at spille en afgørende rolle for webbets udvikling som noget, der ikke kun kunne vise skreven tekst, men også billeder. Mosaic videreudviklede bl.a. tidligere browsere som Midas og ViolaWWW ved at tilføje bl.a. bogmærke- og ‘History’-funktionerne, ligesom den kunne noget på det tidspunkt revolutionerende: vise skreven tekst og billeder samtidig.

Mosaic blev udviklet inden for rammerne af det amerikanske statsstøttede forskningscenter National Center for Supercomputing Applications (NCSA), hvor Andreesen var ansat som studentemedhjælp, men han ville gerne lave en mere kommerciel udgave, hvilket i det tidlige forår 1994 første til, at han sammen med forretningsmanden Jim Clark fik overtalt en række programmører fra NCSA til at gå med over i det firma, der skulle udvikle Netscape. Firmaet hed Mosaic Communications Corporation (MCC), men efter at det oprindelige Mosaic havde lagt sag an mod MCC for at have stjålet Mosaic-navnet og softwaren, blev navnet ændret til Netscape Communications Corporation, der udviklede browsersoftwaren under navnet Netscape Navigator.

Den første udgave af Netscape blev frigivet 13. oktober 1994 under navnet Mosaic Netscape 0.9, og den var gratis til privat brug, men kostede en licens til virksomhedsbrug. Netscape var allerede i januar 1995 den mest brugte webbrowser, og under et år efter frigivelsen havde den omkring 2 millioner brugere.

Sidenhen lå Netscape i krig med Microsofts Internet Explorer, der blev leveret som en del af styresystemet Windows, og i marts 1999 blev Netscape overtaget af America Online (AOL).

Selvom Netscape sikkert er glemt af mange i dag, så kan man ikke overvurdere browserens betydning for webs tidlige udbredelse til et bredt publikum. Der er således god grund til at kippe med flaget.

Webmuseet præsenteres således på webmuseum.dk: “Webmuseum.dk er et online-museum, der tilbyder rammer for dokumentation og formidling af webbets historie. […]. Ideen til museet udspringer af en erkendelse af, at vores kulturarv i dag ikke kun findes i den fysiske virkelighed, men også er forankret i den virtuelle virkelighed på World Wide Web. […] Webmuseets formål er tilbyde en ramme for dokumentation og formidling af webbets historie og nutid. Det sker gennem en samling af websites, som er indsamlet af Center for Designforskning og som nu lægges ud som en åben samling, som alle kan bidrage til med materiale og kommentarer. Det er også muligt at skabe sin egen samling udfra materialet i webmuseets eller af nyt uploadet indhold. I museet findes også udstillinger, som er fagligt kuraterede. […] Webmuseum.dk er udviklet af Center for Designforskning og drives af Kunstindustrimuseet. Webmuseet er en netbaseret institution hjemmehørende på adressen www.webmuseum.dk. I tilknytning til Webmuseet vil Kunstindustrimuseet i slutningen af 2009/starten af 2010 etablere et fysisk udstillingsrum, hvorfra der også er netadgang til Webmuseet.”

Webmuseet er støttet af Kulturarvsstyrelsen, Nordea Danmark-fonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Hedengangne Space Invaders og Center for Designforskning, og dets redaktion består af lektor Ida Engholm, Center for Designforskning, museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, Kunstindustrimuseet, lektor Niels Brügger, Center for Internetforskning, Aarhus Universitet, og projektmedarbejder Hanne Horsfeld, Center for Designforskning.

Den nye chefredaktør bliver Nicolai Busck Porsbo, der hidtil har været chefredaktør for DR On Demand. Ved samme lejlighed lægges dr.dk og DR On Demand sammen i ét chefredaktionelt område. Nicolai Porsbo har i øvrigt også tidligere været konstitueret leder af dr.dk.

Læs mere i DRs pressemeddelelse.

Mit DR har nemlig været undervejs gennem flere år, og siden juli 2008 har man på dr.dk/betalab kunnet teste Mit DR (jf. min tidligere blogpost). Vil man have en mere forskningsorienteret dimension på Mit DR, kan man besøge ph.d.-studerende Jannick Kirk Sørensens netsted, hvor der bl.a. findes forskningspublikationer om, hvordan Public Service Broadcastere som fx DR forholder sig til mediepersonaliseringsteknologier, herunder bl.a. Mit DR.

Til slut et lille sprogligt suk: få hurtigst muligt læst korrektur på teksten, på dansk kan vi altså godt have lange ord som favoritindhold (og ikke favorit indhold) eller sideindstillinger (og ikke side indstillinger), som der står på http://www.dr.dk/MitDR/About.aspx.

Siden sommeren 2005 har netarkivet.dk, der er et samarbejde mellem Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus, arkiveret det danske web. Netarkivets arkiveringspolitik er nærmere beskrevet i netarkivet.dk’s vejledning, og der kan læses mere generelt om netarkivet på http://netarkivet.dk.

I øvrigt er dr.dk det enkeltnetsted, der fylder mest i det danske netarkiv.

Det er imidlertid ikke første gang, DR laver et sådant temanetsted. Helt tilbage i dr.dks allertidligste år, nærmere bestemt i 1997, halvandet år efter åbningen i 1996, blev der lanceret et netsted på samme adresse — dr.dk/klima — i forbindelse med forløberen for dette års klimatopmøde, nemlig Kyoto-mødet i 1997 (1.-12. december), hvor Kyotoaftalen blev indgået.

Er der så noget nyt under solen, eller gentager historien sig bare?

Sammenligner man de to temanetsteder, så er der — ikke overraskende — store forskelle i det grafiske udtryk, og der er i 1997 behov for at forklare de sikkert relativt nye internetbrugere helt elementære ting, som fx hvordan man navigerer rundt på netstedet: “I Klima på Nettet kan du navigere ved at benytte links i den grønne bjælke. Den findes på alle sider til venstre. Du kan også benytte “sideoversigten” nederst i den grønne bjælke. Her blive du ledt til en oversigt som viser de forskellige lag i Klima på Nettet”. Desuden skal det også forklares indgående, hvordan man bruger Real og Flash.

Men ser man på, hvad det er, man gerne vil kommunikere og hvorfor, så er det slående, hvor lidt nyt, der egentlig er på vore dages netsted, og hvor langt fremme i skoene, man allerede var i 1997, hvor man på netstedet kunne finde:

- adgang til materiale om klimadebatten

- undervisningspakker, der kan anvendes til undervisning i folkeskolen og i gymnasiet

- nyheder

- artikler om “drivhuseffekt, FNs klimapanel, Energi 21-planen, vedvarende energi, diskussionen om solpletter, CO2/dansk industri og konsekvenserne i et fremtidigt dansk drivhus”

- adgang til relevante radio- og tv-programmer

- test, quiz og simulation, hvor man kan teste sin viden om klimaforandringer og simulere sin fremtid i kurver eller lægge et puslespil på tid

- radio- og tv-programmer

- en kalender med tidspunkter for væsentlige begivenheder på vejen til Kyoto

- en opfordring til at give feedback på klimanetstedet via email

- en ganske imponerende linkoversigt, faktisk hele tre typer: “tre typer link-oversigter. 1. kommenteret oversigt der leder til links om klima på dansk, norsk, svensk. 2. kommenteret link-oversigt der leder til links på engelsk. 3. ukommenteret linkoversigt som leder til alt mellem himmel og jord om klima.”

Hvordan ser det nye /klima så ud i 2009? Vore dages temanetsted kommunikerer på stort set samme måde og med samme indhold:

- nyheder

- et punkt, der hedder ‘Hvad kan jeg gøre?’

- artikler fra DRs klimakorrespondent Steffen Kretz

- forskellige klimaspil

- forskellige former for baggrundsmateriale, bl.a. små videoindslag hvor Jesper Theilgaard fortæller om klimaforandringer

- et link til et klimadebatforum på dr.dk

Så ud over flottere grafik, mere lækkert design, og lidt mere brug af video (som jo i mellemtiden er blevet noget nemmere at håndtere), så er det eneste nye punktet ‘Hvad kan jeg gøre?’, ligesom 1997-udgavens opfordring til at give feedback via email er blevet til et debatforum. Men væk er imidlertid de pædagogiske undervisningspakker til folkeskolen og gymnasiet — dog kan man finde lidt i den retning på et andet delnetsted, nemlig dr.dk/skole, man altså ikke på /klima.

Det slående ved det nye temanetsted er imidlertid, at et af de træk, der især markerer en forskel mellem i dag og 1997, nemlig den måde, som brugerne involveres på (sociale netværk, web 2.0, eller hvilken betegnelse, man nu skal bruge), er helt fraværende i det nye /klima. Sat på spidsen, så er der — stort set — tale om samme form for envejskommunikation og lav brugerinvolvering, som kendetegnede /klima i 1997, hvor de tekniske muligheder for den slags vel at mærke var markant dårligere, ligesom kun en lille del af brugerne sikkert var vant til selv at involvere sig. Måske man kunne have kigget på andre dele af dr.dk, fx /skum, hvor brugerinvolveringen er helt anderledes, ja, måske kunne man have lavet en slags joint venture og profileret klimadebatten til det unge publikum, der allerede findes på /skum?

I den forstand — og set på baggrund af hvordan web i det hele taget så ud i 1997 — var det gamle /klima nyskabende og banebrydende. Det vandt da også den europæiske pris ‘The Princes’ Award’ i 1998.

Under alle omstændigheder kan man mellem 1997 og 2009 iagtage en høj grad konstans i de kommunikative former og formål, mens der er tale om varians i den måde, de konkret kommer til udtryk på i form af grafik og softwareformer.

Det nye /klima kan ses her, mens det gamle er arkiveret i internetarkivet archive.org.

Læs artiklen på Kommunikationsforum.dk.

Skulle man pege på noget nyt ved Facebook, byder tre ting sig til.

For det første den meget lave adgangstærskel, set i forhold til mange andre medietyper og andre tidligere lignende softwareformer på internettet — ud over internetforbindelsen kræves ingen viden om at opbygge netsteder, man behøver blot at udfylde ganske få informationer, der skal ikke vælges mellem et utal af layoutformer, osv. Meget kan tilvælges, men man kommer rigtig langt med den minimale og lettilgængelige grundudgave.

For det andet, og som en følge af det første, er noget af det nye ved Facebook den meget store udbredelse, det har fået meget hurtigt, hvilket har betydet, at der faktisk er mange at være sociale med og meget at være sociale om.

Og endelig, for det tredje, at Facebook — endnu — ikke har nogen helt fastlagte brugsmønstre, som fx linkedIn, der er mere businnes-rettet, MySpace, der har meget fokus på musik og deraf afledte forhold, eller SecondLife, der kræver at man er indstillet på socialitet med bizart udseende flyvende væsner — eller som tidligere tiders emaillister og nyhedsgrupper, der typisk var emneopdelte. Facebook kan bruges bredt, til alle slags sociale relationer og om alt muligt: relationer til familie, til ‘rigtige venner’, så at sige, til folk man kender i forbindelse med arbejde, til folk, man har løsere tilknytning til, osv. Derudover kan Facebook bruges til at finde tilbage i tiden, til de sociale relationer, man har indgået i tidligere, fx folkeskole, gymnasie, tidligere arbejdspladser, osv. Facebook har således en meget høj grad af fleksibilitet i sin opbygning af socialitet, hvilket fx også ses i forbindelse med at interessegrupper kan dannes og opløses, tilsluttes og forlades meget hurtigt og lydefrit.

Det nye ved Facebook er derfor måske alt i alt, at det er meget let tilgængeligt, at der er mange brugere, og at det tilbyder en slags åben og tom plads, en scene, der ikke er prædefineret, men som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, osv., og som kan bruges til alt, både her og nu og bagudrettet.

Gamle udgaver af Facebook kan i øvrigt ses i det amerikanske internetarkiv archive.org på følgende adresse http://web.archive.org/web/*/http://facebook.com, men først fra august 2005. I perioden inden da var domænenavnet facebook.com åbenbart (også?) ejet af et andet firma ‘AboutFace® — your source for Web & intranet directory software’ — i hvert fald er det dem, der er arkiveret. På den første arkiverede udgave af Facebook fra 6. august 2005, hvor den lyseblå farve allerede er på, kan man i øvrigt læse følgende præsentation: “The facebook is an online directory that connects people through social networks at colleges. We have recently opened up Thefacebook at the following schools”. I udgangspunktet altså en meget begrænset brugergruppe.

Læs i øvrigt også Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerbergs blogkommentar om femårsdagen.

Og endelig skal det også nævnes, at i relation til dr.dk, så har Facebook også sat sit præg her, idet man siden d. 27. januar 2009 har kunnet klikke på et lille blåt Facebook-logo — “Send til Facebook” — for at dele artikler fra for eksempel dr.dk/nyheder med sine Facebook-venner.