Diskussionen om en eventuel ret til at blive slettet på web er en interessant og meget principiel diskussion, som rører ved grundlaget for at tale om en offentlighed samt for mulighederne for i de føgende år at bedrive historieforskning, hvor web bruges som kilde. Det er således ikke helt korrekt, at en person, der før i tiden ikke var glad for sin optræden i en avis, kunne trøste sig med, at avisen dagen efter blev brugt til at pakke fisk ind med. Det gjorde alle aviserne heldigvis ikke, nogen af dem blev gemt i Statns Avissamling.

Grundlæggende må det gælde, at hvis noget én gang er bragt offentligt, så er det offentligt, uanset hvilket medie, det bringes i, og det vedbliver det med at være, uanset hvad der efterfølgende måtte ske, som kan få en person eller organisation til at fortyde tidligere udsagn. Alt andet vil være at forfalske allerede offentliggjorte kilder, og i og med stadig mere af vores samfunds kommunikation foregår via web, så vil man som historiker være meget dårligt stillet, hvis man 10 år senere ønsker en sag belyst ud fra fortidens kilder, som så måske er ændret på afgrende punkter. Ændring i allerede offentliggjorte kilder kendes tilbage i historien fra det tidligere Sovjet, hvor senere uønskede personer blev retoucheret væk fra fotografier.

Grundlæggende må folk tænke sig om, inden man udtaler sig i det offentlige rum - uanset om det er web eller ej -, og kun i de tilfælde, hvor et udsagn er bragt ulovligt, kan det komme på tale at slette det.

Endelig er tankegangen om at have krav på at få ting fjernet på web ude af trit med mangfoldigheden af aktører på web, hvor der i rigtig mange tilfælde ikke vil være nogen ansvarlig/ansvarshavende person at rette sin forespørgsel til - web er altså meget mere og andet end avislignende udgivelser.

Der er tale om analyser af partiernes, folketingsmedlemmernes og mediernes netværk. Derudover har jeg også analyseret det netværk, som de første 100 resultater på en google-søgning på ‘folketingsvalg 2011′ danner. Netværksanalyserne har endelig også en historisk dimension, idet jeg startede med dem i april i år, og de er lavet med ca. en måneds interval, og oftere efter valgets udskrivelse.

Artiklen er publiceret på kommunikationsforum.dk, og den kan læses her.

Ihvertfald er det den konklusion, en australsk forsker når frem til. Han har undersøgt, hvad der findes af gamle australske tv-programmer i henholdsvis det nationale mediearkiv National Film and Sound Archive (NFSA) og på YouTube. NFSA er stærkere på nogle punkter — nyheder og ældre programmer — mens YouTube har andre styrker: game shows og livsstilsprogrammer. Derudover har YouTube overraskende mange sjældne optagelser. Og endelig tilbyder NFSA mere brugbar information om produktions- og udsendelsesdato, mens YouTube’s katalogisering er mere pålidelig, der er færre brudte links, og metadata kan søges mere intuitivt.

Så der kan åbenbart være god grund til at kigge på YouTube efter ældre mediemateriale.

Den australske forsker hedder Alen McKee, og hans resultater kan læses i artiklen “YouTube versus the National Film and Sound Archive: Which Is the More Useful Resource for Historians of Australian Television?” (Television & New Media 12(2) 154–173, 2011).

Fungerende kanalchef bliver Marie Louise Poder.

Læs mere på dr.dk.

Imidlertid er det ikke første gang, det bliver muligt. Således kunne man 20. december 2006 under overskriften “Nytårstaler kan ses over hele verden” læse, at både Dronningens og statsministerens nytårstaler blev live streamet og lagt til on demand-brug, så de kunne ses “uanset om man bor i Møgeltønder, Mexico eller Madrid” (se pressemeddelelsen fra 20.12.06).

En god nyhed - både i 2006 og 2010.

Den version af dr.dk/kultur, som har vundet prisen, er lavet i et samarbejde mellem DR Nyheder og DR Kultur. Designet er lavet af Rikke Tange fra DR Design, og Jesper Persson fra DR TU Interaktiv Produktion har lavet netstedet.

Delnetstedet /kultur er ikke et nyt netsted på dr.dk, det har en næsten 10 år lang historie bag sig og blev lavet første gang i 2001. Få flere oplysninger om delnetstedet i registranten på drdk.dk.

Og pristildelinger er heller ikke noget nyt for dr.dk, se en oversigt over samtlige priser, dr.dk har vundet i perioden 1996-2006.

Læs mere om den aktuelle pristildeling på dr.dk.

Spil i forbindelse med sport har gennem 12 år været en væsentlig del af livet på dr.dk. Det første eksempel — en slags forløber for managerspillene — kom samtidig med, at Sporten i 1998 overhovedet fik sit eget område på dr.dk, kaldet “DR’s tredje kanal: www.sporten.dr.dk” (pressemeddelelse fra 14. maj). Vil skal helt tilbage til VM i fodbold i Frankrig i sommeren 1998, og i samme pressemeddelelse præsenteres det helt nye, nemlig at netstedet er bygget op omkring et ”fransk hotel”, og at man på et casino kan spille ”på alle de spørgsmål som tipstjenesten ikke tager imod væddemål på […] Præmierne på casinoet er der dels mange af og de smager godt”.

I 1998 bliver spil i øvrigt en udbredt feature på dr.dk, hvor især ungdomsnetstedet Uland samt børneuniverset Oline tager den nye form til sig, og den breder sig til andre dele af dr.dk i de følgende år. De mest kendte spil er nok Mujaffa-spillet fra 2000 og Hundeparken fra 2003.

Men det egentlige managerspil kommer først til i foråret 2002, og det bliver en kæmpesucces, der bliver brugt til tre forskellige sportsbegivenheder alene i dette år. Det er imidlertid ikke fodbold, det bruges først til, men derimod Formel 1 løb. I en pressemeddelelse fra 2. april 2002 annonceres den første udgave: “Lav dit eget Formel 1-hold på dr.dk/sporten. Det har 8.500 danskere indtil videre gjort, og de deltager ganske gratis i kampen om de gode præmier, der er på spil efter hvert Formel 1-løb.” Få måneder senere bruges managerspillet så i forbindelse med fodbold, nemlig til sommerens VM i fodbold i Japan og Sydkorea. Og den tidligere AGF-spiller Stig Tøfting er åbenbart mere populær end både Ronalde og Beckham — og så ender der med at være 50.000 managers! (pressemeddelelse 29. maj samt 25. september 2002). Endelig så bruges managerspillet sidst på året i forbindelse med en slutrunde i kvindehåndbold. Og bare i perioden frem til og med 2006 bruges managerspillet flittigt: Formel 1 (2003, 2004), Tour de France (2003, 2004, 2006), Golf Manager (2004), fodbold (2004, 2006), og hver gang vokser brugertallet.

I øvrigt var det ikke alle, som var helt tilfredse med DRs nye tiltag. Således nedlagde Håndbold Spiller Foreningen i 2003 fogedforbud mod DR Sportens håndbold-managerspil, men i juli fastslog Østre Landsret, at DR var i sin gode ret til at have spille.

Men har spil på dr.dk noget med public service at gøre? I DRs omtale af beslutningen om at sløjfe managerspillet nævner kanalchef for dr.dk, Nicolai Porsbo, at managerspillene “ikke har været ideudviklet af DR”, hvilket der velsagtens kan være noget om. Måske var det i den forbindelse på tide, at DR lidt mere systematisk begyndte at se på, hvordan spil på dr.dk og public service hænger sammen? Her gjorde DR faktisk en stor indsats tilbage i 2005 og 2006, hvor man igangsatte en række begivenheder med fokus på, hvordan spil kan anvendes i public service sammenhæng, bl.a. arrangerede man i september 2005 en konference/workshop ‘Gaming for the people’, og i efteråret 2006 udskrev DR en konkurrence om at lave public service-spil på nettet, hvor de fem bedste spil og vinderspillet kunne spilles på dr.dk efter konkurrencen (jf. pressemeddelse 14. oktober 2005 samt 19. september 2006).

Måske kunne lignende tiltag i dag puste nyt liv i managerspillet?

DRs beslutning om at sløjfe managerspillene kan læses her.