På journalisten.dk har der i dag været bragt en artikel, som rejser spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en ret til at blive slettet på web, hvis man ønsker det. Artiklen kan læses her - jeg har lavet følgende kommentar til den:

Diskussionen om en eventuel ret til at blive slettet på web er en interessant og meget principiel diskussion, som rører ved grundlaget for at tale om en offentlighed samt for mulighederne for i de føgende år at bedrive historieforskning, hvor web bruges som kilde. Det er således ikke helt korrekt, at en person, der før i tiden ikke var glad for sin optræden i en avis, kunne trøste sig med, at avisen dagen efter blev brugt til at pakke fisk ind med. Det gjorde alle aviserne heldigvis ikke, nogen af dem blev gemt i Statns Avissamling.

Grundlæggende må det gælde, at hvis noget én gang er bragt offentligt, så er det offentligt, uanset hvilket medie, det bringes i, og det vedbliver det med at være, uanset hvad der efterfølgende måtte ske, som kan få en person eller organisation til at fortyde tidligere udsagn. Alt andet vil være at forfalske allerede offentliggjorte kilder, og i og med stadig mere af vores samfunds kommunikation foregår via web, så vil man som historiker være meget dårligt stillet, hvis man 10 år senere ønsker en sag belyst ud fra fortidens kilder, som så måske er ændret på afgrende punkter. Ændring i allerede offentliggjorte kilder kendes tilbage i historien fra det tidligere Sovjet, hvor senere uønskede personer blev retoucheret væk fra fotografier.

Grundlæggende må folk tænke sig om, inden man udtaler sig i det offentlige rum - uanset om det er web eller ej -, og kun i de tilfælde, hvor et udsagn er bragt ulovligt, kan det komme på tale at slette det.

Endelig er tankegangen om at have krav på at få ting fjernet på web ude af trit med mangfoldigheden af aktører på web, hvor der i rigtig mange tilfælde ikke vil være nogen ansvarlig/ansvarshavende person at rette sin forespørgsel til - web er altså meget mere og andet end avislignende udgivelser.

På adressen internethistorie.dk er der samlet informationer om internettets historie, med hovedfokus på det danske webs historie.

Jeg arbejder for tiden med at lave netværksanalyser af web i forbindelse med Folketingsvalget 2011. Det er der kommet et lille interview ud af, som kan læses på politiken.dk. Her er der også et link til en webside, hvor netværksanalyserne præsenteres mere indgående.

Der er tale om analyser af partiernes, folketingsmedlemmernes og mediernes netværk. Derudover har jeg også analyseret det netværk, som de første 100 resultater på en google-søgning på ‘folketingsvalg 2011′ danner. Netværksanalyserne har endelig også en historisk dimension, idet jeg startede med dem i april i år, og de er lavet med ca. en måneds interval, og oftere efter valgets udskrivelse.

Den 6. august i år er det præcis 20 år siden, www kom til verden. I den forbindelse er der god grund til at kigge lidt tilbage på, hvordan det danske web egentlig har set ud gennem årene, og hvordan det har udviklet sig. Det gør jeg i en lille artikel under overskriften “WWW 20 år — og stadig mest tekst”. Artiklen bygger bl.a. på tal fra det danske webarkiv Netarkivet.dk for perioden 2005 og frem til i dag, og konklusionen er, at det relative forhold mellem tekst og billeder er stort set stabilt i perioden 2005-11, henholdsvis 75% tekst og 25% billeder. Der kommer ganske vist flere billeder på det danske web, men der kommer altså også tilsvarende mere tekst. Så til trods for større båndbredde mm., så er skriftsproget relativt set åbenbart stadig den mest foretrukne kommunikationsform på det danske web. WWW er blevet 20 år — og det er stadig mest tekst.

Artiklen er publiceret på kommunikationsforum.dk, og den kan læses her.

YouTube er mange ting, men for de fleste virker det nok som en samling mere eller mindre useriøse hjemmevideoer. Men YouTube kan faktisk bruges som en seriøs kildesamling for især mediehistotikere.

Ihvertfald er det den konklusion, en australsk forsker når frem til. Han har undersøgt, hvad der findes af gamle australske tv-programmer i henholdsvis det nationale mediearkiv National Film and Sound Archive (NFSA) og på YouTube. NFSA er stærkere på nogle punkter — nyheder og ældre programmer — mens YouTube har andre styrker: game shows og livsstilsprogrammer. Derudover har YouTube overraskende mange sjældne optagelser. Og endelig tilbyder NFSA mere brugbar information om produktions- og udsendelsesdato, mens YouTube’s katalogisering er mere pålidelig, der er færre brudte links, og metadata kan søges mere intuitivt.

Så der kan åbenbart være god grund til at kigge på YouTube efter ældre mediemateriale.

Den australske forsker hedder Alen McKee, og hans resultater kan læses i artiklen “YouTube versus the National Film and Sound Archive: Which Is the More Useful Resource for Historians of Australian Television?” (Television & New Media 12(2) 154–173, 2011).

Selvom www er et relativt ungt fænomen på internettet — det begyndte i august 1991 med Tim Berners-Lees udsending af kildekoden — så har web spredt sig både eksplosivt og hurtigt. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at der nu er lavet en international antologi, som sætter webhistorie som forskningsfelt på dagsordnen. Bogen Web History (red. N. Brügger) er netop udkommet på det amerikanske forlag Peter Lang, og heri finder man kapitler om fx websitet allah.com, om webcams, den ekstreme højrefløjs brug af web, BBC News online, danske internetaviser, det danske webmuseum.dk, reklamer på web, samt om en forløber for web, nemlig Paul Otlet, der i begyndelsen af det 20. århundrede ved hjælp af mikrofilm, plancher mm. forsøgte at etablere et arkiv over alle verdens genstande.

Ud over at have redigeret bogen har jeg selv bidraget med kapitlet ”Website History: An Analytical Grid”, og det handler om den periode, som gik forud for skabelsen af dr.dk, nærmere bestemt perioden 1994-1995. I kapitlet diskuterer jeg bl.a. hvilken rolle personerne omkring radioprogrammet Harddisken spillede, og på hvilken måde DRs TV så DR på nettet.

Der kan læses mere om Web History her.

En af de stykker internetsoftware, som har betydet mest for udbredelsen af web — webbrowseren Netscape — fylder 15 år i dag. Netscape opnåede på rekordtid at blive den foretrukne indgang til web for mange brugere, og browseren beholdt denne position i mange år fremover.

Netscape blev udviklet på initiativ af den amerikanske programmør Marc Andreesen (1971-) i samarbejde med forretningsmanden Jim Clark. Andreesen var allerede i 1993, mens han stadig gik på college, med til at opfinde Netscapes forløber, den grafiske browser Mosaic, som blev frigivet i marts 1993, og som kom til at spille en afgørende rolle for webbets udvikling som noget, der ikke kun kunne vise skreven tekst, men også billeder. Mosaic videreudviklede bl.a. tidligere browsere som Midas og ViolaWWW ved at tilføje bl.a. bogmærke- og ‘History’-funktionerne, ligesom den kunne noget på det tidspunkt revolutionerende: vise skreven tekst og billeder samtidig.

Mosaic blev udviklet inden for rammerne af det amerikanske statsstøttede forskningscenter National Center for Supercomputing Applications (NCSA), hvor Andreesen var ansat som studentemedhjælp, men han ville gerne lave en mere kommerciel udgave, hvilket i det tidlige forår 1994 første til, at han sammen med forretningsmanden Jim Clark fik overtalt en række programmører fra NCSA til at gå med over i det firma, der skulle udvikle Netscape. Firmaet hed Mosaic Communications Corporation (MCC), men efter at det oprindelige Mosaic havde lagt sag an mod MCC for at have stjålet Mosaic-navnet og softwaren, blev navnet ændret til Netscape Communications Corporation, der udviklede browsersoftwaren under navnet Netscape Navigator.

Den første udgave af Netscape blev frigivet 13. oktober 1994 under navnet Mosaic Netscape 0.9, og den var gratis til privat brug, men kostede en licens til virksomhedsbrug. Netscape var allerede i januar 1995 den mest brugte webbrowser, og under et år efter frigivelsen havde den omkring 2 millioner brugere.

Sidenhen lå Netscape i krig med Microsofts Internet Explorer, der blev leveret som en del af styresystemet Windows, og i marts 1999 blev Netscape overtaget af America Online (AOL).

Selvom Netscape sikkert er glemt af mange i dag, så kan man ikke overvurdere browserens betydning for webs tidlige udbredelse til et bredt publikum. Der er således god grund til at kippe med flaget.

I dag åbner Danmarks museum for websider. På adressen webmuseum.dk er det muligt at besøge, hvad der sandsynligvis er verden første museum for www. Der er tale om en betaversion, idet museet stadig er under udvikling, men allerede nu kan man bl.a. se udstillingen ‘Fra Alpha til Beta’ om webbets designehistorie frem til nu.

Webmuseet præsenteres således på webmuseum.dk: “Webmuseum.dk er et online-museum, der tilbyder rammer for dokumentation og formidling af webbets historie. […]. Ideen til museet udspringer af en erkendelse af, at vores kulturarv i dag ikke kun findes i den fysiske virkelighed, men også er forankret i den virtuelle virkelighed på World Wide Web. […] Webmuseets formål er tilbyde en ramme for dokumentation og formidling af webbets historie og nutid. Det sker gennem en samling af websites, som er indsamlet af Center for Designforskning og som nu lægges ud som en åben samling, som alle kan bidrage til med materiale og kommentarer. Det er også muligt at skabe sin egen samling udfra materialet i webmuseets eller af nyt uploadet indhold. I museet findes også udstillinger, som er fagligt kuraterede. […] Webmuseum.dk er udviklet af Center for Designforskning og drives af Kunstindustrimuseet. Webmuseet er en netbaseret institution hjemmehørende på adressen www.webmuseum.dk. I tilknytning til Webmuseet vil Kunstindustrimuseet i slutningen af 2009/starten af 2010 etablere et fysisk udstillingsrum, hvorfra der også er netadgang til Webmuseet.”

Webmuseet er støttet af Kulturarvsstyrelsen, Nordea Danmark-fonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Hedengangne Space Invaders og Center for Designforskning, og dets redaktion består af lektor Ida Engholm, Center for Designforskning, museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, Kunstindustrimuseet, lektor Niels Brügger, Center for Internetforskning, Aarhus Universitet, og projektmedarbejder Hanne Horsfeld, Center for Designforskning.

Så er webarkivering i Danmark ikke længere et nichefænomen, som kun interesserer internetforskere. TV Avisen sluttede i aften (16.4. 2009) sin udsendelse med et længere indslag om netarkivering i Danmark. Indslaget kan i en begrænset periode ses her.

Siden sommeren 2005 har netarkivet.dk, der er et samarbejde mellem Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus, arkiveret det danske web. Netarkivets arkiveringspolitik er nærmere beskrevet i netarkivet.dk’s vejledning, og der kan læses mere generelt om netarkivet på http://netarkivet.dk.

I øvrigt er dr.dk det enkeltnetsted, der fylder mest i det danske netarkiv.

Min seneste blogpost i forbindelse med Facebooks 5 års fødselsdag er nu blevet udviddet og til en egentlig artikel, der søger at svare på følgende to spørgsmål: hvordan og hvorfor er Facebook blevet til det webfænomen, det er i dag? Og hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt?

Læs artiklen på Kommunikationsforum.dk.

Facebook fylder i dag 5 år, men hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt? Facebook, youtube, wikipedia, o.lign. betegnes ofte ’sociale netværksmedier’, men det er der ikke meget nyt i, dels er alle medietyper sociale i og med de bruges mellem mennesker til at organisere medierede sociale relationer, dels har internettet altid haft denne type software, som bliver brugt til at danne og vedligeholde fællesskaber.

Skulle man pege på noget nyt ved Facebook, byder tre ting sig til.

For det første den meget lave adgangstærskel, set i forhold til mange andre medietyper og andre tidligere lignende softwareformer på internettet — ud over internetforbindelsen kræves ingen viden om at opbygge netsteder, man behøver blot at udfylde ganske få informationer, der skal ikke vælges mellem et utal af layoutformer, osv. Meget kan tilvælges, men man kommer rigtig langt med den minimale og lettilgængelige grundudgave.

For det andet, og som en følge af det første, er noget af det nye ved Facebook den meget store udbredelse, det har fået meget hurtigt, hvilket har betydet, at der faktisk er mange at være sociale med og meget at være sociale om.

Og endelig, for det tredje, at Facebook — endnu — ikke har nogen helt fastlagte brugsmønstre, som fx linkedIn, der er mere businnes-rettet, MySpace, der har meget fokus på musik og deraf afledte forhold, eller SecondLife, der kræver at man er indstillet på socialitet med bizart udseende flyvende væsner — eller som tidligere tiders emaillister og nyhedsgrupper, der typisk var emneopdelte. Facebook kan bruges bredt, til alle slags sociale relationer og om alt muligt: relationer til familie, til ‘rigtige venner’, så at sige, til folk man kender i forbindelse med arbejde, til folk, man har løsere tilknytning til, osv. Derudover kan Facebook bruges til at finde tilbage i tiden, til de sociale relationer, man har indgået i tidligere, fx folkeskole, gymnasie, tidligere arbejdspladser, osv. Facebook har således en meget høj grad af fleksibilitet i sin opbygning af socialitet, hvilket fx også ses i forbindelse med at interessegrupper kan dannes og opløses, tilsluttes og forlades meget hurtigt og lydefrit.

Det nye ved Facebook er derfor måske alt i alt, at det er meget let tilgængeligt, at der er mange brugere, og at det tilbyder en slags åben og tom plads, en scene, der ikke er prædefineret, men som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, osv., og som kan bruges til alt, både her og nu og bagudrettet.

Gamle udgaver af Facebook kan i øvrigt ses i det amerikanske internetarkiv archive.org på følgende adresse http://web.archive.org/web/*/http://facebook.com, men først fra august 2005. I perioden inden da var domænenavnet facebook.com åbenbart (også?) ejet af et andet firma ‘AboutFace® — your source for Web & intranet directory software’ — i hvert fald er det dem, der er arkiveret. På den første arkiverede udgave af Facebook fra 6. august 2005, hvor den lyseblå farve allerede er på, kan man i øvrigt læse følgende præsentation: “The facebook is an online directory that connects people through social networks at colleges. We have recently opened up Thefacebook at the following schools”. I udgangspunktet altså en meget begrænset brugergruppe.

Læs i øvrigt også Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerbergs blogkommentar om femårsdagen.

Og endelig skal det også nævnes, at i relation til dr.dk, så har Facebook også sat sit præg her, idet man siden d. 27. januar 2009 har kunnet klikke på et lille blåt Facebook-logo — “Send til Facebook” — for at dele artikler fra for eksempel dr.dk/nyheder med sine Facebook-venner.

Det er i disse dage 25 år siden, at Bill Gates for første gang gjorde reklame for en helt ny type interface: vinduer. Både Xerox Palo Alto Research Center og Apples Steve Job havde været først — i nævnte rækkefølge — men ikke desto mindre blev vinduerne med Bill Gates’ lancering knæsat som fremtidens standard, selvom der skulle gå to år, før Windows 1.0 kom på gaden.

Hvorfor er dette vigtigt at minde om? Det er det, fordi ‘vinduet’ er en helt afgørende forudsætning for, at web overhovedet kan blive født. Det overses ofte, men uden vinduet, intet web - vinduet er den definerende enhed for det, vi kalder websites, i den forstand at et website er en samling vinduer, der er forbundet med hinanden (denne forståelse af, hvad et website er, uddyber jeg i øvrigt i en endnu ikke publiceret artikel “Website history and the website as an object of study” (New Media & Society, 11/1-2, Sage, London 2009 (in press)).

Der er derfor grund til at kippe med flaget og gøre opmærksom på, at vi ikke skal glemme vinduet i dag, selvom det for os er blevet så gennemsigtigt og selvindlysende, at vi ikke ser det.

Læs mere på http://www.comon.dk/news/25.aar.med.windows_38499.html samt se to korte film om Windows på http://www.youtube.com/watch?v=sforhbLiwLA og http://www.youtube.com/watch?v=MrMNHwmd9Hc&NR=1.

Den i dag mest anvendte søgemaskine google fylder 10 år. Meget ville have set anderledes ud, hvis vi stadig kun havde haft AltaVista, HotBot, og hvad de nu alle sammen hed dengang i sluthalvfemserne.

Starten var imidlertid ikke helt overbevisende, idet man 11. november 1998 blev mødt af følgende ultrakorte og noget forsigtige meddelelse - tre linjer - på adressen google.com (kan ses i archive.org):

Welcome to Google.

Google Search Engine Prototype.

Might-work-some-of-the-time-prototype that is much more up to date.

Klikker man på ‘Google Search Engine Prototype‘, kommer man til noget der ligner den forside, vi stadig kender i dag, men adressen er på google.stanford.edu.

Går man her videre ind under punktet ‘About google’ kan man finde nogle af de tekster, hvor googles funktionsmåde beskrives.

Se i øvrigt, hvordan google har set ud fra 1998 og frem.
Og læs mere om google og 10-års fødselsdagen i Computerworld.

Det bliver nu muligt at slå op i wikipedia, selvom den bærbare er løbet tør for strøm.

At se internettet i dets løbende samspil med andre eksisterende medityper er en ofte anvendt tilgang inden for den medievidenskabelige internetforskning (under betegnelser som remediering, rekonfigurering, mm.). Her er grundpointen, at de forskellige medietyper aldrig eksisterer i et vacuum, men hele tiden gensidigt betinger hinanden: den trykte avis kan påvirke internetavisen, internetavisen kan påvirke tv, osv. Oftest har der været tale om, at indhold er blevet flyttet fra en ældre medietype til en nyere — trykte tidsskrifter er lagt på nettet, tv er streamet — mens det har hørt til sjældenhederne, at trafikken er gået den anden vej, dvs. fra nettet til en ældre medietype. Og når det er sket, er det oftest fra ét elektronisk medie til et andet, som fx dr.dks DR Update, der også sendes i TV (se min tidligere blogpost).

Men her til efteråret kommer en del af nettet i en trykt udgave, og oven i købet med noget af det netindhold, som man i udgangspunktet forestiller sig er det mest netspecifikke, nemlig Wikipedia.

Bertelsmann Lexikon Institut med tilknytning til det tyske forlag Wissen Media Verlag udgiver til september en trykt udgave af udvalgte dele af den tyske wikipedia. I modsætning til klassiske opslagsværker, så er det meningen, at den trykte wikipedia skal udkomme en gang om året, som en slags årbog, hvilket skulle sikre, at noget af den hurtige opdateringsfrekvens, som kendetegner wikipedia på nettet, også kommer med på tryk. Værket bliver i et bind, det vil indeholde 50.000 opslagsord, det er baseret på de i 2007/08 mest søgte opslagsord, og det kommer til at koste 19,95 Euro.

Så på den måde forsøger man at få så meget som muligt af onlineudgivelsen ind i det trykte medie: (relativt) hurtig opdatering og en vis påvirkning fra brugerne, eftersom de opslag, der kommer med, udspringer af søgeordene på netudgaven.

Men som det altid er tilfældet, når indhold skifter medietype, så bliver det naturligvis aldrig det samme - men det bliver helt sikkert noget andet. Og det bliver så muligt at slå op i wikipedia, selvom man er løbet tør for strøm.

Læs mere på forlagets netsted.

Den gængse opfattelse af webs (wwws) historie er, at den skal ses i forlængelse af og i tæt tilknytning til internettets udvikling. Det vil sige en udviklingshistorie, som begynder med det militært baserede net i 60erne, breder sig til universitets- og forskningsmiljøerne i 70erne, der sammen udgør internettet, for så i begyndelsen af 90erne at munde ud i web/www, der bliver den form, som internettet gøres bredt tilgængeligt i gennem Mosaic browseren og www-protokolen. Det vil sige en udviklingshistorie, hvor kongerækken hedder: ARPANET, NSFNET, Internet, WWW.

Denne måde at anskue webs oprindelse på blev der alvorligt pillet ved i et oplæg på en videnskabelig konference om nye mediers lange forhistorie, som jeg selv deltog i med et oplæg for nogle uger siden i Montreal (ICA pre-conference ‘The long history of new media‘, 22. maj).

Her fremlagde John Carey og Martin Elton deres paper “The Other Path to the Web: The Forgotten Role of Videotex and Other Early Online Services”. Pointen var her, at internettet måske nok i teknisk forstand er forløberen og mulighedsbetingelsen for web, men at der i perioden frem til wwws opståen i begyndelsen af 90erne var gået en lang periode på 10-15 år, hvor stort set alle de brugsformer, som kom til at kendetegne www - informationsformidling, online shopping, onlineconferencer, netbank, spil og reklame - allerede havde fundet udbredelse på forskellige former for videotex og andre online services.

De fleste af disse tjenester fik kun en kort levetid (Minitel og AOL er undtagelsene), hvilket skyldes en kombination af flere faktorer - teknikken kunne kun bruges til én tjeneste, der krævedes betaling, priserne var uigennemskuelige, osv. - men det er Carey og Eltons pointe, at de ikke desto mindre var med til at afprøve og udbrede ovennævnte interaktions- og kommunikationsformer på en så tilpas stor mængde mennesker og i så tilpas stor skala, at jorden hermed var gødet for, at internettet i form af web relativt uproblematisk og hurtigt kunne få bred gennemslagskraft. Disse tidlige web-forformer udgjorde således en slags vigtig ‘grunder’, som web senere kunne ‘hæfte’ ovenpå.

Så måske skal webs historie skrives om. I hvert fald skal webs fortid - også - forklares uden for internettet, og det er Carey og Eltons fortjeneste, at denne glemte og oversete web-forhistorie er blevet gravet frem.

Deres tekst er i øvrigt ikke offentligt tilgængelig endnu, men skal publiceres som bogkapitel i en bog med titlen When Media are New. Understanding the Dynamics of New Media Adoption and Use.

Af de øvrige papers på konferencen var nogle af de mest interessante to papers om videospils historie ( “The History of Video Games”, “The parallel Development of Film and Video Game Technologies”), et paper om varehuses brug af home shopping frem til midten af det 20. århundrede og dennes betydning for udbredelsen af radio og tv (”Department Stores and Home Shopping, 1911-1950″), samt et paper om forholdet mellem brugen af henvisninger i den franske oplysningstids store opslagsværk - Diderots Encyclopédie - og web 2.0 (”Renvois of the Past, Present, and Future: Hyperlinks, Discourse Networks, and the Structuring of Knowledge from the Encyclopedie to Web 2.0″). Abstract for alle papers kan ses her.

“.