Som led i DRs spareplan i forlængelse af forårets medieaftale er det blevet besluttet at lade de populære managerspil på dr.dk forsvinde helt samt at sløjfe det faste budget til onlinespil.

Spil i forbindelse med sport har gennem 12 år været en væsentlig del af livet på dr.dk. Det første eksempel — en slags forløber for managerspillene — kom samtidig med, at Sporten i 1998 overhovedet fik sit eget område på dr.dk, kaldet “DR’s tredje kanal: www.sporten.dr.dk” (pressemeddelelse fra 14. maj). Vil skal helt tilbage til VM i fodbold i Frankrig i sommeren 1998, og i samme pressemeddelelse præsenteres det helt nye, nemlig at netstedet er bygget op omkring et ”fransk hotel”, og at man på et casino kan spille ”på alle de spørgsmål som tipstjenesten ikke tager imod væddemål på […] Præmierne på casinoet er der dels mange af og de smager godt”.

I 1998 bliver spil i øvrigt en udbredt feature på dr.dk, hvor især ungdomsnetstedet Uland samt børneuniverset Oline tager den nye form til sig, og den breder sig til andre dele af dr.dk i de følgende år. De mest kendte spil er nok Mujaffa-spillet fra 2000 og Hundeparken fra 2003.

Men det egentlige managerspil kommer først til i foråret 2002, og det bliver en kæmpesucces, der bliver brugt til tre forskellige sportsbegivenheder alene i dette år. Det er imidlertid ikke fodbold, det bruges først til, men derimod Formel 1 løb. I en pressemeddelelse fra 2. april 2002 annonceres den første udgave: “Lav dit eget Formel 1-hold på dr.dk/sporten. Det har 8.500 danskere indtil videre gjort, og de deltager ganske gratis i kampen om de gode præmier, der er på spil efter hvert Formel 1-løb.” Få måneder senere bruges managerspillet så i forbindelse med fodbold, nemlig til sommerens VM i fodbold i Japan og Sydkorea. Og den tidligere AGF-spiller Stig Tøfting er åbenbart mere populær end både Ronalde og Beckham — og så ender der med at være 50.000 managers! (pressemeddelelse 29. maj samt 25. september 2002). Endelig så bruges managerspillet sidst på året i forbindelse med en slutrunde i kvindehåndbold. Og bare i perioden frem til og med 2006 bruges managerspillet flittigt: Formel 1 (2003, 2004), Tour de France (2003, 2004, 2006), Golf Manager (2004), fodbold (2004, 2006), og hver gang vokser brugertallet.

I øvrigt var det ikke alle, som var helt tilfredse med DRs nye tiltag. Således nedlagde Håndbold Spiller Foreningen i 2003 fogedforbud mod DR Sportens håndbold-managerspil, men i juli fastslog Østre Landsret, at DR var i sin gode ret til at have spille.

Men har spil på dr.dk noget med public service at gøre? I DRs omtale af beslutningen om at sløjfe managerspillet nævner kanalchef for dr.dk, Nicolai Porsbo, at managerspillene “ikke har været ideudviklet af DR”, hvilket der velsagtens kan være noget om. Måske var det i den forbindelse på tide, at DR lidt mere systematisk begyndte at se på, hvordan spil på dr.dk og public service hænger sammen? Her gjorde DR faktisk en stor indsats tilbage i 2005 og 2006, hvor man igangsatte en række begivenheder med fokus på, hvordan spil kan anvendes i public service sammenhæng, bl.a. arrangerede man i september 2005 en konference/workshop ‘Gaming for the people’, og i efteråret 2006 udskrev DR en konkurrence om at lave public service-spil på nettet, hvor de fem bedste spil og vinderspillet kunne spilles på dr.dk efter konkurrencen (jf. pressemeddelse 14. oktober 2005 samt 19. september 2006).

Måske kunne lignende tiltag i dag puste nyt liv i managerspillet?

DRs beslutning om at sløjfe managerspillene kan læses her.

I disse dage er det 10 år siden, Øresundsforbindelsen blev indviet, og det kan være en anledning til at kigge lidt tilbage i medie- og webhistorien. Broindvielser har gennem tiden altid været genstand for store nationale begivenheder, og de er ofte blevet brugt til at vise det nyeste, samtidens medier kunne, fx blev der transmitteret i radioen, da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 (se mere herom i Erik Granly Jensens lille artikel “‘og nu, nu er broen åben’“, Magasinet Humaniora, nr. 1, 2007, 26-30).

Indvielsen af Øresundsforbindelsen 1. juli 2000 blev også i stort omfang behandlet i både radio og tv, således også i DR, men det var første gang, det nye webmedie blev brugt i forbindelse med en broindvielse.

Op til åbningen af Øresundsbroen lavede DR Nyheder Online et stort begivenhedsnetsted /oresund. I den pressemeddelelse, som blev udsendt i den forbindelse, nævnes det, at åbningsfestlighederne kan følges på både tv, radio og net — man kan 1. juli ”se den officielle åbning af Øresundsbroen direkte via en webcast” — og man kan på /oresund skrive ind med spørgsmål, hvoraf der udvælges nogen, som tages op i tv-programmet (men man kan også stadig skrive et brev til en postadresse). Netstedet hævdes desuden at gøre noget andet end alt den anden information om emnet, der findes på nettet: ”Den røde tråd er ’News You Can Use’ — informationer der ikke alene svarer på de normale journalistiske spørgsmål som hvem-hvad-hvor-og-hvornår noget foregår, men også hvordan kommer jeg derhen, hvor meget koster det, hvad kan jeg se o.s.v.” Og endelig fremhæves det, at der som noget nyt også er “produceret videoklip specielt til dette tema”, dvs. der er lavet videoklip udelukkende til web. Og pressemeddelelsen opsumerer afslutningsvis, hvad der derudover findes på /oresund: ”så er temaet også hjemsted for quiz, afstemninger og en debat, der opfordrer folk til at fortælle, hvad de vil bruge broen til. Med andre ord — et meget interaktivt tema, der involverer brugerne direkte.”

/oresund kan ses i det amerikanske internetarkiv.

Ved den netop overståede uddeling af Mediernes internetpris vandt Pirat-tv fra dr.dk prisen for bedste web-tv. Juryen motiverer blandt andet tildelingen sådan: “Vinderen af denne kategori har opbygget en web-tv kanal til en ganske særlig målgruppe og formået at kombinere web-tv mediets specifikke form med kortere indslag, længere programmer, nyproduceret- og arkivmateriale. Vinderen har på bedste vis taget et af sine klassiske indholdsmæssige kerneområder og med succes adapteret dette til nettets form. Der er ikke noget nyt i at de unge er ivrige netbrugere, men det er ikke alle, der tager skridtet så langt, at de satser 100 procent på nettet i forhold til de unge.” Hele motiveringen for pristildelingen kan læses her.

Det er imidlertid langt fra første gang, at dr.dk — eller DR Online, som det hed tidligere — har vundet en pris. Den første pris blev tildelt så tidligt som i november 1996, hvor DR Online fik Nat & Dag Nets Mesterværk-stempel. Der findes en komplet oversigt over pristildelinger 1996-2006 her.

Fra i dag hedder DRs net-tv DR NU. Her finder man DRs tv-kanaler live samt en beta-version af en on demand-udgave, som skulle komme senere på året. Og ifølge tidsplanen skulle den gamle nettv-player, dr.dk tv være udfaset til efteråret. Interface og billedkvalitet ser godt ud, og især beta-udgaven af on demand er lækker og overskuelig.

Den pressemeddelelse, hvor lanceringen af dr.dk/nu omtales, indledes på følgende måde: “Da DR for små fire år siden lancerede sit tv-tilbud på nettet var det en vigtig nyskabelse. Med dr.dk tv kunne danskerne begynde at bruge pc’en som et alternativ til tv ‘et - i hvert fald i det små.”

Der har imidlertid været tv på dr.dk længe før 2006, altså for fire år siden, og faktisk også på adressen dr.dk/nettv. Så tidligt som 1. oktober 1997 startede en forsøgsordning, hvor TV-avisen kl. 18.30 blev live-sendt via dr.dk. Projektet var et samarbejde mellem DR TV, UNI-C og SiliconGraphics, og der var tale om streamet tv i en RealVideo-player; efter forsøgsperiodens udløb 1. januar 1998 blev den forlænget til 31. marts 1998.

I en pressemeddelelse fra 4. september 1997 omtales tv-forsøget således: “To computere opstilles i TV-Avisens studie i TV-Byen. De optager, komprimerer og overfører signalet til internetserveren. Og få minutter efter at TV-Avisen er sendt, vil den være tilgængelig på Internettet.”. Og der var ikke kun tale om TV-Avisen og live-sending, der var også on demand, fx kunne man i februar 1998 finde både Dronningens og statsministerens nytårstaler på dr.dk.

Kvaliteten var dog en anden end i dag. Omend det er et stort skridt fremad, så forsøger pressemeddelelsen fra 1997 at skrue forventningerne ned: “Går man efter TV-Avisen på Internettet, må man ikke forvente at se et tv-billede i traditionel forstand. Det er ikke skarpt som et almindeligt billede, fordi der er færre billeder på PC-skærmen — der er 4 — sammenlignet med tv-skærmens 25. Lyden er til gengæld perfekt, og TV-Avisen på Internettet bliver en enorm service overfor danskere i udlandet. I forvejen har DR Radioavisen på Internettet”.

Tja, lyden af tv er perfekt — og ideen om live- og on demand-tv på dr.dk er næsten lige så gammel som netstedet selv, men den tekniske udførelse er unægteligt blevet bedre.

I en netop offentliggjort artikel “dr.dk’s historie 1996-2006 — et eksempel på webhistorie” (Magasinet Humaniora, 1, 2010) forsøger jeg at opdele dr.dks første 10 års historie i fire hovedfaser:
- Det hemmelige laboratorium
- Konsolidering og funktionsdifferentiering
- Ekspansion, standardisering, begyndende oprydning
- Lokal ekspansion, opsplitning, reorganisering og nye platforme i spil

Og jeg indkredser desuden ganske kort nogle gennemgående spændinger og drivkræfter gennem hele perioden.

Artiklen kan læses her http://www.fi.dk/publikationer/2010/magasinet-humaniora-1-10/

Selvom www er et relativt ungt fænomen på internettet — det begyndte i august 1991 med Tim Berners-Lees udsending af kildekoden — så har web spredt sig både eksplosivt og hurtigt. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at der nu er lavet en international antologi, som sætter webhistorie som forskningsfelt på dagsordnen. Bogen Web History (red. N. Brügger) er netop udkommet på det amerikanske forlag Peter Lang, og heri finder man kapitler om fx websitet allah.com, om webcams, den ekstreme højrefløjs brug af web, BBC News online, danske internetaviser, det danske webmuseum.dk, reklamer på web, samt om en forløber for web, nemlig Paul Otlet, der i begyndelsen af det 20. århundrede ved hjælp af mikrofilm, plancher mm. forsøgte at etablere et arkiv over alle verdens genstande.

Ud over at have redigeret bogen har jeg selv bidraget med kapitlet ”Website History: An Analytical Grid”, og det handler om den periode, som gik forud for skabelsen af dr.dk, nærmere bestemt perioden 1994-1995. I kapitlet diskuterer jeg bl.a. hvilken rolle personerne omkring radioprogrammet Harddisken spillede, og på hvilken måde DRs TV så DR på nettet.

Der kan læses mere om Web History her.

I dag lancerer DR en tv- og radioserie samt et netsted, der skal få flere danskere til at bruge internettet, fordi 38 procent af os kun har ingen eller  svage it-færdigheder, som det fremgår af dagens pressemeddelelse. Det er jo glædeligt, at emnet sættes på dagsordnen, men siden tallet stadig er så stort, så har DRs tidligere lignende tiltag åbenbart ikke hjulpet.

/tiltasterne, som netstedet hedder, er nemlig ikke det første netsted, der sammen med radio- og tv-programmer har skullet gøre danskerne mere fortrolige med internettet. Tilbage i august 2003 lancerede DR et lignende initiativ med titlen Klikstart, og også her med et stort tilhørende netsted. Ja, faktisk minder det gamle /klikstart meget om det nye /tiltasterne, bortset fra at der er enkelte nye underpunkter, som udspringer af den seneste internetudvikling, nemlig Facebook og et google-kort over de steder i landet, hvor der findes computerkurser. Og derudover er Lars Bom erstattet med Peter Kær.

Det gamle /klikstart kan ses her, og den gamle pressemeddelelse, som blev udsendt i 2003 kan ses her.

DR har netop vundet den verdensomspændende FIAT-pris, der gives til en online-produktion, som promoverer anvendelsen af arkivindhold.

Prisen blev uddelt i forbindelse med FIATs (International Federation of Television Archives) verdenskonference i Beijing. I motiveringen hed det bl.a. “Vi føler, at der er mange strategiske og kreative ideer i Bonanza-projektet, som mange andre tv-arkiver verden over kan drage nytte af, og det er lige præcis, hvad vi gerne vil fremhæve med prisen”.

Læs mere i DRs pressemeddelelse.

Karen Westman Hertz, der har været chefredaktør for dr.dk i 1o år, har valgt at stoppe. I den pressemeddelelse, DR har udsendt i dag, udtaler hun: “Jeg er meget stolt af at forlade et dr.dk, der i dag både er det bedste og største mediesite i Danmark. Det har været helt fantastisk at arbejde med dr.dk i disse helt specielle år, hvor nye medier for alvor er rykket ind i DR — men nu er det tid til forandring og nye udfordringer”.

Den nye chefredaktør bliver Nicolai Busck Porsbo, der hidtil har været chefredaktør for DR On Demand. Ved samme lejlighed lægges dr.dk og DR On Demand sammen i ét chefredaktionelt område. Nicolai Porsbo har i øvrigt også tidligere været konstitueret leder af dr.dk.

Læs mere i DRs pressemeddelelse.

Så kom det længe ventede Mit DR endelig i luften. Mit DR er en personalisering af indhold på dr.dk og netsteder uden for DR, og det er åbent for alle, der opretter sig med et brugernavn og password. Læs mere på dr.dk, hvor det desværre ikke er forklaret, hvor man finder Mit DR, men det gør man altså ved at kigge godt efter i toppen til højre på dr.dks websider, hvor der står ‘Log ind’ og ‘Opret bruger’. Og opretter man sig, kan man se, at der åbenbart — stadig — er tale om en beta version.

Mit DR har nemlig været undervejs gennem flere år, og siden juli 2008 har man på dr.dk/betalab kunnet teste Mit DR (jf. min tidligere blogpost). Vil man have en mere forskningsorienteret dimension på Mit DR, kan man besøge ph.d.-studerende Jannick Kirk Sørensens netsted, hvor der bl.a. findes forskningspublikationer om, hvordan Public Service Broadcastere som fx DR forholder sig til mediepersonaliseringsteknologier, herunder bl.a. Mit DR.

Til slut et lille sprogligt suk: få hurtigst muligt læst korrektur på teksten, på dansk kan vi altså godt have lange ord som favoritindhold (og ikke favorit indhold) eller sideindstillinger (og ikke side indstillinger), som der står på http://www.dr.dk/MitDR/About.aspx.

Så er webarkivering i Danmark ikke længere et nichefænomen, som kun interesserer internetforskere. TV Avisen sluttede i aften (16.4. 2009) sin udsendelse med et længere indslag om netarkivering i Danmark. Indslaget kan i en begrænset periode ses her.

Siden sommeren 2005 har netarkivet.dk, der er et samarbejde mellem Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus, arkiveret det danske web. Netarkivets arkiveringspolitik er nærmere beskrevet i netarkivet.dk’s vejledning, og der kan læses mere generelt om netarkivet på http://netarkivet.dk.

I øvrigt er dr.dk det enkeltnetsted, der fylder mest i det danske netarkiv.

I dag lancerer DR et temanetsted om klima som optakt til klimatopmødet i København til december i år.

Det er imidlertid ikke første gang, DR laver et sådant temanetsted. Helt tilbage i dr.dks allertidligste år, nærmere bestemt i 1997, halvandet år efter åbningen i 1996, blev der lanceret et netsted på samme adresse — dr.dk/klima — i forbindelse med forløberen for dette års klimatopmøde, nemlig Kyoto-mødet i 1997 (1.-12. december), hvor Kyotoaftalen blev indgået.

Er der så noget nyt under solen, eller gentager historien sig bare?

Sammenligner man de to temanetsteder, så er der — ikke overraskende — store forskelle i det grafiske udtryk, og der er i 1997 behov for at forklare de sikkert relativt nye internetbrugere helt elementære ting, som fx hvordan man navigerer rundt på netstedet: “I Klima på Nettet kan du navigere ved at benytte links i den grønne bjælke. Den findes på alle sider til venstre. Du kan også benytte “sideoversigten” nederst i den grønne bjælke. Her blive du ledt til en oversigt som viser de forskellige lag i Klima på Nettet”. Desuden skal det også forklares indgående, hvordan man bruger Real og Flash.

Men ser man på, hvad det er, man gerne vil kommunikere og hvorfor, så er det slående, hvor lidt nyt, der egentlig er på vore dages netsted, og hvor langt fremme i skoene, man allerede var i 1997, hvor man på netstedet kunne finde:

- adgang til materiale om klimadebatten

- undervisningspakker, der kan anvendes til undervisning i folkeskolen og i gymnasiet

- nyheder

- artikler om “drivhuseffekt, FNs klimapanel, Energi 21-planen, vedvarende energi, diskussionen om solpletter, CO2/dansk industri og konsekvenserne i et fremtidigt dansk drivhus”

- adgang til relevante radio- og tv-programmer

- test, quiz og simulation, hvor man kan teste sin viden om klimaforandringer og simulere sin fremtid i kurver eller lægge et puslespil på tid

- radio- og tv-programmer

- en kalender med tidspunkter for væsentlige begivenheder på vejen til Kyoto

- en opfordring til at give feedback på klimanetstedet via email

- en ganske imponerende linkoversigt, faktisk hele tre typer: “tre typer link-oversigter. 1. kommenteret oversigt der leder til links om klima på dansk, norsk, svensk. 2. kommenteret link-oversigt der leder til links på engelsk. 3. ukommenteret linkoversigt som leder til alt mellem himmel og jord om klima.”

Hvordan ser det nye /klima så ud i 2009? Vore dages temanetsted kommunikerer på stort set samme måde og med samme indhold:

- nyheder

- et punkt, der hedder ‘Hvad kan jeg gøre?’

- artikler fra DRs klimakorrespondent Steffen Kretz

- forskellige klimaspil

- forskellige former for baggrundsmateriale, bl.a. små videoindslag hvor Jesper Theilgaard fortæller om klimaforandringer

- et link til et klimadebatforum på dr.dk

Så ud over flottere grafik, mere lækkert design, og lidt mere brug af video (som jo i mellemtiden er blevet noget nemmere at håndtere), så er det eneste nye punktet ‘Hvad kan jeg gøre?’, ligesom 1997-udgavens opfordring til at give feedback via email er blevet til et debatforum. Men væk er imidlertid de pædagogiske undervisningspakker til folkeskolen og gymnasiet — dog kan man finde lidt i den retning på et andet delnetsted, nemlig dr.dk/skole, man altså ikke på /klima.

Det slående ved det nye temanetsted er imidlertid, at et af de træk, der især markerer en forskel mellem i dag og 1997, nemlig den måde, som brugerne involveres på (sociale netværk, web 2.0, eller hvilken betegnelse, man nu skal bruge), er helt fraværende i det nye /klima. Sat på spidsen, så er der — stort set — tale om samme form for envejskommunikation og lav brugerinvolvering, som kendetegnede /klima i 1997, hvor de tekniske muligheder for den slags vel at mærke var markant dårligere, ligesom kun en lille del af brugerne sikkert var vant til selv at involvere sig. Måske man kunne have kigget på andre dele af dr.dk, fx /skum, hvor brugerinvolveringen er helt anderledes, ja, måske kunne man have lavet en slags joint venture og profileret klimadebatten til det unge publikum, der allerede findes på /skum?

I den forstand — og set på baggrund af hvordan web i det hele taget så ud i 1997 — var det gamle /klima nyskabende og banebrydende. Det vandt da også den europæiske pris ‘The Princes’ Award’ i 1998.

Under alle omstændigheder kan man mellem 1997 og 2009 iagtage en høj grad konstans i de kommunikative former og formål, mens der er tale om varians i den måde, de konkret kommer til udtryk på i form af grafik og softwareformer.

Det nye /klima kan ses her, mens det gamle er arkiveret i internetarkivet archive.org.

Facebook fylder i dag 5 år, men hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt? Facebook, youtube, wikipedia, o.lign. betegnes ofte ’sociale netværksmedier’, men det er der ikke meget nyt i, dels er alle medietyper sociale i og med de bruges mellem mennesker til at organisere medierede sociale relationer, dels har internettet altid haft denne type software, som bliver brugt til at danne og vedligeholde fællesskaber.

Skulle man pege på noget nyt ved Facebook, byder tre ting sig til.

For det første den meget lave adgangstærskel, set i forhold til mange andre medietyper og andre tidligere lignende softwareformer på internettet — ud over internetforbindelsen kræves ingen viden om at opbygge netsteder, man behøver blot at udfylde ganske få informationer, der skal ikke vælges mellem et utal af layoutformer, osv. Meget kan tilvælges, men man kommer rigtig langt med den minimale og lettilgængelige grundudgave.

For det andet, og som en følge af det første, er noget af det nye ved Facebook den meget store udbredelse, det har fået meget hurtigt, hvilket har betydet, at der faktisk er mange at være sociale med og meget at være sociale om.

Og endelig, for det tredje, at Facebook — endnu — ikke har nogen helt fastlagte brugsmønstre, som fx linkedIn, der er mere businnes-rettet, MySpace, der har meget fokus på musik og deraf afledte forhold, eller SecondLife, der kræver at man er indstillet på socialitet med bizart udseende flyvende væsner — eller som tidligere tiders emaillister og nyhedsgrupper, der typisk var emneopdelte. Facebook kan bruges bredt, til alle slags sociale relationer og om alt muligt: relationer til familie, til ‘rigtige venner’, så at sige, til folk man kender i forbindelse med arbejde, til folk, man har løsere tilknytning til, osv. Derudover kan Facebook bruges til at finde tilbage i tiden, til de sociale relationer, man har indgået i tidligere, fx folkeskole, gymnasie, tidligere arbejdspladser, osv. Facebook har således en meget høj grad af fleksibilitet i sin opbygning af socialitet, hvilket fx også ses i forbindelse med at interessegrupper kan dannes og opløses, tilsluttes og forlades meget hurtigt og lydefrit.

Det nye ved Facebook er derfor måske alt i alt, at det er meget let tilgængeligt, at der er mange brugere, og at det tilbyder en slags åben og tom plads, en scene, der ikke er prædefineret, men som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, osv., og som kan bruges til alt, både her og nu og bagudrettet.

Gamle udgaver af Facebook kan i øvrigt ses i det amerikanske internetarkiv archive.org på følgende adresse http://web.archive.org/web/*/http://facebook.com, men først fra august 2005. I perioden inden da var domænenavnet facebook.com åbenbart (også?) ejet af et andet firma ‘AboutFace® — your source for Web & intranet directory software’ — i hvert fald er det dem, der er arkiveret. På den første arkiverede udgave af Facebook fra 6. august 2005, hvor den lyseblå farve allerede er på, kan man i øvrigt læse følgende præsentation: “The facebook is an online directory that connects people through social networks at colleges. We have recently opened up Thefacebook at the following schools”. I udgangspunktet altså en meget begrænset brugergruppe.

Læs i øvrigt også Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerbergs blogkommentar om femårsdagen.

Og endelig skal det også nævnes, at i relation til dr.dk, så har Facebook også sat sit præg her, idet man siden d. 27. januar 2009 har kunnet klikke på et lille blåt Facebook-logo — “Send til Facebook” — for at dele artikler fra for eksempel dr.dk/nyheder med sine Facebook-venner.

I denne uge fejrer DRs radioprogram Harddisken sin 15 års fødselsdag. Programmet blev sendt første gang søndag d. 9. januar 1994, og det har siden været et højprofileret forum i DR for megen debat om nye medier, i bredeste forstand. Og en væsentlig brik har været programmets netsted dr.dk/harddisken.

Men kigger man på dr.dk’s historie, så er der imidlertid yderligere to gode grunde til at lykønske Harddisken med de 15 år.

For det første spillede folkene bag Harddisken faktisk en afgørende rolle for oprettelsen af hele dr.dk, hvilket ikke er særlig kendt, ja muligvis har stifterne af Harddisken endog selv glemt det i dag. Men tilbage i foråret 1994 var Anders Kjærulff Christensen og Henrik Føhns — sandsynligvis — de to eneste personer i DR, der havde erfaring med brug af www, og de formulerede de første ideer til det, der først to år senere skulle vise sig at blive dr.dk. Harddisken nævnes da også som det eneste program i den pressemeddelelse, der blev udsendt ved oprettelsen af dr.dk i begyndelsen af januar 1996. Desuden var Harddisken også det første program i DR, der fik en emailadresse, hvilket foregik således: en tekniker i DR havde købt domænenavnet dr.dk, som han havde kørende på en postserver i DR, og via alias’et harddisken@dr.dk blev post forwardet til en af Harddiskens freelanceres personlige emailkonto - på den måde foregik den første elektroniske kommunikation med noget DR-program. Og man fik hurtigt dobbelt så mange elektroniske henvendelser end pr. brev, helt præcist 5 stk. - om ugen!

For det andet så var Harddisken sandsynligvis det første program i DR, som bevidst inddrog webmediet som det tredje ben i et tværmedielt programkoncept. Det begyndte med radio, og da dr.dk var en realitet i januar 1996 blev web en naturlig del af konceptet, og endelig så kom tv-programmet Harddisken color til sidenhen.

Så derfor: et trefoldigt tillykke til Harddisken.

I disse dage kan et af dr.dks mest besøgte netsteder — dr.dk/nyheder — fejre 10-års jubilæum. Det kan man bl.a. læse mere om i dagens pressemeddelelse fra DR under overskriften “10 år med nyheder på nettet i DR”. Imidlertid har der altid været nyheder på dr.dk, helt tilbage fra åbningen i januar 1996. dr.dk kan altså ret beset fejre mere end 10 år med nyheder på nettet.

DR Online Nyheder, som netstedet hed dengang, blev åbnet d. 26. august 1998 kl. 11., mens dele af pressen var indbudt til et pressemøde med Lisbeth Knudsen og Linda Overgaard dagen før, hvor man kunne se og prøve den nye service. I det udsendte pressemateriale præsenteres det nye fænomen på følgende måde: “Nyhederne, der fra 1. september bliver opdateret 24 timer i døgnet, fremstår som en kombination af tekst, videoklip, baggrundsstof og nyttige links. Og de kan hentes frem på adressen www.dr.dk/nyheder lige præcis, når man har lyst eller behov for at høre, se og læse de allersidste nyheder. […] ‘Online-nyhederne kommer i første omgang til at bestå af tre hovedhistorier, der vil blive valgt ud fra de sædvanlige nyhedskriterier. Der vil i realiteten blive tale om tre multimedie-pakker bestående af tekst, lyd, video, grafik og links til andre websteder,’ fortæller Linda Overgaard, der er redaktionschef for DR Nyheder Online”.

Men som sagt har der altid været nyheder på dr.dk. Således indeholdt DR Onlines fempunktsmenu i 1996 helt fra begyndelsen punktet ‘Nyheder’ (se i archive.org). Disse nyheder blev i en længere periode i DR Onlines hentet direkte fra Tekst-tv.

Fra slutningen af 1996 var det som et forsøg muligt at høre radionyheder over nettet, hvilket blev annonceret således på forsiden af dr.dk i november 1996: “Så er tiden endelig kommet, hvor DR begynder egentlige radiosendinger over Internettet. De sidste to måneder af 1996 kører vi et forsøg med nyheder og magasinstof” (archive.org)

I februar 1997 kan man på dr.dks forside læse følgende annoncering af nyheder: “Nyheder på DR Online: Følg med i døgnets begivenheder. Få et overblik via lyd eller tekst. Vælg mellem nyheder fra Radioavisen, vejret på Tekst-TV, nyheder til udlandet fra Radio Danmark, baggrund fra Orientering eller se lidt af det hele på Tekst-TV.” (archive.org)

Og ikke nok med det. Med baggrund i en intern rapport om nyheder på nettet, udarbejdet af en gruppe på Radioavisen (nov. 1997), blev der gennemført et forsøg med online nyhedstjeneste.

Og endelig havde det i omtrent et år før DR Online Nyheder sættes i søen også været muligt at se TV-Avisen på dr.dk (jf. archive.org).

Men egentlige webnyheder - dvs. nyhedshistorier, som er skabt til og i sin formidling tilpasset webmediet - har der naturligvis ikke været tale om. dr.dk havde frem til oprettelsen af DR Online Nyheder ‘blot’ været en ny distributionsplatform til det, man allerede havde produceret til radio, tv og tekst-tv. Men sjovt nok var det faktisk stadig bare det, der skulle ske på DR Online Nyheder, idet man ikke forventedes at skulle producere egne nyheder, men blot tilskære eksisterende lyd- og billedmateriale til webmediet. Videre i pressematerialet hedder det: “I teorien har vi jo ubegrænset plads. Nyhedstjenesten baserer sig først og fremmest på stof produceret af DR1 og DR2 samt fra radioen. Den ny redaktion skal altså ikke ud og producere eget stof men vil frit kunne plukke fra radio- og TV-nyheder. Dertil kommer telegramnyhederne fra DR’s Tekst-TV, som også vil indgå i DR Nyheder Online”. Eneste forskel til radio/tv er blot opdateringsfrekvensen. Som det formuleres videre: “Men modsat det eksisterende udbud vil de nye Online Nyheder altså blive løbende opdateret nat og dag” — om natten dog sandsynligvis kun med telegramnyheder, i og med man jo ikke selv skal producere, men skal bruge materiale fra radio/tv. Og grundlæggende har nyhederne på dr.dk før oprettelsen af DR Online Nyheder faktisk også i en vis udstrækning været opdateret med høj frekvens, nemlig for så vidt de blev hentet fra tekst-tv.

Endelig skal man ikke glemme, at DR Online Nyheder skal ses i tæt sammenhæng med opbygningen af DR Nyheder, hvor det tværmedielle var et kernepunkt, og hvor internetmediet i en vis udstrækning blev set som en integreret del af hele DRs nyhedsflade, omend udgangspunktet — som nævnt —var det, der allerede var produceret til radio og tv, som så bare blev sendt ud på endnu en ‘kanal’, nemlig dr.dk.

Det 10-års jubilæum, der således kan fejres i dag, er jubilæet for oprettelsen af DR Online Nyheder og ikke for nyheder på DR Online. Og tillykke med det.