Sammen med en australsk kollega har jeg redigeret bogen Histories of Public Service Broadcasters on the Web (Peter Lang, 2012). Den handler om, hvordan forskellige landes public service broadcastere er kommet på web, og min egen artikel handler om dr.dks tidligste historie. Læs mere om hele bogen her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
dr.dk har fået nyt design på forsiden, et lettere og mere luftigt look end det tidligere grønne, det ser lidt ‘ferskt’ ud, men som det altid er med den slags, så skal man selvfølgelig vende sig til det. Og så kun tre punkter i topmenuen - det giver enkelthed, men på bekostning af alt det, man så ikke kan finde hurtigt, fx siderne /omdr - her skal man ned i sidefoden, hvor linket på OM DR så i øvrigt ikke virker, det giver en ‘500 Intern serverfejl’.
Læs mere her: http://www.dr.dk/omdr/redesign/nyforside.htm
Og her: http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2012/06/20/084338.htm
Tilbage til bloggens forside.
På journalisten.dk har der i dag været bragt en artikel, som rejser spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en ret til at blive slettet på web, hvis man ønsker det. Artiklen kan læses her - jeg har lavet følgende kommentar til den:
Diskussionen om en eventuel ret til at blive slettet på web er en interessant og meget principiel diskussion, som rører ved grundlaget for at tale om en offentlighed samt for mulighederne for i de føgende år at bedrive historieforskning, hvor web bruges som kilde. Det er således ikke helt korrekt, at en person, der før i tiden ikke var glad for sin optræden i en avis, kunne trøste sig med, at avisen dagen efter blev brugt til at pakke fisk ind med. Det gjorde alle aviserne heldigvis ikke, nogen af dem blev gemt i Statns Avissamling.
Grundlæggende må det gælde, at hvis noget én gang er bragt offentligt, så er det offentligt, uanset hvilket medie, det bringes i, og det vedbliver det med at være, uanset hvad der efterfølgende måtte ske, som kan få en person eller organisation til at fortyde tidligere udsagn. Alt andet vil være at forfalske allerede offentliggjorte kilder, og i og med stadig mere af vores samfunds kommunikation foregår via web, så vil man som historiker være meget dårligt stillet, hvis man 10 år senere ønsker en sag belyst ud fra fortidens kilder, som så måske er ændret på afgrende punkter. Ændring i allerede offentliggjorte kilder kendes tilbage i historien fra det tidligere Sovjet, hvor senere uønskede personer blev retoucheret væk fra fotografier.
Grundlæggende må folk tænke sig om, inden man udtaler sig i det offentlige rum - uanset om det er web eller ej -, og kun i de tilfælde, hvor et udsagn er bragt ulovligt, kan det komme på tale at slette det.
Endelig er tankegangen om at have krav på at få ting fjernet på web ude af trit med mangfoldigheden af aktører på web, hvor der i rigtig mange tilfælde ikke vil være nogen ansvarlig/ansvarshavende person at rette sin forespørgsel til - web er altså meget mere og andet end avislignende udgivelser.
Tilbage til bloggens forside.
Jeg holdt d. 7. april 2011 en forelæsning om “Etableringen af DR Online”. Den powerpoint, jeg brugte ved forelæsningen, er nu tilgængelig på Slideshare. Forelæsningen blev i øvrigt holdt på Aarhus Universitet, Institut for informations- og medievidenskab, suppleringsuddannelsen i medievidenskab, på et undervisningsforløb med titlen Mediesystemanalyse.
Tilbage til nyhedsoversigten.
På adressen internethistorie.dk er der samlet informationer om internettets historie, med hovedfokus på det danske webs historie.
Tilbage til bloggens forside.
Ja, det er ikke så ligetil, som man skulle tro, når man sammenligner med registreringer af andre medietyper som fx aviser, radio og tv.
Niels Brügger har bidraget med et kapitel til antologien The Long History of New Media: Technology, Historiography, and Contextualizing Newness (red. D.W. Park, N.W. Jankowski & S. Jones), Peter Lang, New York 2011. Kapitlet hedder “Digital History and a Register of Websites: An Old Practice with New Implications”, og det diskuterer, hvordan man kan lave en såkaldt registrant — dvs. en systematisk fortegnelse — over gamle websites. Fokus er på problemer med bl.a. navngivning samt websitets udstrækning i rum og tid — tilbage i tiden. Der kan læses mere om hele bogudgivelsen her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Jeg arbejder for tiden med at lave netværksanalyser af web i forbindelse med Folketingsvalget 2011. Det er der kommet et lille interview ud af, som kan læses på politiken.dk. Her er der også et link til en webside, hvor netværksanalyserne præsenteres mere indgående.
Der er tale om analyser af partiernes, folketingsmedlemmernes og mediernes netværk. Derudover har jeg også analyseret det netværk, som de første 100 resultater på en google-søgning på ‘folketingsvalg 2011′ danner. Netværksanalyserne har endelig også en historisk dimension, idet jeg startede med dem i april i år, og de er lavet med ca. en måneds interval, og oftere efter valgets udskrivelse.
Tilbage til bloggens forside.
Den 6. august i år er det præcis 20 år siden, www kom til verden. I den forbindelse er der god grund til at kigge lidt tilbage på, hvordan det danske web egentlig har set ud gennem årene, og hvordan det har udviklet sig. Det gør jeg i en lille artikel under overskriften “WWW 20 år — og stadig mest tekst”. Artiklen bygger bl.a. på tal fra det danske webarkiv Netarkivet.dk for perioden 2005 og frem til i dag, og konklusionen er, at det relative forhold mellem tekst og billeder er stort set stabilt i perioden 2005-11, henholdsvis 75% tekst og 25% billeder. Der kommer ganske vist flere billeder på det danske web, men der kommer altså også tilsvarende mere tekst. Så til trods for større båndbredde mm., så er skriftsproget relativt set åbenbart stadig den mest foretrukne kommunikationsform på det danske web. WWW er blevet 20 år — og det er stadig mest tekst.
Artiklen er publiceret på kommunikationsforum.dk, og den kan læses her.
Tilbage til bloggens forside.
DR har stillet seks spørgsmål til Niels Brügger om projektet med at skrive dr.dks historie. Interviewet kan læses her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk har sammen med Niels Brügger lavet to korte videofilm om de metodiske og teoretiske udfordringer, der er forbundet med at skrive webhistorie. Anledningen og eksempelmaterialet er dr.dks historie, som danmarkshistorien.dk allerede har produceret fem små videofilm om. De to nye videoer kan ses her, hvor der også er links til de øvrige fem.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Niels Brügger har på Danskernes Akademi holdt en forelæsning med titlen “Har web en historie? DRs websted 1996-2006″. Forelæsningen varer 20 minutter, og den kan ses her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk har sammen med Niels Brügger lavet fem små videofilm om dr.dks historie, fra de første tanker om dr.dk i 1994 frem til dr.dk, som det så ud i 2006. Den første film kan ses her, hvor der også er links til de øvrige fire.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Michael Arreboe bliver ny kanalchef for dr.dk. Han er 42 år og kommer fra dagbladet Politiken, hvor han har været digital mediechef og siden 2001 haft ansvaret for udviklingen af politiken.dk. Læs mere i DRs pressemeddelelse.
Tilbage til bloggens forside.
YouTube er mange ting, men for de fleste virker det nok som en samling mere eller mindre useriøse hjemmevideoer. Men YouTube kan faktisk bruges som en seriøs kildesamling for især mediehistotikere.
Ihvertfald er det den konklusion, en australsk forsker når frem til. Han har undersøgt, hvad der findes af gamle australske tv-programmer i henholdsvis det nationale mediearkiv National Film and Sound Archive (NFSA) og på YouTube. NFSA er stærkere på nogle punkter — nyheder og ældre programmer — mens YouTube har andre styrker: game shows og livsstilsprogrammer. Derudover har YouTube overraskende mange sjældne optagelser. Og endelig tilbyder NFSA mere brugbar information om produktions- og udsendelsesdato, mens YouTube’s katalogisering er mere pålidelig, der er færre brudte links, og metadata kan søges mere intuitivt.
Så der kan åbenbart være god grund til at kigge på YouTube efter ældre mediemateriale.
Den australske forsker hedder Alen McKee, og hans resultater kan læses i artiklen “YouTube versus the National Film and Sound Archive: Which Is the More Useful Resource for Historians of Australian Television?” (Television & New Media 12(2) 154–173, 2011).
Tilbage til bloggens forside.
Nicolai Porsbo, der siden 2001 har været tilknyttet DRs ledelse af nye medier, har valgt at
forlade DR til fordel for et job som manager i virksomheden ReD Associates.
Fungerende kanalchef bliver Marie Louise Poder.
Læs mere på dr.dk.
Tilbage til bloggens forside.
Før nytår kunne DR annoncere, at den direkte transmission fra Amalienborg af Dronningens nytårstale i år undtagelsesvis også kunne følges på dr.dk uden for Danmark, dvs. af dem med en udenlandsk ip-adresse (se pressemeddelelse fra 28.12.10).
Imidlertid er det ikke første gang, det bliver muligt. Således kunne man 20. december 2006 under overskriften “Nytårstaler kan ses over hele verden” læse, at både Dronningens og statsministerens nytårstaler blev live streamet og lagt til on demand-brug, så de kunne ses “uanset om man bor i Møgeltønder, Mexico eller Madrid” (se pressemeddelelsen fra 20.12.06).
En god nyhed - både i 2006 og 2010.
Tilbage til bloggens forside.
Jeg har lavet en række små videoer, som kort fortæller dele af dr.dks historie. Der er indtil videre kun fire videoer, som dækker perioden til og med DR Onlines åbning 5. januar 1996, men flere kommer til inden for den nærmeste fremtid. Videoerne kan ses her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Ved ‘Best of Scandinavian News Design’ har delnetstedet dr.dk/kultur vundet sølv i kategorien ‘bedste sektion’ (i kategorien mente dommeren ikke, at nogen skulle have guld).
Den version af dr.dk/kultur, som har vundet prisen, er lavet i et samarbejde mellem DR Nyheder og DR Kultur. Designet er lavet af Rikke Tange fra DR Design, og Jesper Persson fra DR TU Interaktiv Produktion har lavet netstedet.
Delnetstedet /kultur er ikke et nyt netsted på dr.dk, det har en næsten 10 år lang historie bag sig og blev lavet første gang i 2001. Få flere oplysninger om delnetstedet i registranten på drdk.dk.
Og pristildelinger er heller ikke noget nyt for dr.dk, se en oversigt over samtlige priser, dr.dk har vundet i perioden 1996-2006.
Læs mere om den aktuelle pristildeling på dr.dk.
Tilbage til bloggens forside.
Er du interesseret i webhistorie, webarkiver og dr.dk, så har et foredrag, som jeg skal holde d. 27. oktober, måske din interesse. Det hedder “En webhistorikers erfaringer — webarkivering og en registrant over websites, med dr.dks historie som case”, det foregår inden for rammerne af det nationale forskningsprojekt LARM, og det er del af et seminar med titlen “Fra aktuelle mediekilder til kulturarv”, som Statsbiblioteket i Århus arrangerer. Læs mere om foredraget, LARM og seminaret her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Er du interesseret i webhistorie og webarkivering kan jeg henvise til et foredrag, jeg skal holde d. 27. oktober. Foredraget hedder “En webhistorikers erfaringer — om webarkivering og en registrant over websites, med dr.dks historie som case”, det holdes på Statsbiblioteket i Århus, og det foregår på et seminar inden for rammerne af forskningsprojektet LARM med titlen “Fra aktuelle mediekilder til kulturarv”. Læs mere om seminaret her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Som led i DRs spareplan i forlængelse af forårets medieaftale er det blevet besluttet at lade de populære managerspil på dr.dk forsvinde helt samt at sløjfe det faste budget til onlinespil.
Spil i forbindelse med sport har gennem 12 år været en væsentlig del af livet på dr.dk. Det første eksempel — en slags forløber for managerspillene — kom samtidig med, at Sporten i 1998 overhovedet fik sit eget område på dr.dk, kaldet “DR’s tredje kanal: www.sporten.dr.dk” (pressemeddelelse fra 14. maj). Vil skal helt tilbage til VM i fodbold i Frankrig i sommeren 1998, og i samme pressemeddelelse præsenteres det helt nye, nemlig at netstedet er bygget op omkring et ”fransk hotel”, og at man på et casino kan spille ”på alle de spørgsmål som tipstjenesten ikke tager imod væddemål på […] Præmierne på casinoet er der dels mange af og de smager godt”.
I 1998 bliver spil i øvrigt en udbredt feature på dr.dk, hvor især ungdomsnetstedet Uland samt børneuniverset Oline tager den nye form til sig, og den breder sig til andre dele af dr.dk i de følgende år. De mest kendte spil er nok Mujaffa-spillet fra 2000 og Hundeparken fra 2003.
Men det egentlige managerspil kommer først til i foråret 2002, og det bliver en kæmpesucces, der bliver brugt til tre forskellige sportsbegivenheder alene i dette år. Det er imidlertid ikke fodbold, det bruges først til, men derimod Formel 1 løb. I en pressemeddelelse fra 2. april 2002 annonceres den første udgave: “Lav dit eget Formel 1-hold på dr.dk/sporten. Det har 8.500 danskere indtil videre gjort, og de deltager ganske gratis i kampen om de gode præmier, der er på spil efter hvert Formel 1-løb.” Få måneder senere bruges managerspillet så i forbindelse med fodbold, nemlig til sommerens VM i fodbold i Japan og Sydkorea. Og den tidligere AGF-spiller Stig Tøfting er åbenbart mere populær end både Ronalde og Beckham — og så ender der med at være 50.000 managers! (pressemeddelelse 29. maj samt 25. september 2002). Endelig så bruges managerspillet sidst på året i forbindelse med en slutrunde i kvindehåndbold. Og bare i perioden frem til og med 2006 bruges managerspillet flittigt: Formel 1 (2003, 2004), Tour de France (2003, 2004, 2006), Golf Manager (2004), fodbold (2004, 2006), og hver gang vokser brugertallet.
I øvrigt var det ikke alle, som var helt tilfredse med DRs nye tiltag. Således nedlagde Håndbold Spiller Foreningen i 2003 fogedforbud mod DR Sportens håndbold-managerspil, men i juli fastslog Østre Landsret, at DR var i sin gode ret til at have spille.
Men har spil på dr.dk noget med public service at gøre? I DRs omtale af beslutningen om at sløjfe managerspillet nævner kanalchef for dr.dk, Nicolai Porsbo, at managerspillene “ikke har været ideudviklet af DR”, hvilket der velsagtens kan være noget om. Måske var det i den forbindelse på tide, at DR lidt mere systematisk begyndte at se på, hvordan spil på dr.dk og public service hænger sammen? Her gjorde DR faktisk en stor indsats tilbage i 2005 og 2006, hvor man igangsatte en række begivenheder med fokus på, hvordan spil kan anvendes i public service sammenhæng, bl.a. arrangerede man i september 2005 en konference/workshop ‘Gaming for the people’, og i efteråret 2006 udskrev DR en konkurrence om at lave public service-spil på nettet, hvor de fem bedste spil og vinderspillet kunne spilles på dr.dk efter konkurrencen (jf. pressemeddelse 14. oktober 2005 samt 19. september 2006).
Måske kunne lignende tiltag i dag puste nyt liv i managerspillet?
DRs beslutning om at sløjfe managerspillene kan læses her.
Tilbage til bloggens forside.
I disse dage er det 10 år siden, Øresundsforbindelsen blev indviet, og det kan være en anledning til at kigge lidt tilbage i medie- og webhistorien. Broindvielser har gennem tiden altid været genstand for store nationale begivenheder, og de er ofte blevet brugt til at vise det nyeste, samtidens medier kunne, fx blev der transmitteret i radioen, da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 (se mere herom i Erik Granly Jensens lille artikel “‘og nu, nu er broen åben’“, Magasinet Humaniora, nr. 1, 2007, 26-30).
Indvielsen af Øresundsforbindelsen 1. juli 2000 blev også i stort omfang behandlet i både radio og tv, således også i DR, men det var første gang, det nye webmedie blev brugt i forbindelse med en broindvielse.
Op til åbningen af Øresundsbroen lavede DR Nyheder Online et stort begivenhedsnetsted /oresund. I den pressemeddelelse, som blev udsendt i den forbindelse, nævnes det, at åbningsfestlighederne kan følges på både tv, radio og net — man kan 1. juli ”se den officielle åbning af Øresundsbroen direkte via en webcast” — og man kan på /oresund skrive ind med spørgsmål, hvoraf der udvælges nogen, som tages op i tv-programmet (men man kan også stadig skrive et brev til en postadresse). Netstedet hævdes desuden at gøre noget andet end alt den anden information om emnet, der findes på nettet: ”Den røde tråd er ’News You Can Use’ — informationer der ikke alene svarer på de normale journalistiske spørgsmål som hvem-hvad-hvor-og-hvornår noget foregår, men også hvordan kommer jeg derhen, hvor meget koster det, hvad kan jeg se o.s.v.” Og endelig fremhæves det, at der som noget nyt også er “produceret videoklip specielt til dette tema”, dvs. der er lavet videoklip udelukkende til web. Og pressemeddelelsen opsumerer afslutningsvis, hvad der derudover findes på /oresund: ”så er temaet også hjemsted for quiz, afstemninger og en debat, der opfordrer folk til at fortælle, hvad de vil bruge broen til. Med andre ord — et meget interaktivt tema, der involverer brugerne direkte.”
/oresund kan ses i det amerikanske internetarkiv.
Tilbage til bloggens forside.
Ved den netop overståede uddeling af Mediernes internetpris vandt Pirat-tv fra dr.dk prisen for bedste web-tv. Juryen motiverer blandt andet tildelingen sådan: “Vinderen af denne kategori har opbygget en web-tv kanal til en ganske særlig målgruppe og formået at kombinere web-tv mediets specifikke form med kortere indslag, længere programmer, nyproduceret- og arkivmateriale. Vinderen har på bedste vis taget et af sine klassiske indholdsmæssige kerneområder og med succes adapteret dette til nettets form. Der er ikke noget nyt i at de unge er ivrige netbrugere, men det er ikke alle, der tager skridtet så langt, at de satser 100 procent på nettet i forhold til de unge.” Hele motiveringen for pristildelingen kan læses her.
Det er imidlertid langt fra første gang, at dr.dk — eller DR Online, som det hed tidligere — har vundet en pris. Den første pris blev tildelt så tidligt som i november 1996, hvor DR Online fik Nat & Dag Nets Mesterværk-stempel. Der findes en komplet oversigt over pristildelinger 1996-2006 her.
Tilbage til bloggens forside.
Fra i dag hedder DRs net-tv DR NU. Her finder man DRs tv-kanaler live samt en beta-version af en on demand-udgave, som skulle komme senere på året. Og ifølge tidsplanen skulle den gamle nettv-player, dr.dk tv være udfaset til efteråret. Interface og billedkvalitet ser godt ud, og især beta-udgaven af on demand er lækker og overskuelig.
Den pressemeddelelse, hvor lanceringen af dr.dk/nu omtales, indledes på følgende måde: “Da DR for små fire år siden lancerede sit tv-tilbud på nettet var det en vigtig nyskabelse. Med dr.dk tv kunne danskerne begynde at bruge pc’en som et alternativ til tv ‘et - i hvert fald i det små.”
Der har imidlertid været tv på dr.dk længe før 2006, altså for fire år siden, og faktisk også på adressen dr.dk/nettv. Så tidligt som 1. oktober 1997 startede en forsøgsordning, hvor TV-avisen kl. 18.30 blev live-sendt via dr.dk. Projektet var et samarbejde mellem DR TV, UNI-C og SiliconGraphics, og der var tale om streamet tv i en RealVideo-player; efter forsøgsperiodens udløb 1. januar 1998 blev den forlænget til 31. marts 1998.
I en pressemeddelelse fra 4. september 1997 omtales tv-forsøget således: “To computere opstilles i TV-Avisens studie i TV-Byen. De optager, komprimerer og overfører signalet til internetserveren. Og få minutter efter at TV-Avisen er sendt, vil den være tilgængelig på Internettet.”. Og der var ikke kun tale om TV-Avisen og live-sending, der var også on demand, fx kunne man i februar 1998 finde både Dronningens og statsministerens nytårstaler på dr.dk.
Kvaliteten var dog en anden end i dag. Omend det er et stort skridt fremad, så forsøger pressemeddelelsen fra 1997 at skrue forventningerne ned: “Går man efter TV-Avisen på Internettet, må man ikke forvente at se et tv-billede i traditionel forstand. Det er ikke skarpt som et almindeligt billede, fordi der er færre billeder på PC-skærmen — der er 4 — sammenlignet med tv-skærmens 25. Lyden er til gengæld perfekt, og TV-Avisen på Internettet bliver en enorm service overfor danskere i udlandet. I forvejen har DR Radioavisen på Internettet”.
Tja, lyden af tv er perfekt — og ideen om live- og on demand-tv på dr.dk er næsten lige så gammel som netstedet selv, men den tekniske udførelse er unægteligt blevet bedre.
Tilbage til bloggens forside.
I en netop offentliggjort artikel “dr.dk’s historie 1996-2006 — et eksempel på webhistorie” (Magasinet Humaniora, 1, 2010) forsøger jeg at opdele dr.dks første 10 års historie i fire hovedfaser:
- Det hemmelige laboratorium
- Konsolidering og funktionsdifferentiering
- Ekspansion, standardisering, begyndende oprydning
- Lokal ekspansion, opsplitning, reorganisering og nye platforme i spil
Og jeg indkredser desuden ganske kort nogle gennemgående spændinger og drivkræfter gennem hele perioden.
Artiklen kan læses her http://www.fi.dk/publikationer/2010/magasinet-humaniora-1-10/
Tilbage til bloggens forside.
Jeg har i dag snakket om bogen Web History og dr.dks historie i DRs radioprogram Harddisken. Du kan læse om programmet samt høre eller downloade det her: http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/04/14/harddisken-uge-15-2010-robotter-og-webhistorie/
Tilbage til nyhedsoversigten.
Bogen Web History (Peter Lang, red. N. Brügger) er netop udkommet — læs mere om udgivelsen her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Selvom www er et relativt ungt fænomen på internettet — det begyndte i august 1991 med Tim Berners-Lees udsending af kildekoden — så har web spredt sig både eksplosivt og hurtigt. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at der nu er lavet en international antologi, som sætter webhistorie som forskningsfelt på dagsordnen. Bogen Web History (red. N. Brügger) er netop udkommet på det amerikanske forlag Peter Lang, og heri finder man kapitler om fx websitet allah.com, om webcams, den ekstreme højrefløjs brug af web, BBC News online, danske internetaviser, det danske webmuseum.dk, reklamer på web, samt om en forløber for web, nemlig Paul Otlet, der i begyndelsen af det 20. århundrede ved hjælp af mikrofilm, plancher mm. forsøgte at etablere et arkiv over alle verdens genstande.
Ud over at have redigeret bogen har jeg selv bidraget med kapitlet ”Website History: An Analytical Grid”, og det handler om den periode, som gik forud for skabelsen af dr.dk, nærmere bestemt perioden 1994-1995. I kapitlet diskuterer jeg bl.a. hvilken rolle personerne omkring radioprogrammet Harddisken spillede, og på hvilken måde DRs TV så DR på nettet.
Der kan læses mere om Web History her.
Tilbage til bloggens forside.
Den 24. februar holdt jeg et foredrag med titlen “Webhistorie og webanalyse — med dr.dks historie 1996-2006 som eksempel” (onsdagsforelæsning på Institut for Informations- og Medievidenskab). Mine powerpointslides fra dette foredrag kan hentes på SlideShare (http://www.slideshare.net/cfi_nb/webhistorie-og-webanalyse-1-pbl og http://www.slideshare.net/cfi_nb/webhistorie-og-webanalyse-2-pbl).
Tilbage til nyhedsoversigten.
Den 24. februar holder jeg et foredrag med titlen “Webhistorie og webanalyse — med dr.dks historie 1996-2006 som eksempel”. Der er tale om en onsdagsforelæsning på Institut for Informations- og Medievidenskab, forelæsningen er åben for alle, se mere på http://www.imv.au.dk/nyheder/2010/0224.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Den 18. februar holder jeg et mindre oplæg med titlen “Brugerne og dr.dk — skitse til brugerinvolveringens historie på dr.dk 1996-2006″, på seminaret Public service, internet & sociale medier, arrangeret af Center for Internetforskning, se mere på http://www.cfi.au.dk/arrangementer/2010/0218.
Tilbage til nyhedsoversigten.
I spillet om at positionere sig før Folketingets beslutning om den fremtidige offentlige støtte til de danske medier har DR’s tilstedeværelse på nettet flere gange været på dagsordenen, og hovedspørgsmålene har ofte været, i hvilket omfang DR skulle have nyheder på nettet, og om DR udelukkende skulle holde sig til netaktiviteter, der udsprang af programmer i radio og tv.
I en artikel på kommunikationsforum.dk ser jeg nærmere på, hvordan dr.dk faktisk har set ud siden dets begyndelse i 1996, samt hvordan dr.dk ville have set ud i dag, hvis nogen af de argumenter, der nu fremføres for begrænsningen af DR’s netaktiviteter, ville have været gældende tidligere.
Artiklen kan læses her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/draeber-dr-dot-dk-dagbladene.
Tilbage til nyhedsoversigten.
I en artikel på kommunikationsforum.dk i dag forsøger jeg at placere den igangværende mediepolitiske diskussion af DRs aktiviteter på nettet i et historisk lys ved at se på, hvordan dr.dk ville have set ud, hvis de argumenter mod dr.dk, der fremføres i dag havde været gældende fra 1996 og frem. Artiklen kan læses her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
I dag lancerer DR en tv- og radioserie samt et netsted, der skal få flere danskere til at bruge internettet, fordi 38 procent af os kun har ingen eller svage it-færdigheder, som det fremgår af dagens pressemeddelelse. Det er jo glædeligt, at emnet sættes på dagsordnen, men siden tallet stadig er så stort, så har DRs tidligere lignende tiltag åbenbart ikke hjulpet.
/tiltasterne, som netstedet hedder, er nemlig ikke det første netsted, der sammen med radio- og tv-programmer har skullet gøre danskerne mere fortrolige med internettet. Tilbage i august 2003 lancerede DR et lignende initiativ med titlen Klikstart, og også her med et stort tilhørende netsted. Ja, faktisk minder det gamle /klikstart meget om det nye /tiltasterne, bortset fra at der er enkelte nye underpunkter, som udspringer af den seneste internetudvikling, nemlig Facebook og et google-kort over de steder i landet, hvor der findes computerkurser. Og derudover er Lars Bom erstattet med Peter Kær.
Det gamle /klikstart kan ses her, og den gamle pressemeddelelse, som blev udsendt i 2003 kan ses her.
Tilbage til bloggens forside.
DR har netop vundet den verdensomspændende FIAT-pris, der gives til en online-produktion, som promoverer anvendelsen af arkivindhold.
Prisen blev uddelt i forbindelse med FIATs (International Federation of Television Archives) verdenskonference i Beijing. I motiveringen hed det bl.a. “Vi føler, at der er mange strategiske og kreative ideer i Bonanza-projektet, som mange andre tv-arkiver verden over kan drage nytte af, og det er lige præcis, hvad vi gerne vil fremhæve med prisen”.
Læs mere i DRs pressemeddelelse.
Tilbage til bloggens forside.
En af de stykker internetsoftware, som har betydet mest for udbredelsen af web — webbrowseren Netscape — fylder 15 år i dag. Netscape opnåede på rekordtid at blive den foretrukne indgang til web for mange brugere, og browseren beholdt denne position i mange år fremover.
Netscape blev udviklet på initiativ af den amerikanske programmør Marc Andreesen (1971-) i samarbejde med forretningsmanden Jim Clark. Andreesen var allerede i 1993, mens han stadig gik på college, med til at opfinde Netscapes forløber, den grafiske browser Mosaic, som blev frigivet i marts 1993, og som kom til at spille en afgørende rolle for webbets udvikling som noget, der ikke kun kunne vise skreven tekst, men også billeder. Mosaic videreudviklede bl.a. tidligere browsere som Midas og ViolaWWW ved at tilføje bl.a. bogmærke- og ‘History’-funktionerne, ligesom den kunne noget på det tidspunkt revolutionerende: vise skreven tekst og billeder samtidig.
Mosaic blev udviklet inden for rammerne af det amerikanske statsstøttede forskningscenter National Center for Supercomputing Applications (NCSA), hvor Andreesen var ansat som studentemedhjælp, men han ville gerne lave en mere kommerciel udgave, hvilket i det tidlige forår 1994 første til, at han sammen med forretningsmanden Jim Clark fik overtalt en række programmører fra NCSA til at gå med over i det firma, der skulle udvikle Netscape. Firmaet hed Mosaic Communications Corporation (MCC), men efter at det oprindelige Mosaic havde lagt sag an mod MCC for at have stjålet Mosaic-navnet og softwaren, blev navnet ændret til Netscape Communications Corporation, der udviklede browsersoftwaren under navnet Netscape Navigator.
Den første udgave af Netscape blev frigivet 13. oktober 1994 under navnet Mosaic Netscape 0.9, og den var gratis til privat brug, men kostede en licens til virksomhedsbrug. Netscape var allerede i januar 1995 den mest brugte webbrowser, og under et år efter frigivelsen havde den omkring 2 millioner brugere.
Sidenhen lå Netscape i krig med Microsofts Internet Explorer, der blev leveret som en del af styresystemet Windows, og i marts 1999 blev Netscape overtaget af America Online (AOL).
Selvom Netscape sikkert er glemt af mange i dag, så kan man ikke overvurdere browserens betydning for webs tidlige udbredelse til et bredt publikum. Der er således god grund til at kippe med flaget.
Tilbage til bloggens forside.
I dag åbner Danmarks museum for websider. På adressen webmuseum.dk er det muligt at besøge, hvad der sandsynligvis er verden første museum for www. Der er tale om en betaversion, idet museet stadig er under udvikling, men allerede nu kan man bl.a. se udstillingen ‘Fra Alpha til Beta’ om webbets designehistorie frem til nu.
Webmuseet præsenteres således på webmuseum.dk: “Webmuseum.dk er et online-museum, der tilbyder rammer for dokumentation og formidling af webbets historie. […]. Ideen til museet udspringer af en erkendelse af, at vores kulturarv i dag ikke kun findes i den fysiske virkelighed, men også er forankret i den virtuelle virkelighed på World Wide Web. […] Webmuseets formål er tilbyde en ramme for dokumentation og formidling af webbets historie og nutid. Det sker gennem en samling af websites, som er indsamlet af Center for Designforskning og som nu lægges ud som en åben samling, som alle kan bidrage til med materiale og kommentarer. Det er også muligt at skabe sin egen samling udfra materialet i webmuseets eller af nyt uploadet indhold. I museet findes også udstillinger, som er fagligt kuraterede. […] Webmuseum.dk er udviklet af Center for Designforskning og drives af Kunstindustrimuseet. Webmuseet er en netbaseret institution hjemmehørende på adressen www.webmuseum.dk. I tilknytning til Webmuseet vil Kunstindustrimuseet i slutningen af 2009/starten af 2010 etablere et fysisk udstillingsrum, hvorfra der også er netadgang til Webmuseet.”
Webmuseet er støttet af Kulturarvsstyrelsen, Nordea Danmark-fonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Hedengangne Space Invaders og Center for Designforskning, og dets redaktion består af lektor Ida Engholm, Center for Designforskning, museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, Kunstindustrimuseet, lektor Niels Brügger, Center for Internetforskning, Aarhus Universitet, og projektmedarbejder Hanne Horsfeld, Center for Designforskning.
Tilbage til bloggens forside.
Karen Westman Hertz, der har været chefredaktør for dr.dk i 1o år, har valgt at stoppe. I den pressemeddelelse, DR har udsendt i dag, udtaler hun: “Jeg er meget stolt af at forlade et dr.dk, der i dag både er det bedste og største mediesite i Danmark. Det har været helt fantastisk at arbejde med dr.dk i disse helt specielle år, hvor nye medier for alvor er rykket ind i DR — men nu er det tid til forandring og nye udfordringer”.
Den nye chefredaktør bliver Nicolai Busck Porsbo, der hidtil har været chefredaktør for DR On Demand. Ved samme lejlighed lægges dr.dk og DR On Demand sammen i ét chefredaktionelt område. Nicolai Porsbo har i øvrigt også tidligere været konstitueret leder af dr.dk.
Læs mere i DRs pressemeddelelse.
Tilbage til bloggens forside.
Så kom det længe ventede Mit DR endelig i luften. Mit DR er en personalisering af indhold på dr.dk og netsteder uden for DR, og det er åbent for alle, der opretter sig med et brugernavn og password. Læs mere på dr.dk, hvor det desværre ikke er forklaret, hvor man finder Mit DR, men det gør man altså ved at kigge godt efter i toppen til højre på dr.dks websider, hvor der står ‘Log ind’ og ‘Opret bruger’. Og opretter man sig, kan man se, at der åbenbart — stadig — er tale om en beta version.
Mit DR har nemlig været undervejs gennem flere år, og siden juli 2008 har man på dr.dk/betalab kunnet teste Mit DR (jf. min tidligere blogpost). Vil man have en mere forskningsorienteret dimension på Mit DR, kan man besøge ph.d.-studerende Jannick Kirk Sørensens netsted, hvor der bl.a. findes forskningspublikationer om, hvordan Public Service Broadcastere som fx DR forholder sig til mediepersonaliseringsteknologier, herunder bl.a. Mit DR.
Til slut et lille sprogligt suk: få hurtigst muligt læst korrektur på teksten, på dansk kan vi altså godt have lange ord som favoritindhold (og ikke favorit indhold) eller sideindstillinger (og ikke side indstillinger), som der står på http://www.dr.dk/MitDR/About.aspx.
Tilbage til bloggens forside.
Så er webarkivering i Danmark ikke længere et nichefænomen, som kun interesserer internetforskere. TV Avisen sluttede i aften (16.4. 2009) sin udsendelse med et længere indslag om netarkivering i Danmark. Indslaget kan i en begrænset periode ses her.
Siden sommeren 2005 har netarkivet.dk, der er et samarbejde mellem Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus, arkiveret det danske web. Netarkivets arkiveringspolitik er nærmere beskrevet i netarkivet.dk’s vejledning, og der kan læses mere generelt om netarkivet på http://netarkivet.dk.
I øvrigt er dr.dk det enkeltnetsted, der fylder mest i det danske netarkiv.
Tilbage til bloggens forside.
Jeg har netop publiceret artiklen “Website history and the website as an object of study”, som bl.a. handler om, hvad et website er, og hvilke problemer dets karakteristika rejser, når man vil skrive websitehistorie, herunder spørgsmål om webarkivering. Artiklen er publiceret i tidsskriftet New Media & Society, vol. 11, no. 1-2, pp. 115-132, og en kort beskrivelse af indholdet kan ses her.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Der indkaldes hermed forslag til bogkapitler til en artikelsamling med titlen ‘Public Service Broadcasting Online’. Det fulde Call for chapters kan ses her: http://imv.au.dk/~nb/Call_for_chapters_PSB_Online.doc
Tilbage til nyhedsoversigten.
I dag lancerer DR et temanetsted om klima som optakt til klimatopmødet i København til december i år.
Det er imidlertid ikke første gang, DR laver et sådant temanetsted. Helt tilbage i dr.dks allertidligste år, nærmere bestemt i 1997, halvandet år efter åbningen i 1996, blev der lanceret et netsted på samme adresse — dr.dk/klima — i forbindelse med forløberen for dette års klimatopmøde, nemlig Kyoto-mødet i 1997 (1.-12. december), hvor Kyotoaftalen blev indgået.
Er der så noget nyt under solen, eller gentager historien sig bare?
Sammenligner man de to temanetsteder, så er der — ikke overraskende — store forskelle i det grafiske udtryk, og der er i 1997 behov for at forklare de sikkert relativt nye internetbrugere helt elementære ting, som fx hvordan man navigerer rundt på netstedet: “I Klima på Nettet kan du navigere ved at benytte links i den grønne bjælke. Den findes på alle sider til venstre. Du kan også benytte “sideoversigten” nederst i den grønne bjælke. Her blive du ledt til en oversigt som viser de forskellige lag i Klima på Nettet”. Desuden skal det også forklares indgående, hvordan man bruger Real og Flash.
Men ser man på, hvad det er, man gerne vil kommunikere og hvorfor, så er det slående, hvor lidt nyt, der egentlig er på vore dages netsted, og hvor langt fremme i skoene, man allerede var i 1997, hvor man på netstedet kunne finde:
- adgang til materiale om klimadebatten
- undervisningspakker, der kan anvendes til undervisning i folkeskolen og i gymnasiet
- nyheder
- artikler om “drivhuseffekt, FNs klimapanel, Energi 21-planen, vedvarende energi, diskussionen om solpletter, CO2/dansk industri og konsekvenserne i et fremtidigt dansk drivhus”
- adgang til relevante radio- og tv-programmer
- test, quiz og simulation, hvor man kan teste sin viden om klimaforandringer og simulere sin fremtid i kurver eller lægge et puslespil på tid
- radio- og tv-programmer
- en kalender med tidspunkter for væsentlige begivenheder på vejen til Kyoto
- en opfordring til at give feedback på klimanetstedet via email
- en ganske imponerende linkoversigt, faktisk hele tre typer: “tre typer link-oversigter. 1. kommenteret oversigt der leder til links om klima på dansk, norsk, svensk. 2. kommenteret link-oversigt der leder til links på engelsk. 3. ukommenteret linkoversigt som leder til alt mellem himmel og jord om klima.”
Hvordan ser det nye /klima så ud i 2009? Vore dages temanetsted kommunikerer på stort set samme måde og med samme indhold:
- nyheder
- et punkt, der hedder ‘Hvad kan jeg gøre?’
- artikler fra DRs klimakorrespondent Steffen Kretz
- forskellige klimaspil
- forskellige former for baggrundsmateriale, bl.a. små videoindslag hvor Jesper Theilgaard fortæller om klimaforandringer
- et link til et klimadebatforum på dr.dk
Så ud over flottere grafik, mere lækkert design, og lidt mere brug af video (som jo i mellemtiden er blevet noget nemmere at håndtere), så er det eneste nye punktet ‘Hvad kan jeg gøre?’, ligesom 1997-udgavens opfordring til at give feedback via email er blevet til et debatforum. Men væk er imidlertid de pædagogiske undervisningspakker til folkeskolen og gymnasiet — dog kan man finde lidt i den retning på et andet delnetsted, nemlig dr.dk/skole, man altså ikke på /klima.
Det slående ved det nye temanetsted er imidlertid, at et af de træk, der især markerer en forskel mellem i dag og 1997, nemlig den måde, som brugerne involveres på (sociale netværk, web 2.0, eller hvilken betegnelse, man nu skal bruge), er helt fraværende i det nye /klima. Sat på spidsen, så er der — stort set — tale om samme form for envejskommunikation og lav brugerinvolvering, som kendetegnede /klima i 1997, hvor de tekniske muligheder for den slags vel at mærke var markant dårligere, ligesom kun en lille del af brugerne sikkert var vant til selv at involvere sig. Måske man kunne have kigget på andre dele af dr.dk, fx /skum, hvor brugerinvolveringen er helt anderledes, ja, måske kunne man have lavet en slags joint venture og profileret klimadebatten til det unge publikum, der allerede findes på /skum?
I den forstand — og set på baggrund af hvordan web i det hele taget så ud i 1997 — var det gamle /klima nyskabende og banebrydende. Det vandt da også den europæiske pris ‘The Princes’ Award’ i 1998.
Under alle omstændigheder kan man mellem 1997 og 2009 iagtage en høj grad konstans i de kommunikative former og formål, mens der er tale om varians i den måde, de konkret kommer til udtryk på i form af grafik og softwareformer.
Det nye /klima kan ses her, mens det gamle er arkiveret i internetarkivet archive.org.
Tilbage til bloggens forside.
Er du interesseret i dr.dk’s historie? Hvis ja, så overvej at melde dig ind i Facebookgruppen “dr.dk’s historie“.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Min seneste blogpost i forbindelse med Facebooks 5 års fødselsdag er nu blevet udviddet og til en egentlig artikel, der søger at svare på følgende to spørgsmål: hvordan og hvorfor er Facebook blevet til det webfænomen, det er i dag? Og hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt?
Læs artiklen på Kommunikationsforum.dk.
Tilbage til bloggens forside.
Facebook fylder i dag 5 år, men hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt? Facebook, youtube, wikipedia, o.lign. betegnes ofte ’sociale netværksmedier’, men det er der ikke meget nyt i, dels er alle medietyper sociale i og med de bruges mellem mennesker til at organisere medierede sociale relationer, dels har internettet altid haft denne type software, som bliver brugt til at danne og vedligeholde fællesskaber.
Skulle man pege på noget nyt ved Facebook, byder tre ting sig til.
For det første den meget lave adgangstærskel, set i forhold til mange andre medietyper og andre tidligere lignende softwareformer på internettet — ud over internetforbindelsen kræves ingen viden om at opbygge netsteder, man behøver blot at udfylde ganske få informationer, der skal ikke vælges mellem et utal af layoutformer, osv. Meget kan tilvælges, men man kommer rigtig langt med den minimale og lettilgængelige grundudgave.
For det andet, og som en følge af det første, er noget af det nye ved Facebook den meget store udbredelse, det har fået meget hurtigt, hvilket har betydet, at der faktisk er mange at være sociale med og meget at være sociale om.
Og endelig, for det tredje, at Facebook — endnu — ikke har nogen helt fastlagte brugsmønstre, som fx linkedIn, der er mere businnes-rettet, MySpace, der har meget fokus på musik og deraf afledte forhold, eller SecondLife, der kræver at man er indstillet på socialitet med bizart udseende flyvende væsner — eller som tidligere tiders emaillister og nyhedsgrupper, der typisk var emneopdelte. Facebook kan bruges bredt, til alle slags sociale relationer og om alt muligt: relationer til familie, til ‘rigtige venner’, så at sige, til folk man kender i forbindelse med arbejde, til folk, man har løsere tilknytning til, osv. Derudover kan Facebook bruges til at finde tilbage i tiden, til de sociale relationer, man har indgået i tidligere, fx folkeskole, gymnasie, tidligere arbejdspladser, osv. Facebook har således en meget høj grad af fleksibilitet i sin opbygning af socialitet, hvilket fx også ses i forbindelse med at interessegrupper kan dannes og opløses, tilsluttes og forlades meget hurtigt og lydefrit.
Det nye ved Facebook er derfor måske alt i alt, at det er meget let tilgængeligt, at der er mange brugere, og at det tilbyder en slags åben og tom plads, en scene, der ikke er prædefineret, men som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, osv., og som kan bruges til alt, både her og nu og bagudrettet.
Gamle udgaver af Facebook kan i øvrigt ses i det amerikanske internetarkiv archive.org på følgende adresse http://web.archive.org/web/*/http://facebook.com, men først fra august 2005. I perioden inden da var domænenavnet facebook.com åbenbart (også?) ejet af et andet firma ‘AboutFace® — your source for Web & intranet directory software’ — i hvert fald er det dem, der er arkiveret. På den første arkiverede udgave af Facebook fra 6. august 2005, hvor den lyseblå farve allerede er på, kan man i øvrigt læse følgende præsentation: “The facebook is an online directory that connects people through social networks at colleges. We have recently opened up Thefacebook at the following schools”. I udgangspunktet altså en meget begrænset brugergruppe.
Læs i øvrigt også Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerbergs blogkommentar om femårsdagen.
Og endelig skal det også nævnes, at i relation til dr.dk, så har Facebook også sat sit præg her, idet man siden d. 27. januar 2009 har kunnet klikke på et lille blåt Facebook-logo — “Send til Facebook” — for at dele artikler fra for eksempel dr.dk/nyheder med sine Facebook-venner.
Tilbage til bloggens forside.
I denne uge fejrer DRs radioprogram Harddisken sin 15 års fødselsdag. Programmet blev sendt første gang søndag d. 9. januar 1994, og det har siden været et højprofileret forum i DR for megen debat om nye medier, i bredeste forstand. Og en væsentlig brik har været programmets netsted dr.dk/harddisken.
Men kigger man på dr.dk’s historie, så er der imidlertid yderligere to gode grunde til at lykønske Harddisken med de 15 år.
For det første spillede folkene bag Harddisken faktisk en afgørende rolle for oprettelsen af hele dr.dk, hvilket ikke er særlig kendt, ja muligvis har stifterne af Harddisken endog selv glemt det i dag. Men tilbage i foråret 1994 var Anders Kjærulff Christensen og Henrik Føhns — sandsynligvis — de to eneste personer i DR, der havde erfaring med brug af www, og de formulerede de første ideer til det, der først to år senere skulle vise sig at blive dr.dk. Harddisken nævnes da også som det eneste program i den pressemeddelelse, der blev udsendt ved oprettelsen af dr.dk i begyndelsen af januar 1996. Desuden var Harddisken også det første program i DR, der fik en emailadresse, hvilket foregik således: en tekniker i DR havde købt domænenavnet dr.dk, som han havde kørende på en postserver i DR, og via alias’et harddisken@dr.dk blev post forwardet til en af Harddiskens freelanceres personlige emailkonto - på den måde foregik den første elektroniske kommunikation med noget DR-program. Og man fik hurtigt dobbelt så mange elektroniske henvendelser end pr. brev, helt præcist 5 stk. - om ugen!
For det andet så var Harddisken sandsynligvis det første program i DR, som bevidst inddrog webmediet som det tredje ben i et tværmedielt programkoncept. Det begyndte med radio, og da dr.dk var en realitet i januar 1996 blev web en naturlig del af konceptet, og endelig så kom tv-programmet Harddisken color til sidenhen.
Så derfor: et trefoldigt tillykke til Harddisken.
Tilbage til bloggens forside.
Er du interesseret i webhistorie, så vil mailinglisten webhistory@imv.au.dk måske være noget for dig.
Mailinglisten er oprettet af Vidar Falkenberg og Niels Brügger, og den har følgende formål:
“This email list was created on the initiative of the participants in the conference “Web_site Histories: Theories, Methods, Analysis”, organized by the Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark, in October 2008.
The main purpose of the list is to constitute a forum where any scholar working within the emerging field of historical web studies can share ideas, debate issues, and inform their peers about new publications, upcoming conferences or other relevant information.”
Du kan tilmelde dig listen på http://mail.imv.au.dk/mailman/listinfo/webhistory.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Arbejdet med at skrive dr.dks historie har i 2007-08 været støttet økonomisk af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. I fredags blev det offentliggjort, at Forskningsrådet havde valgt at støtte færdiggørelsen af projektet i perioden 2009-2010 (jf pressemeddelelse samt bevillingsoversigt). Denne støtte har uvurderlig betydning for, at projektet kan fuldføres.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Det er i disse dage 25 år siden, at Bill Gates for første gang gjorde reklame for en helt ny type interface: vinduer. Både Xerox Palo Alto Research Center og Apples Steve Job havde været først — i nævnte rækkefølge — men ikke desto mindre blev vinduerne med Bill Gates’ lancering knæsat som fremtidens standard, selvom der skulle gå to år, før Windows 1.0 kom på gaden.
Hvorfor er dette vigtigt at minde om? Det er det, fordi ‘vinduet’ er en helt afgørende forudsætning for, at web overhovedet kan blive født. Det overses ofte, men uden vinduet, intet web - vinduet er den definerende enhed for det, vi kalder websites, i den forstand at et website er en samling vinduer, der er forbundet med hinanden (denne forståelse af, hvad et website er, uddyber jeg i øvrigt i en endnu ikke publiceret artikel “Website history and the website as an object of study” (New Media & Society, 11/1-2, Sage, London 2009 (in press)).
Der er derfor grund til at kippe med flaget og gøre opmærksom på, at vi ikke skal glemme vinduet i dag, selvom det for os er blevet så gennemsigtigt og selvindlysende, at vi ikke ser det.
Læs mere på http://www.comon.dk/news/25.aar.med.windows_38499.html samt se to korte film om Windows på http://www.youtube.com/watch?v=sforhbLiwLA og http://www.youtube.com/watch?v=MrMNHwmd9Hc&NR=1.
Tilbage til bloggens forside.
En første version af dr.dk’s forhistorie i perioden marts-december 1994 blev præsenteret af Niels Brügger på konferencen Web_site Histories (14. okt.), og den vil ligeledes blive præsenteret på årsmødet i Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (4.-5. dec.). Ønsker du at høre mere om, hvordan dr.dk egentlig startede, inden det rigtig var kommet igang, er du velkommen til at kontakte Niels Brügger (nb@imv.au.dk).
Tilbage til nyhedsoversigten.
Den 14. oktober arrangerede Center for Internetforskning konferencen Web_site Histories — Theories, Methods, Analysis. Et udvalg af indlægene fra konferencen vil blive publiceret i bogform med titlen Web History på det amerikanske forlag Peter Lang i bogserien Digital Formations (redigeret af Steve Jones). Bogen vil udkomme i efteråret 2009.
Tilbage til nyhedsoversigten.
I disse dage kan et af dr.dks mest besøgte netsteder — dr.dk/nyheder — fejre 10-års jubilæum. Det kan man bl.a. læse mere om i dagens pressemeddelelse fra DR under overskriften “10 år med nyheder på nettet i DR”. Imidlertid har der altid været nyheder på dr.dk, helt tilbage fra åbningen i januar 1996. dr.dk kan altså ret beset fejre mere end 10 år med nyheder på nettet.
DR Online Nyheder, som netstedet hed dengang, blev åbnet d. 26. august 1998 kl. 11., mens dele af pressen var indbudt til et pressemøde med Lisbeth Knudsen og Linda Overgaard dagen før, hvor man kunne se og prøve den nye service. I det udsendte pressemateriale præsenteres det nye fænomen på følgende måde: “Nyhederne, der fra 1. september bliver opdateret 24 timer i døgnet, fremstår som en kombination af tekst, videoklip, baggrundsstof og nyttige links. Og de kan hentes frem på adressen www.dr.dk/nyheder lige præcis, når man har lyst eller behov for at høre, se og læse de allersidste nyheder. […] ‘Online-nyhederne kommer i første omgang til at bestå af tre hovedhistorier, der vil blive valgt ud fra de sædvanlige nyhedskriterier. Der vil i realiteten blive tale om tre multimedie-pakker bestående af tekst, lyd, video, grafik og links til andre websteder,’ fortæller Linda Overgaard, der er redaktionschef for DR Nyheder Online”.
Men som sagt har der altid været nyheder på dr.dk. Således indeholdt DR Onlines fempunktsmenu i 1996 helt fra begyndelsen punktet ‘Nyheder’ (se i archive.org). Disse nyheder blev i en længere periode i DR Onlines hentet direkte fra Tekst-tv.
Fra slutningen af 1996 var det som et forsøg muligt at høre radionyheder over nettet, hvilket blev annonceret således på forsiden af dr.dk i november 1996: “Så er tiden endelig kommet, hvor DR begynder egentlige radiosendinger over Internettet. De sidste to måneder af 1996 kører vi et forsøg med nyheder og magasinstof” (archive.org)
I februar 1997 kan man på dr.dks forside læse følgende annoncering af nyheder: “Nyheder på DR Online: Følg med i døgnets begivenheder. Få et overblik via lyd eller tekst. Vælg mellem nyheder fra Radioavisen, vejret på Tekst-TV, nyheder til udlandet fra Radio Danmark, baggrund fra Orientering eller se lidt af det hele på Tekst-TV.” (archive.org)
Og ikke nok med det. Med baggrund i en intern rapport om nyheder på nettet, udarbejdet af en gruppe på Radioavisen (nov. 1997), blev der gennemført et forsøg med online nyhedstjeneste.
Og endelig havde det i omtrent et år før DR Online Nyheder sættes i søen også været muligt at se TV-Avisen på dr.dk (jf. archive.org).
Men egentlige webnyheder - dvs. nyhedshistorier, som er skabt til og i sin formidling tilpasset webmediet - har der naturligvis ikke været tale om. dr.dk havde frem til oprettelsen af DR Online Nyheder ‘blot’ været en ny distributionsplatform til det, man allerede havde produceret til radio, tv og tekst-tv. Men sjovt nok var det faktisk stadig bare det, der skulle ske på DR Online Nyheder, idet man ikke forventedes at skulle producere egne nyheder, men blot tilskære eksisterende lyd- og billedmateriale til webmediet. Videre i pressematerialet hedder det: “I teorien har vi jo ubegrænset plads. Nyhedstjenesten baserer sig først og fremmest på stof produceret af DR1 og DR2 samt fra radioen. Den ny redaktion skal altså ikke ud og producere eget stof men vil frit kunne plukke fra radio- og TV-nyheder. Dertil kommer telegramnyhederne fra DR’s Tekst-TV, som også vil indgå i DR Nyheder Online”. Eneste forskel til radio/tv er blot opdateringsfrekvensen. Som det formuleres videre: “Men modsat det eksisterende udbud vil de nye Online Nyheder altså blive løbende opdateret nat og dag” — om natten dog sandsynligvis kun med telegramnyheder, i og med man jo ikke selv skal producere, men skal bruge materiale fra radio/tv. Og grundlæggende har nyhederne på dr.dk før oprettelsen af DR Online Nyheder faktisk også i en vis udstrækning været opdateret med høj frekvens, nemlig for så vidt de blev hentet fra tekst-tv.
Endelig skal man ikke glemme, at DR Online Nyheder skal ses i tæt sammenhæng med opbygningen af DR Nyheder, hvor det tværmedielle var et kernepunkt, og hvor internetmediet i en vis udstrækning blev set som en integreret del af hele DRs nyhedsflade, omend udgangspunktet — som nævnt —var det, der allerede var produceret til radio og tv, som så bare blev sendt ud på endnu en ‘kanal’, nemlig dr.dk.
Det 10-års jubilæum, der således kan fejres i dag, er jubilæet for oprettelsen af DR Online Nyheder og ikke for nyheder på DR Online. Og tillykke med det.
Tilbage til bloggens forside.
Den i dag mest anvendte søgemaskine google fylder 10 år. Meget ville have set anderledes ud, hvis vi stadig kun havde haft AltaVista, HotBot, og hvad de nu alle sammen hed dengang i sluthalvfemserne.
Starten var imidlertid ikke helt overbevisende, idet man 11. november 1998 blev mødt af følgende ultrakorte og noget forsigtige meddelelse - tre linjer - på adressen google.com (kan ses i archive.org):
Welcome to Google.
Google Search Engine Prototype.
Might-work-some-of-the-time-prototype that is much more up to date.
Klikker man på ‘Google Search Engine Prototype‘, kommer man til noget der ligner den forside, vi stadig kender i dag, men adressen er på google.stanford.edu.
Går man her videre ind under punktet ‘About google’ kan man finde nogle af de tekster, hvor googles funktionsmåde beskrives.
Se i øvrigt, hvordan google har set ud fra 1998 og frem.
Og læs mere om google og 10-års fødselsdagen i Computerworld.
Tilbage til bloggens forside.
Det bliver nu muligt at slå op i wikipedia, selvom den bærbare er løbet tør for strøm.
At se internettet i dets løbende samspil med andre eksisterende medityper er en ofte anvendt tilgang inden for den medievidenskabelige internetforskning (under betegnelser som remediering, rekonfigurering, mm.). Her er grundpointen, at de forskellige medietyper aldrig eksisterer i et vacuum, men hele tiden gensidigt betinger hinanden: den trykte avis kan påvirke internetavisen, internetavisen kan påvirke tv, osv. Oftest har der været tale om, at indhold er blevet flyttet fra en ældre medietype til en nyere — trykte tidsskrifter er lagt på nettet, tv er streamet — mens det har hørt til sjældenhederne, at trafikken er gået den anden vej, dvs. fra nettet til en ældre medietype. Og når det er sket, er det oftest fra ét elektronisk medie til et andet, som fx dr.dks DR Update, der også sendes i TV (se min tidligere blogpost).
Men her til efteråret kommer en del af nettet i en trykt udgave, og oven i købet med noget af det netindhold, som man i udgangspunktet forestiller sig er det mest netspecifikke, nemlig Wikipedia.
Bertelsmann Lexikon Institut med tilknytning til det tyske forlag Wissen Media Verlag udgiver til september en trykt udgave af udvalgte dele af den tyske wikipedia. I modsætning til klassiske opslagsværker, så er det meningen, at den trykte wikipedia skal udkomme en gang om året, som en slags årbog, hvilket skulle sikre, at noget af den hurtige opdateringsfrekvens, som kendetegner wikipedia på nettet, også kommer med på tryk. Værket bliver i et bind, det vil indeholde 50.000 opslagsord, det er baseret på de i 2007/08 mest søgte opslagsord, og det kommer til at koste 19,95 Euro.
Så på den måde forsøger man at få så meget som muligt af onlineudgivelsen ind i det trykte medie: (relativt) hurtig opdatering og en vis påvirkning fra brugerne, eftersom de opslag, der kommer med, udspringer af søgeordene på netudgaven.
Men som det altid er tilfældet, når indhold skifter medietype, så bliver det naturligvis aldrig det samme - men det bliver helt sikkert noget andet. Og det bliver så muligt at slå op i wikipedia, selvom man er løbet tør for strøm.
Læs mere på forlagets netsted.
Tilbage til bloggens forside.
Den gængse opfattelse af webs (wwws) historie er, at den skal ses i forlængelse af og i tæt tilknytning til internettets udvikling. Det vil sige en udviklingshistorie, som begynder med det militært baserede net i 60erne, breder sig til universitets- og forskningsmiljøerne i 70erne, der sammen udgør internettet, for så i begyndelsen af 90erne at munde ud i web/www, der bliver den form, som internettet gøres bredt tilgængeligt i gennem Mosaic browseren og www-protokolen. Det vil sige en udviklingshistorie, hvor kongerækken hedder: ARPANET, NSFNET, Internet, WWW.
Denne måde at anskue webs oprindelse på blev der alvorligt pillet ved i et oplæg på en videnskabelig konference om nye mediers lange forhistorie, som jeg selv deltog i med et oplæg for nogle uger siden i Montreal (ICA pre-conference ‘The long history of new media‘, 22. maj).
Her fremlagde John Carey og Martin Elton deres paper “The Other Path to the Web: The Forgotten Role of Videotex and Other Early Online Services”. Pointen var her, at internettet måske nok i teknisk forstand er forløberen og mulighedsbetingelsen for web, men at der i perioden frem til wwws opståen i begyndelsen af 90erne var gået en lang periode på 10-15 år, hvor stort set alle de brugsformer, som kom til at kendetegne www - informationsformidling, online shopping, onlineconferencer, netbank, spil og reklame - allerede havde fundet udbredelse på forskellige former for videotex og andre online services.
De fleste af disse tjenester fik kun en kort levetid (Minitel og AOL er undtagelsene), hvilket skyldes en kombination af flere faktorer - teknikken kunne kun bruges til én tjeneste, der krævedes betaling, priserne var uigennemskuelige, osv. - men det er Carey og Eltons pointe, at de ikke desto mindre var med til at afprøve og udbrede ovennævnte interaktions- og kommunikationsformer på en så tilpas stor mængde mennesker og i så tilpas stor skala, at jorden hermed var gødet for, at internettet i form af web relativt uproblematisk og hurtigt kunne få bred gennemslagskraft. Disse tidlige web-forformer udgjorde således en slags vigtig ‘grunder’, som web senere kunne ‘hæfte’ ovenpå.
Så måske skal webs historie skrives om. I hvert fald skal webs fortid - også - forklares uden for internettet, og det er Carey og Eltons fortjeneste, at denne glemte og oversete web-forhistorie er blevet gravet frem.
Deres tekst er i øvrigt ikke offentligt tilgængelig endnu, men skal publiceres som bogkapitel i en bog med titlen When Media are New. Understanding the Dynamics of New Media Adoption and Use.
Af de øvrige papers på konferencen var nogle af de mest interessante to papers om videospils historie ( “The History of Video Games”, “The parallel Development of Film and Video Game Technologies”), et paper om varehuses brug af home shopping frem til midten af det 20. århundrede og dennes betydning for udbredelsen af radio og tv (”Department Stores and Home Shopping, 1911-1950″), samt et paper om forholdet mellem brugen af henvisninger i den franske oplysningstids store opslagsværk - Diderots Encyclopédie - og web 2.0 (”Renvois of the Past, Present, and Future: Hyperlinks, Discourse Networks, and the Structuring of Knowledge from the Encyclopedie to Web 2.0″). Abstract for alle papers kan ses her.
“.
Tilbage til bloggens forside.
Abstracts til de papers, som efter double blind review er akcepteret til konferencen ‘Web_site Histories - Theories, Methods, Analysis‘, kan nu læses på konferencens netsted.
Keynote speakere er Kirsten Foot, lektor, University of Washington samt Steven Schneider, professor, State University of New York. Herudover bidrager 18 forskere fra hele verden.
Konferencen afholdes d. 14. oktober 2008 i Århus, den arrangeres af Center for Internetforskning, og støttes økonomisk af forskningsfokusområdet ‘Videnssamfundet’ ved Det humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet samt Center for Internetforskning.
Konferencens endelige program vil kunne læses på konferencens netsted fra d. 14. september.
Tilbage til nyhedsoversigten.
FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier - har nu føjet endnu et element til paletten af internetstatistik, nemlig Realtime. Realtime giver et øjebliksbillede af, hvor mange der besøger foreningens medlemmers netsteder lige nu, time for time.
Der er dog tale om estimater, hvorfor tallene kan være behæftet med stor usikkerhed, men de giver nok under alle omstændigheder et fingerpeg om trafikken. Det er muligt selv at definere perioden som henholdsvis 24 timer, 7 dage og 4 uger (medlemmer af FDIM kan definere perioderne mere detaljeret), og især visningen af de seneste 24 timer giver et godt billede af døgnrytmen.
Læs FDIMs pressemeddelse om Realtime samt se Realtime.
Tilbage til bloggens forside.
Ledelsen af dr.dk tager nu det skridt fuldt ud, som blev påbegyndt i det små for fem måneder siden, da man i forbindelse med relanceringen af dr.dks forside lod en betaversion være tilgængelig for kommentarer nogle dage, før den officielt kom på.
Initiativet hedder ‘betalab’ og er dr.dks nye test- og innovationslaboratorium, hvor fremtidige nye tiltag på dr.dk kan testes af og diskuteres med brugerne — det kan ses på dr.dk/betalab. I parantes bemærket så har navnet Betalab en historie i DR, idet det var navnet på den enhed, som i midthalvfemserne blev sat i verden for at udforske mulighedern for DR i forbindelse med nye medier som interaktivt TV, interaktive programkoncepter og digitale medier generelt. Af offentligt tilgængeligt materiale kan der læses mere om det gamle Betalab i en powerpointpræsentation fra et af dets ledende medlemmer Sofus Midtgaard.
Men tilbage til nutiden. På det nye dr.dk/betalab er det hensigten, at dr.dk vil involvere brugerne i at teste de nyeste tiltag på netstedet, og for øjeblikket er det den personaliserede udgave af dr.dk - Mit DR - som har været undervejs gennem en længere årrække, og som skulle komme i en endelig udgave til efteråret. Ifølge en pressemeddelelse udsendt i dag, så udtaler chefredaktøren for dr.dk, Karen Westman Hertz: ”Brugernes input er super vigtig for udviklingen af for dr.dk. Hensigten med dr.dk/betalab er at inddrage og involvere personer, der synes, det er spændende at dele deres viden inden for webudvikling, og som gerne vil have indflydelse på fremtidens dr.dk og de konkrete løsninger, som vi søsætter”, og projektleder Christian Valentiner fra DR Medieudvikling fortsætter: ”Dr.dk/betalab skal ses som en teknologisk sandkasse, hvor brugernes ideer, viden og kommentarer bliver inddraget tidligere i udviklingsprocessen end førhen”.
Alt i alt et glimrende initiativ, som ligger smukt i forlængelse dels af DRs mangeårige tradition med at indgå i dialog med lyttere og seere, dels af webbets tradition for at være brugerdrevet.
Der kan læses mere om projektet på dr.dk/betalab samt i den pressemeddelelse, som DR udsendte i dag, og som er indsat nedenfor.
PRESSEMEDDELELSE FRA DR, 2. juli 2008
Vær med til at teste ‘Mit DR’
Til efteråret går dr.dk i luften med initiativet ’Mit DR’. Det bliver et ekstra tilbud, hvor brugerne selv kan “indrette” dr.dk, så netop det indhold, de benytter sig mest af og interesserer sig mest for, altid ligger i front på ens egen side.
Men allerede nu kan alle interesserede være med til at give feedback i det nye testlaboratorium på dr.dk/betalab.
Er du for eksempel stærkt interesseret i sport, musik og udenlandske nyheder, vil du til efteråret kunne oprette et personaliseret site og udforme en personlig profil, der tilgodeser de præferencer, du har i forhold til DRs indhold. På sigt vil man også kunne dele sit favoritindhold med andre brugere.
”Dr.dk har rigtige mange forskellige tilbud. Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at finde og samle netop dét indhold, du som bruger interesserer dig allermest for,” siger chefredaktøren for dr.dk, Karen Westman Hertz, og uddyber:
”Det handler om at føle sig hjemme på dr.dk og om at få mere ud af de mange programmer, servicer og tjenester, vi tilbyder. Med ‘Mit DR’ får brugeren en skræddersyet profil, der tager højde for, at vi alle er forskellige og har forskellige interesser.”
Selv om brugerne af dr.dk først får lejlighed til at stifte bekendtskab med ‘Mit DR’ til efteråret, er der lige nu mulighed for at være med til en snigpremiere og give sin mening til kende om det, man ser. Det sker via dr.dk’s nye test- og innovationslaboratorium, dr.dk/betalab, hvor også en række andre kommende initiativer på dr.dk kan prøvekøres og debatteres.
”Brugernes input er super vigtig for udviklingen af for dr.dk. Hensigten med dr.dk/betalab er at inddrage og involvere personer, der synes, det er spændende at dele deres viden inden for webudvikling, og som gerne vil have indflydelse på fremtidens dr.dk og de konkrete løsninger, som vi søsætter,” siger Karen Westman Hertz.
Projektleder Christian Valentiner fra DR Medieudvikling er glad for at få langt flere til at vurdere, debattere og kommentere på dr.dk’s kommende lanceringer.
”Dr.dk/betalab skal ses som en teknologisk sandkasse, hvor brugernes ideer, viden og kommentarer bliver inddraget tidligere i udviklingsprocessen end førhen,” siger han.
Og det gælder ikke mindst i forbindelse med den igangværende udvikling af ‘Mit DR’.
”Der ligger et stort arbejde i at udvikle ‘Mit DR’-projektet, så input fra brugere med knowhow og interesse, er vi naturligvis rigtigt glade for at få. Fungerer funktionerne og designet ordentligt? Virker sitet for Mac-brugere? Og hvordan fungerer redigeringen på den enkelte widget? Det er blot nogle er de spørgsmål, vi gerne vil have feedback på fra brugerne, så ‘Mit DR’ kan blive endnu bedre, når det bliver lanceret til efteråret,” siger Christian Valentiner.
Besøg testlaboratoriet på dr.dk/betalab, hvor du også kan se eksempler på, hvordan ‘Mit DR’ kan se ud.
Yderligere oplysninger: Chefredaktøren for dr.dk, Karen Westman Hertz, 2048 4975, eller projektleder Christian Valentiner, DR Medieudvikling, 3520 8267.
Tilbage til bloggens forside.
I uddelingen af Mediernes Internet Pris vinder dr.dk to priser, henholdsvis prisen for bedste netunderholdning for Yallahrup Færgeby på dr.dk, samt Juryens Særpris for Bonanza på dr.dk.
Mediernes Internet Pris gives til netsteder, der bringer det gode indhold i centrum. De to priser til dr.dk begrundes således:
Bedste netunderholdning til Yallahrup Færgeby på dr.dk (v. Frederik Dam Sunne og Lars Vilhelmsen: “Vinderen er underholdning med en kant af læring på sin helt egen måde. Det er skarpt, men rammer bredt og fik en stor del af den danske befolkning til at spille spil, se tv på nettet og ikke mindst tilegne sig mange nye sproglige udtryk. Samtidig tager vinderen fat på et altid aktuelt emne og sætter det i humoristisk perspektiv. Prisen går til Yallahrup Færgeby produceret af dr.dk”.
Juryens Særpris til Bonanza på dr.dk: “Juryens særpris går til en netproduktion, der har formået at engagere en lang række brugere, som samtidig selv har bidraget aktivt til resultatet. Det er kendt stof, som har fået nyt netliv til glæde for alle danskere. Vinderen viser, hvordan man med succes kan lægge arkivmateriale på nettet og skabe en hidtil uset grad af adgang til uanede mængder af indhold. Vi vil meget gerne se flere lignende initiativer fra en af Danmarks største kulturinstitutioner. Vinderen er dr.dk for Bonanza.”
Læs om de øvrige priser på Foreningen af Danske InternetMediers netsted.
Tilbage til bloggens forside.
Sammen med den amerikanske internetforsker Kirsten Foot arrangerer jeg en paneldiskussion om webhistorie ved The Association of Internet Researchers konference i København 16.-18. oktober 2008 (for nærmere tid og sted henvises til konferencens program, der vil foreligge til efteråret). Paneldiskussionen har som overskrift ‘Developments on the Web: Challenges in the Emerging Field of Web History’, og den præsenteres med følgende ord:
When we as internet researchers study how web artifacts and the use of the web have de-veloped over time we enter a tension between the present and the past, thus opening a his-torical perspective where the past is seen from the present and the present is seen in the light of the past. When we want to shed new light on the web artifacts of today by looking back, questions such as these arise. To what extent do we consider this kind of study a historical study? Are we conscious that we are entering the field of historical research and thereby a new field that could be labelled ‘web history’? And can the theoretical and methodological in-sights from traditional historical research be used, unchanged, within web history or should they be developed in order to ‘fit’ the web?
This roundtable aims to place the emerging field of web history on the research agenda and to interpolate it with existing internet studies. Taking the above mentioned fundamental tension as a point of departure the roundtable sets out to address the following three clusters of questions.
1) The role of web history. What role can/must historical studies play within internet studies? Are they a necessity or just a possibility, and why? And how do historical studies of the web interact with internet studies based on ahistorical social sciences?
2) The state of affairs. What kinds of web history projects are being carried out today, including projects focusing on both theories and methods as well as projects with a more ana-lytical/empirical perspective?
3) Future directions. What will be the most important issues that have to be addressed in the near future? What directions should web history try to take in the years to come?
Participants & procedures
The roundtable involves seven scholars who have contributed to historical studies of the web. The roundtable discussion is to be initiated with brief statements from each of the participants (max. 10 min.) that address the three clusters of questions posed above. These statements are to be followed with a general discussion. The following persons have agreed to take part in this roundtable:
• Niels Brügger, The University of Aarhus, Denmark (confirmed)
• Meghan Dougherty, Researcher, Webarchivist.org, USA (confirmed)
• Vidar Falkenberg, The University of Aarhus, Denmark (confirmed)
• Kirsten Foot, University of Washington, USA (confirmed)
• Charles van den Heuvel, Virtual Knowledge Studio, Netherlands (confirmed)
• Jeremy Hunsiger, University of Wisconsin-Milwaukee, USA (confirmed)
• Steve Schneider, SUNY Institute of Technology, USA (confirmed)
Tilbage til nyhedsoversigten.
Andet Call for Papers til konferencen ‘Web_site Histories - Theories, Methods, Analysis‘, der arrangeres 14. oktober af Center for Internetforskning.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Der er åbenbart en ny udgave af dr.dks forside undervejs. Det er muligt at se en betaversion her. Et hurtigt førstehåndsindtryk: Den vandrette navigationslinje i toppen, i to niveauer, skaber umiddelbart et noget bedre og hurtigere overblik end den eksisterende forside, hvor der kun er fem meget overordnede, næsten intetsigende punkter (tv, radio..), mens man skal ned i den noget rodede oversigt til venstre for at finde frem til de forskellige indholdspunkter. Desuden er Update øjensynligt også blevet opprioriteret, idet det er rykket helt op i toppen, mens Nyhederne er skubbet til venstre, og der er nu alt i alt tre hovedspalter. Generelt ser det mere overskueligt og harmonisk ud.
Der er således tale om en væsentlig ændring af den tospaltede udgave af dr.dks forside, der blev lanceret i efteråret 2005 (se et eksempel her), uden at det dog falder helt i den anden grøft, i retning af den firespaltede og meget rodede version, der gik forud (se et eksempel her). Der findes i øvrigt links til ældre udgaver af dr.dk på drdk.dks forside.
Det ser lovende ud.
Tilbage til bloggens forside.
Første Call for Papers til konferencen ‘Web_site Histories - Theories, Methods, Analysis‘, der arrangeres 14. oktober af Center for Internetforskning.
Tilbage til nyhedsoversigten.
DR Update, der hidtil kun er blevet sendt på dr.dk, vil frem til november 2009 også blive sendt på tv. Ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet er “Kulturministeren og de mediepolitiske ordførere for Medieaftalen i dag blevet enige om at imødekomme et ønske fra DR om udsendelse af den netbaserede nyhedskanal Update på DTT-nettet frem til det analoge stop den 1. november 2009″ (læs hele pressemeddelelsen).
Tidligere har trafikken jo gået den anden vej — fra radio- og tv-medierne til internettet —, men nu sendes der for første gang indhold på tv, som i udgangspunktet er produceret til internettet.
Det skal så blive interessant at se, hvordan seerne tager imod og kommer til at bruge det nye tv-tilbud, samt om det korte format passer til tv. Og desuden om Update på tv vil ’stjæle’ brugere fra Update på dr.dk?
Tilbage til bloggens forside.
Der er nu udsendt call for papers til den internationale internetforskerkonference Internet Research 9.0: Rethinking Communities, Rethinking Place, der afholdes på ITU i København, 15.-19. oktober 2008. Deadline for indsending af abstracts til peer review er 8. februar 2008.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Så bliver det muligt at se udvalgte dele af DRs ældre tvmateriale på dr.dk, nærmere bestemt på delnetstedet dr.dk/bonanza. Som bruger kan man nu være med til at stemme om, hvilke tv-programmer der skal findes og digitaliseres først. Projektet er en del af Kulturarvsprojektet, der over en årrække sigter på at digitalisere DRs ældre materiale.
Det er naturligvis en kæmpe gevinst for den danske befolkning, at en så væsentlig del af vores kulturarv nu gøres tilgængelig, og DR fortjener stor ros for at have løftet denne opgave, ikke mindst for at have fået løst rettighedsproblemerne.
Imidlertid så mangler der allerede noget, nemlig DRs tilstedeværelse på nettet på dr.dk. dr.dk er også en - væsentlig - del af vores kulturarv (besøgstallene gennem årene taler for sig selv, se fdim.dk), og det fortjener derfor også at blive gjort tilgængeligt tilbage i tid, på linje med tv (og hvor blev radio af?).
Problemet er imidlertid, at ældre udgaver af dr.dk ikke sådan lige er til at få fat i, så hvis man vil undgå, at dette problem bare vokser, så h a s t e r det med at få igangsat en løbende arkivering af dr.dks materiale - eller bare udvalgte dele heraf - så DR om 5-10 år kan åbne en bonanza ver. 2.0, der faktisk dækker alle DRs produktioner bagud i tid. Jeg tror, jeg ville stemme på /oline som et af de netsteder, der skulle vises først…
Tilbage til bloggens forside.
Denne side beskriver hvordan drdk.dk vedligeholdes. Kun synlig efter login.
Tilbage til bloggens forside.
I perioden 2000 til 2006 har mængden af klager til Klagenævnet for Domænenavne været stort set stabilt. Ifølge Computerworld udtaler juraprofessor og bestyrelsesformand for DIFO (Dansk Internet FOrum) Mads Bryde Andersen desuden, at de såkaldte domænehajer, der købte domænenavne, som lå tæt op ad fx virksomheders domænenavne, for så at sælge dem videre, ikke længereudgør et problem.
Læs hele artiklen i Computerworld.
Tilbage til bloggens forside.
Jeg har udgivet artiklen “The website as unit of analysis? Bolter and Manovich revisited”, Digital Aesthetics and Communication (Northern Lights: Film and Media Studies Yearbook, vol. 5) (red. A. Fetveit, G.B. Stald), Intellect, Bristol 2007, 75-88
[ læs om udgivelsen ]
Tilbage til nyhedsoversigten.
Jeg har holdt foredraget “Website History: Theoretical and Methodological Problems in an Emerging Field“, Internet Research 8.0: Let’s Play, The 8th annual conference of the Association of Internet Researchers, Vancouver, 18. oktober
Tilbage til nyhedsoversigten.
Jeg har holdt foredraget “A Critical Textual Philology of the Website: Why and How?“, The pre-AoIR 8.0 Workshop ‘Internet Histories’, Vancouver, 17. oktober
Tilbage til nyhedsoversigten.
Den 1. februar 2008 skulle det være endelig slut med internetbrowseren Netscape Navigator, idet de nuværende ejere AOL så ikke længere vil udvikle og supportere browseren. Netscape Navigator kom frem i december 1994 og blev hurtigt den mest foretrukne browser, men efter Microsofts udvikling af Internet Explorer begyndte udbredelsen af Netscape at vige.
Læs mere på NetscapeBlog samt i Computerworld og på business.dk. Der kan ses ældre udgaver af Netscape på Wikipedia.
Tilbage til bloggens forside.
Denne blog skrives af Niels Brügger med henblik på løbende og uformelt at formidle overvejelser og resultater fra forskningsprojektet ”dr.dks historie 1996-2006” samt at kommentere aktuelle internet- og dr.dk-relevante forhold med baggrund i projektet. Bloggen placerer sig hermed midt i spillet mellem nutid og fortid: historien ses fra nutiden, og nutiden ses på baggrund af historien.
Bloggen henvender sig til alle, der ønsker viden og kommentarer om dr.dk og internettet som det så ud i går, og som det ser ud i dag.
Bloggen er desuden et forsøg med dialogbaseret forskningsformidling med henblik på at skabe et forum for debat om projektets emne i bredeste forstand. Du er derfor velkommen til at stille spørgsmål, kommentere indlægene og i det hele taget indgå i dialog om dr.dk. Din første kommentar skal godkendes, men herefter kan du frit skrive kommentarer til bloggen. Dog forbeholder jeg mit retten til at fjerne indlæg, hvis de strider mod gældende lovgivning.
Der kan forventes nye indlæg på bloggen hver 2.-4. uge.
Tilbage til bloggens forside.
Den 14. oktober 2008 arrangerer CFI en international konference med titlen ‘Web_site Histories — Theories, Methods, Analysis‘. Keynote speakers er Kirsten A. Foot og Steven Schneider. Call for papers udsendes januar 2008.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Jeg er lektor i medievidenskab ved Center for Interforskning, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Jeg har gennem en årrække forsket i internettet samt dets kommunikations- og mediehistorie, herunder bl.a. spørgsmål om arkivering af internettet og af netsteder. Fra 2007 lægges hovedvægten på forskningsprojektet “dr.dk’s historie 1996-2006″, der strækker sig frem til 2010.
Du kan finde mit CV samt oplysninger om andre forskningsinteresser, publikationer, foredrag mm. på mit netsted.
Tilbage til bloggens forside.
Internet Research 9.0: Rethinking Communities, Rethinking Place. AoIRs årlige konference afholdes på ITU i København, 15.-19. oktober 2008.
Tilbage til nyhedsoversigten.
Artikel om, hvordan webmaterial leveret fra producenten kan arkiveres, Bjarne Andersen “Integration of nonharvested web data into an existing web archive“
Tilbage til nyhedsoversigten.
Denne blog skrives af Niels Brügger med henblik på løbende og uformelt at formidle overvejelser og resultater fra forskningsprojektet ”dr.dks historie 1996-2006” samt at kommentere aktuelle dr.dk- og internet-relevante forhold med baggrund i projektet. Bloggen placerer sig hermed mellem nutid og fortid: historien ses fra nutiden, og nutiden ses på baggrund af historien.
Bloggen henvender sig til alle, der ønsker viden og kommentarer om dr.dk og internettet som det så ud i går, og som det ser ud i dag.
Bloggen er desuden et forsøg med dialogbaseret forskningsformidling med henblik på at skabe et forum for debat om projektets emne i bredeste forstand. Du er derfor velkommen til at stille spørgsmål, kommentere indlægene og i det hele taget indgå i dialog om dr.dk. Din første kommentar skal godkendes, men herefter kan du frit skrive kommentarer til bloggen. Dog forbeholder jeg mit retten til at fjerne indlæg, hvis de strider mod gældende lovgivning.
Der kan forventes nye indlæg på bloggen hver 2.-4. uge.
Indlægene på denne blog sendes videre til min blog på kommunikationsforum.dk.
Tilbage til bloggens forside.
Jeg har holdt foredraget “The Archived Website as Historical Document: Principles, Rules and Recommendations”. The 18th Nordic Conference for Media and Communication Research., Helsinki, august 2007.
Tilbage til nyhedsoversigten.
9. januar 2013 kl. 21:42
hej. jeg så engang i 70erne. en tv serie (dansk) som hed peter. susanne og lille verner. med jens orking som far. det sojve er at vi søskene. hed det. hvordan kan jeg komme til at se den serie peter.susanne og lille verner???. er der nogen der ved??
11. januar 2013 kl. 14:06
Den findes på dr.dk, Bonanza: http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/John_alice_peter.htm