Pirat-tv fra dr.dk vandt Mediernes internetpris for bedste web-tv
Ved den netop overståede uddeling af Mediernes internetpris vandt Pirat-tv fra dr.dk prisen for bedste web-tv. Juryen motiverer blandt andet tildelingen sådan: “Vinderen af denne kategori har opbygget en web-tv kanal til en ganske særlig målgruppe og formået at kombinere web-tv mediets specifikke form med kortere indslag, længere programmer, nyproduceret- og arkivmateriale. Vinderen har på bedste vis taget et af sine klassiske indholdsmæssige kerneområder og med succes adapteret dette til nettets form. Der er ikke noget nyt i at de unge er ivrige netbrugere, men det er ikke alle, der tager skridtet så langt, at de satser 100 procent på nettet i forhold til de unge.” Hele motiveringen for pristildelingen kan læses her.
Det er imidlertid langt fra første gang, at dr.dk — eller DR Online, som det hed tidligere — har vundet en pris. Den første pris blev tildelt så tidligt som i november 1996, hvor DR Online fik Nat & Dag Nets Mesterværk-stempel. Der findes en komplet oversigt over pristildelinger 1996-2006 her.
Tilbage til bloggens forside.

