Chefredaktør for dr.dk stopper
Karen Westman Hertz, der har været chefredaktør for dr.dk i 1o år, har valgt at stoppe. I den pressemeddelelse, DR har udsendt i dag, udtaler hun: “Jeg er meget stolt af at forlade et dr.dk, der i dag både er det bedste og største mediesite i Danmark. Det har været helt fantastisk at arbejde med dr.dk i disse helt specielle år, hvor nye medier for alvor er rykket ind i DR — men nu er det tid til forandring og nye udfordringer”.
Den nye chefredaktør bliver Nicolai Busck Porsbo, der hidtil har været chefredaktør for DR On Demand. Ved samme lejlighed lægges dr.dk og DR On Demand sammen i ét chefredaktionelt område. Nicolai Porsbo har i øvrigt også tidligere været konstitueret leder af dr.dk.
Læs mere i DRs pressemeddelelse.
Tilbage til bloggens forside.

