dr.dk har fået nyt design på forsiden, et lettere og mere luftigt look end det tidligere grønne, det ser lidt ‘ferskt’ ud, men som det altid er med den slags, så skal man selvfølgelig vende sig til det. Og så kun tre punkter i topmenuen - det giver enkelthed, men på bekostning af alt det, man så ikke kan finde hurtigt, fx siderne /omdr - her skal man ned i sidefoden, hvor linket på OM DR så i øvrigt ikke virker, det giver en ‘500 Intern serverfejl’.
Læs mere her: http://www.dr.dk/omdr/redesign/nyforside.htm
Og her: http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2012/06/20/084338.htm
På journalisten.dk har der i dag været bragt en artikel, som rejser spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en ret til at blive slettet på web, hvis man ønsker det. Artiklen kan læses her - jeg har lavet følgende kommentar til den:
Diskussionen om en eventuel ret til at blive slettet på web er en interessant og meget principiel diskussion, som rører ved grundlaget for at tale om en offentlighed samt for mulighederne for i de føgende år at bedrive historieforskning, hvor web bruges som kilde. Det er således ikke helt korrekt, at en person, der før i tiden ikke var glad for sin optræden i en avis, kunne trøste sig med, at avisen dagen efter blev brugt til at pakke fisk ind med. Det gjorde alle aviserne heldigvis ikke, nogen af dem blev gemt i Statns Avissamling.
Grundlæggende må det gælde, at hvis noget én gang er bragt offentligt, så er det offentligt, uanset hvilket medie, det bringes i, og det vedbliver det med at være, uanset hvad der efterfølgende måtte ske, som kan få en person eller organisation til at fortyde tidligere udsagn. Alt andet vil være at forfalske allerede offentliggjorte kilder, og i og med stadig mere af vores samfunds kommunikation foregår via web, så vil man som historiker være meget dårligt stillet, hvis man 10 år senere ønsker en sag belyst ud fra fortidens kilder, som så måske er ændret på afgrende punkter. Ændring i allerede offentliggjorte kilder kendes tilbage i historien fra det tidligere Sovjet, hvor senere uønskede personer blev retoucheret væk fra fotografier.
Grundlæggende må folk tænke sig om, inden man udtaler sig i det offentlige rum - uanset om det er web eller ej -, og kun i de tilfælde, hvor et udsagn er bragt ulovligt, kan det komme på tale at slette det.
Endelig er tankegangen om at have krav på at få ting fjernet på web ude af trit med mangfoldigheden af aktører på web, hvor der i rigtig mange tilfælde ikke vil være nogen ansvarlig/ansvarshavende person at rette sin forespørgsel til - web er altså meget mere og andet end avislignende udgivelser.
På adressen internethistorie.dk er der samlet informationer om internettets historie, med hovedfokus på det danske webs historie.
Jeg arbejder for tiden med at lave netværksanalyser af web i forbindelse med Folketingsvalget 2011. Det er der kommet et lille interview ud af, som kan læses på politiken.dk. Her er der også et link til en webside, hvor netværksanalyserne præsenteres mere indgående.
Der er tale om analyser af partiernes, folketingsmedlemmernes og mediernes netværk. Derudover har jeg også analyseret det netværk, som de første 100 resultater på en google-søgning på ‘folketingsvalg 2011′ danner. Netværksanalyserne har endelig også en historisk dimension, idet jeg startede med dem i april i år, og de er lavet med ca. en måneds interval, og oftere efter valgets udskrivelse.
Den 6. august i år er det præcis 20 år siden, www kom til verden. I den forbindelse er der god grund til at kigge lidt tilbage på, hvordan det danske web egentlig har set ud gennem årene, og hvordan det har udviklet sig. Det gør jeg i en lille artikel under overskriften “WWW 20 år — og stadig mest tekst”. Artiklen bygger bl.a. på tal fra det danske webarkiv Netarkivet.dk for perioden 2005 og frem til i dag, og konklusionen er, at det relative forhold mellem tekst og billeder er stort set stabilt i perioden 2005-11, henholdsvis 75% tekst og 25% billeder. Der kommer ganske vist flere billeder på det danske web, men der kommer altså også tilsvarende mere tekst. Så til trods for større båndbredde mm., så er skriftsproget relativt set åbenbart stadig den mest foretrukne kommunikationsform på det danske web. WWW er blevet 20 år — og det er stadig mest tekst.
Artiklen er publiceret på kommunikationsforum.dk, og den kan læses her.
Michael Arreboe bliver ny kanalchef for dr.dk. Han er 42 år og kommer fra dagbladet Politiken, hvor han har været digital mediechef og siden 2001 haft ansvaret for udviklingen af politiken.dk. Læs mere i DRs pressemeddelelse.
YouTube er mange ting, men for de fleste virker det nok som en samling mere eller mindre useriøse hjemmevideoer. Men YouTube kan faktisk bruges som en seriøs kildesamling for især mediehistotikere.
Ihvertfald er det den konklusion, en australsk forsker når frem til. Han har undersøgt, hvad der findes af gamle australske tv-programmer i henholdsvis det nationale mediearkiv National Film and Sound Archive (NFSA) og på YouTube. NFSA er stærkere på nogle punkter — nyheder og ældre programmer — mens YouTube har andre styrker: game shows og livsstilsprogrammer. Derudover har YouTube overraskende mange sjældne optagelser. Og endelig tilbyder NFSA mere brugbar information om produktions- og udsendelsesdato, mens YouTube’s katalogisering er mere pålidelig, der er færre brudte links, og metadata kan søges mere intuitivt.
Så der kan åbenbart være god grund til at kigge på YouTube efter ældre mediemateriale.
Den australske forsker hedder Alen McKee, og hans resultater kan læses i artiklen “YouTube versus the National Film and Sound Archive: Which Is the More Useful Resource for Historians of Australian Television?” (Television & New Media 12(2) 154–173, 2011).
Nicolai Porsbo, der siden 2001 har været tilknyttet DRs ledelse af nye medier, har valgt at
forlade DR til fordel for et job som manager i virksomheden ReD Associates.
Fungerende kanalchef bliver Marie Louise Poder.
Læs mere på dr.dk.
Før nytår kunne DR annoncere, at den direkte transmission fra Amalienborg af Dronningens nytårstale i år undtagelsesvis også kunne følges på dr.dk uden for Danmark, dvs. af dem med en udenlandsk ip-adresse (se pressemeddelelse fra 28.12.10).
Imidlertid er det ikke første gang, det bliver muligt. Således kunne man 20. december 2006 under overskriften “Nytårstaler kan ses over hele verden” læse, at både Dronningens og statsministerens nytårstaler blev live streamet og lagt til on demand-brug, så de kunne ses “uanset om man bor i Møgeltønder, Mexico eller Madrid” (se pressemeddelelsen fra 20.12.06).
En god nyhed - både i 2006 og 2010.
Ved ‘Best of Scandinavian News Design’ har delnetstedet dr.dk/kultur vundet sølv i kategorien ‘bedste sektion’ (i kategorien mente dommeren ikke, at nogen skulle have guld).
Den version af dr.dk/kultur, som har vundet prisen, er lavet i et samarbejde mellem DR Nyheder og DR Kultur. Designet er lavet af Rikke Tange fra DR Design, og Jesper Persson fra DR TU Interaktiv Produktion har lavet netstedet.
Delnetstedet /kultur er ikke et nyt netsted på dr.dk, det har en næsten 10 år lang historie bag sig og blev lavet første gang i 2001. Få flere oplysninger om delnetstedet i registranten på drdk.dk.
Og pristildelinger er heller ikke noget nyt for dr.dk, se en oversigt over samtlige priser, dr.dk har vundet i perioden 1996-2006.
Læs mere om den aktuelle pristildeling på dr.dk.
Som led i DRs spareplan i forlængelse af forårets medieaftale er det blevet besluttet at lade de populære managerspil på dr.dk forsvinde helt samt at sløjfe det faste budget til onlinespil.
Spil i forbindelse med sport har gennem 12 år været en væsentlig del af livet på dr.dk. Det første eksempel — en slags forløber for managerspillene — kom samtidig med, at Sporten i 1998 overhovedet fik sit eget område på dr.dk, kaldet “DR’s tredje kanal: www.sporten.dr.dk” (pressemeddelelse fra 14. maj). Vil skal helt tilbage til VM i fodbold i Frankrig i sommeren 1998, og i samme pressemeddelelse præsenteres det helt nye, nemlig at netstedet er bygget op omkring et ”fransk hotel”, og at man på et casino kan spille ”på alle de spørgsmål som tipstjenesten ikke tager imod væddemål på […] Præmierne på casinoet er der dels mange af og de smager godt”.
I 1998 bliver spil i øvrigt en udbredt feature på dr.dk, hvor især ungdomsnetstedet Uland samt børneuniverset Oline tager den nye form til sig, og den breder sig til andre dele af dr.dk i de følgende år. De mest kendte spil er nok Mujaffa-spillet fra 2000 og Hundeparken fra 2003.
Men det egentlige managerspil kommer først til i foråret 2002, og det bliver en kæmpesucces, der bliver brugt til tre forskellige sportsbegivenheder alene i dette år. Det er imidlertid ikke fodbold, det bruges først til, men derimod Formel 1 løb. I en pressemeddelelse fra 2. april 2002 annonceres den første udgave: “Lav dit eget Formel 1-hold på dr.dk/sporten. Det har 8.500 danskere indtil videre gjort, og de deltager ganske gratis i kampen om de gode præmier, der er på spil efter hvert Formel 1-løb.” Få måneder senere bruges managerspillet så i forbindelse med fodbold, nemlig til sommerens VM i fodbold i Japan og Sydkorea. Og den tidligere AGF-spiller Stig Tøfting er åbenbart mere populær end både Ronalde og Beckham — og så ender der med at være 50.000 managers! (pressemeddelelse 29. maj samt 25. september 2002). Endelig så bruges managerspillet sidst på året i forbindelse med en slutrunde i kvindehåndbold. Og bare i perioden frem til og med 2006 bruges managerspillet flittigt: Formel 1 (2003, 2004), Tour de France (2003, 2004, 2006), Golf Manager (2004), fodbold (2004, 2006), og hver gang vokser brugertallet.
I øvrigt var det ikke alle, som var helt tilfredse med DRs nye tiltag. Således nedlagde Håndbold Spiller Foreningen i 2003 fogedforbud mod DR Sportens håndbold-managerspil, men i juli fastslog Østre Landsret, at DR var i sin gode ret til at have spille.
Men har spil på dr.dk noget med public service at gøre? I DRs omtale af beslutningen om at sløjfe managerspillet nævner kanalchef for dr.dk, Nicolai Porsbo, at managerspillene “ikke har været ideudviklet af DR”, hvilket der velsagtens kan være noget om. Måske var det i den forbindelse på tide, at DR lidt mere systematisk begyndte at se på, hvordan spil på dr.dk og public service hænger sammen? Her gjorde DR faktisk en stor indsats tilbage i 2005 og 2006, hvor man igangsatte en række begivenheder med fokus på, hvordan spil kan anvendes i public service sammenhæng, bl.a. arrangerede man i september 2005 en konference/workshop ‘Gaming for the people’, og i efteråret 2006 udskrev DR en konkurrence om at lave public service-spil på nettet, hvor de fem bedste spil og vinderspillet kunne spilles på dr.dk efter konkurrencen (jf. pressemeddelse 14. oktober 2005 samt 19. september 2006).
Måske kunne lignende tiltag i dag puste nyt liv i managerspillet?
DRs beslutning om at sløjfe managerspillene kan læses her.
I disse dage er det 10 år siden, Øresundsforbindelsen blev indviet, og det kan være en anledning til at kigge lidt tilbage i medie- og webhistorien. Broindvielser har gennem tiden altid været genstand for store nationale begivenheder, og de er ofte blevet brugt til at vise det nyeste, samtidens medier kunne, fx blev der transmitteret i radioen, da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 (se mere herom i Erik Granly Jensens lille artikel “‘og nu, nu er broen åben’“, Magasinet Humaniora, nr. 1, 2007, 26-30).
Indvielsen af Øresundsforbindelsen 1. juli 2000 blev også i stort omfang behandlet i både radio og tv, således også i DR, men det var første gang, det nye webmedie blev brugt i forbindelse med en broindvielse.
Op til åbningen af Øresundsbroen lavede DR Nyheder Online et stort begivenhedsnetsted /oresund. I den pressemeddelelse, som blev udsendt i den forbindelse, nævnes det, at åbningsfestlighederne kan følges på både tv, radio og net — man kan 1. juli ”se den officielle åbning af Øresundsbroen direkte via en webcast” — og man kan på /oresund skrive ind med spørgsmål, hvoraf der udvælges nogen, som tages op i tv-programmet (men man kan også stadig skrive et brev til en postadresse). Netstedet hævdes desuden at gøre noget andet end alt den anden information om emnet, der findes på nettet: ”Den røde tråd er ’News You Can Use’ — informationer der ikke alene svarer på de normale journalistiske spørgsmål som hvem-hvad-hvor-og-hvornår noget foregår, men også hvordan kommer jeg derhen, hvor meget koster det, hvad kan jeg se o.s.v.” Og endelig fremhæves det, at der som noget nyt også er “produceret videoklip specielt til dette tema”, dvs. der er lavet videoklip udelukkende til web. Og pressemeddelelsen opsumerer afslutningsvis, hvad der derudover findes på /oresund: ”så er temaet også hjemsted for quiz, afstemninger og en debat, der opfordrer folk til at fortælle, hvad de vil bruge broen til. Med andre ord — et meget interaktivt tema, der involverer brugerne direkte.”
/oresund kan ses i det amerikanske internetarkiv.
Ved den netop overståede uddeling af Mediernes internetpris vandt Pirat-tv fra dr.dk prisen for bedste web-tv. Juryen motiverer blandt andet tildelingen sådan: “Vinderen af denne kategori har opbygget en web-tv kanal til en ganske særlig målgruppe og formået at kombinere web-tv mediets specifikke form med kortere indslag, længere programmer, nyproduceret- og arkivmateriale. Vinderen har på bedste vis taget et af sine klassiske indholdsmæssige kerneområder og med succes adapteret dette til nettets form. Der er ikke noget nyt i at de unge er ivrige netbrugere, men det er ikke alle, der tager skridtet så langt, at de satser 100 procent på nettet i forhold til de unge.” Hele motiveringen for pristildelingen kan læses her.
Det er imidlertid langt fra første gang, at dr.dk — eller DR Online, som det hed tidligere — har vundet en pris. Den første pris blev tildelt så tidligt som i november 1996, hvor DR Online fik Nat & Dag Nets Mesterværk-stempel. Der findes en komplet oversigt over pristildelinger 1996-2006 her.
Fra i dag hedder DRs net-tv DR NU. Her finder man DRs tv-kanaler live samt en beta-version af en on demand-udgave, som skulle komme senere på året. Og ifølge tidsplanen skulle den gamle nettv-player, dr.dk tv være udfaset til efteråret. Interface og billedkvalitet ser godt ud, og især beta-udgaven af on demand er lækker og overskuelig.
Den pressemeddelelse, hvor lanceringen af dr.dk/nu omtales, indledes på følgende måde: “Da DR for små fire år siden lancerede sit tv-tilbud på nettet var det en vigtig nyskabelse. Med dr.dk tv kunne danskerne begynde at bruge pc’en som et alternativ til tv ‘et - i hvert fald i det små.”
Der har imidlertid været tv på dr.dk længe før 2006, altså for fire år siden, og faktisk også på adressen dr.dk/nettv. Så tidligt som 1. oktober 1997 startede en forsøgsordning, hvor TV-avisen kl. 18.30 blev live-sendt via dr.dk. Projektet var et samarbejde mellem DR TV, UNI-C og SiliconGraphics, og der var tale om streamet tv i en RealVideo-player; efter forsøgsperiodens udløb 1. januar 1998 blev den forlænget til 31. marts 1998.
I en pressemeddelelse fra 4. september 1997 omtales tv-forsøget således: “To computere opstilles i TV-Avisens studie i TV-Byen. De optager, komprimerer og overfører signalet til internetserveren. Og få minutter efter at TV-Avisen er sendt, vil den være tilgængelig på Internettet.”. Og der var ikke kun tale om TV-Avisen og live-sending, der var også on demand, fx kunne man i februar 1998 finde både Dronningens og statsministerens nytårstaler på dr.dk.
Kvaliteten var dog en anden end i dag. Omend det er et stort skridt fremad, så forsøger pressemeddelelsen fra 1997 at skrue forventningerne ned: “Går man efter TV-Avisen på Internettet, må man ikke forvente at se et tv-billede i traditionel forstand. Det er ikke skarpt som et almindeligt billede, fordi der er færre billeder på PC-skærmen — der er 4 — sammenlignet med tv-skærmens 25. Lyden er til gengæld perfekt, og TV-Avisen på Internettet bliver en enorm service overfor danskere i udlandet. I forvejen har DR Radioavisen på Internettet”.
Tja, lyden af tv er perfekt — og ideen om live- og on demand-tv på dr.dk er næsten lige så gammel som netstedet selv, men den tekniske udførelse er unægteligt blevet bedre.
I en netop offentliggjort artikel “dr.dk’s historie 1996-2006 — et eksempel på webhistorie” (Magasinet Humaniora, 1, 2010) forsøger jeg at opdele dr.dks første 10 års historie i fire hovedfaser:
- Det hemmelige laboratorium
- Konsolidering og funktionsdifferentiering
- Ekspansion, standardisering, begyndende oprydning
- Lokal ekspansion, opsplitning, reorganisering og nye platforme i spil
Og jeg indkredser desuden ganske kort nogle gennemgående spændinger og drivkræfter gennem hele perioden.
Artiklen kan læses her http://www.fi.dk/publikationer/2010/magasinet-humaniora-1-10/
SIDER
KATEGORIER
ARKIVER
NYE INDLÆG
- dr.dk har fået ny forside
- Ingen ret til at blive slettet på web
- Nyt netsted om internethistorie
- De røde linker bedst — netværksanalyse af Folketingsvalget på web
- WWW 20 år — og stadig mest tekst
- Michael Arreboe ny kanalchef for dr.dk
- YouTube — et seriøst forskningsredskab
- Kanalchef for dr.dk Nicolai Porsbo forlader DR
BLOGROLL
META