I dag lancerer DR en tv- og radioserie samt et netsted, der skal få flere danskere til at bruge internettet, fordi 38 procent af os kun har ingen eller svage it-færdigheder, som det fremgår af dagens pressemeddelelse. Det er jo glædeligt, at emnet sættes på dagsordnen, men siden tallet stadig er så stort, så har DRs tidligere lignende tiltag åbenbart ikke hjulpet.
/tiltasterne, som netstedet hedder, er nemlig ikke det første netsted, der sammen med radio- og tv-programmer har skullet gøre danskerne mere fortrolige med internettet. Tilbage i august 2003 lancerede DR et lignende initiativ med titlen Klikstart, og også her med et stort tilhørende netsted. Ja, faktisk minder det gamle /klikstart meget om det nye /tiltasterne, bortset fra at der er enkelte nye underpunkter, som udspringer af den seneste internetudvikling, nemlig Facebook og et google-kort over de steder i landet, hvor der findes computerkurser. Og derudover er Lars Bom erstattet med Peter Kær.
Det gamle /klikstart kan ses her, og den gamle pressemeddelelse, som blev udsendt i 2003 kan ses her.
DR har netop vundet den verdensomspændende FIAT-pris, der gives til en online-produktion, som promoverer anvendelsen af arkivindhold.
Prisen blev uddelt i forbindelse med FIATs (International Federation of Television Archives) verdenskonference i Beijing. I motiveringen hed det bl.a. “Vi føler, at der er mange strategiske og kreative ideer i Bonanza-projektet, som mange andre tv-arkiver verden over kan drage nytte af, og det er lige præcis, hvad vi gerne vil fremhæve med prisen”.
Læs mere i DRs pressemeddelelse.
En af de stykker internetsoftware, som har betydet mest for udbredelsen af web — webbrowseren Netscape — fylder 15 år i dag. Netscape opnåede på rekordtid at blive den foretrukne indgang til web for mange brugere, og browseren beholdt denne position i mange år fremover.
Netscape blev udviklet på initiativ af den amerikanske programmør Marc Andreesen (1971-) i samarbejde med forretningsmanden Jim Clark. Andreesen var allerede i 1993, mens han stadig gik på college, med til at opfinde Netscapes forløber, den grafiske browser Mosaic, som blev frigivet i marts 1993, og som kom til at spille en afgørende rolle for webbets udvikling som noget, der ikke kun kunne vise skreven tekst, men også billeder. Mosaic videreudviklede bl.a. tidligere browsere som Midas og ViolaWWW ved at tilføje bl.a. bogmærke- og ‘History’-funktionerne, ligesom den kunne noget på det tidspunkt revolutionerende: vise skreven tekst og billeder samtidig.
Mosaic blev udviklet inden for rammerne af det amerikanske statsstøttede forskningscenter National Center for Supercomputing Applications (NCSA), hvor Andreesen var ansat som studentemedhjælp, men han ville gerne lave en mere kommerciel udgave, hvilket i det tidlige forår 1994 første til, at han sammen med forretningsmanden Jim Clark fik overtalt en række programmører fra NCSA til at gå med over i det firma, der skulle udvikle Netscape. Firmaet hed Mosaic Communications Corporation (MCC), men efter at det oprindelige Mosaic havde lagt sag an mod MCC for at have stjålet Mosaic-navnet og softwaren, blev navnet ændret til Netscape Communications Corporation, der udviklede browsersoftwaren under navnet Netscape Navigator.
Den første udgave af Netscape blev frigivet 13. oktober 1994 under navnet Mosaic Netscape 0.9, og den var gratis til privat brug, men kostede en licens til virksomhedsbrug. Netscape var allerede i januar 1995 den mest brugte webbrowser, og under et år efter frigivelsen havde den omkring 2 millioner brugere.
Sidenhen lå Netscape i krig med Microsofts Internet Explorer, der blev leveret som en del af styresystemet Windows, og i marts 1999 blev Netscape overtaget af America Online (AOL).
Selvom Netscape sikkert er glemt af mange i dag, så kan man ikke overvurdere browserens betydning for webs tidlige udbredelse til et bredt publikum. Der er således god grund til at kippe med flaget.
I dag åbner Danmarks museum for websider. På adressen webmuseum.dk er det muligt at besøge, hvad der sandsynligvis er verden første museum for www. Der er tale om en betaversion, idet museet stadig er under udvikling, men allerede nu kan man bl.a. se udstillingen ‘Fra Alpha til Beta’ om webbets designehistorie frem til nu.
Webmuseet præsenteres således på webmuseum.dk: “Webmuseum.dk er et online-museum, der tilbyder rammer for dokumentation og formidling af webbets historie. […]. Ideen til museet udspringer af en erkendelse af, at vores kulturarv i dag ikke kun findes i den fysiske virkelighed, men også er forankret i den virtuelle virkelighed på World Wide Web. […] Webmuseets formål er tilbyde en ramme for dokumentation og formidling af webbets historie og nutid. Det sker gennem en samling af websites, som er indsamlet af Center for Designforskning og som nu lægges ud som en åben samling, som alle kan bidrage til med materiale og kommentarer. Det er også muligt at skabe sin egen samling udfra materialet i webmuseets eller af nyt uploadet indhold. I museet findes også udstillinger, som er fagligt kuraterede. […] Webmuseum.dk er udviklet af Center for Designforskning og drives af Kunstindustrimuseet. Webmuseet er en netbaseret institution hjemmehørende på adressen www.webmuseum.dk. I tilknytning til Webmuseet vil Kunstindustrimuseet i slutningen af 2009/starten af 2010 etablere et fysisk udstillingsrum, hvorfra der også er netadgang til Webmuseet.”
Webmuseet er støttet af Kulturarvsstyrelsen, Nordea Danmark-fonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Hedengangne Space Invaders og Center for Designforskning, og dets redaktion består af lektor Ida Engholm, Center for Designforskning, museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, Kunstindustrimuseet, lektor Niels Brügger, Center for Internetforskning, Aarhus Universitet, og projektmedarbejder Hanne Horsfeld, Center for Designforskning.
Karen Westman Hertz, der har været chefredaktør for dr.dk i 1o år, har valgt at stoppe. I den pressemeddelelse, DR har udsendt i dag, udtaler hun: “Jeg er meget stolt af at forlade et dr.dk, der i dag både er det bedste og største mediesite i Danmark. Det har været helt fantastisk at arbejde med dr.dk i disse helt specielle år, hvor nye medier for alvor er rykket ind i DR — men nu er det tid til forandring og nye udfordringer”.
Den nye chefredaktør bliver Nicolai Busck Porsbo, der hidtil har været chefredaktør for DR On Demand. Ved samme lejlighed lægges dr.dk og DR On Demand sammen i ét chefredaktionelt område. Nicolai Porsbo har i øvrigt også tidligere været konstitueret leder af dr.dk.
Læs mere i DRs pressemeddelelse.
Så kom det længe ventede Mit DR endelig i luften. Mit DR er en personalisering af indhold på dr.dk og netsteder uden for DR, og det er åbent for alle, der opretter sig med et brugernavn og password. Læs mere på dr.dk, hvor det desværre ikke er forklaret, hvor man finder Mit DR, men det gør man altså ved at kigge godt efter i toppen til højre på dr.dks websider, hvor der står ‘Log ind’ og ‘Opret bruger’. Og opretter man sig, kan man se, at der åbenbart — stadig — er tale om en beta version.
Mit DR har nemlig været undervejs gennem flere år, og siden juli 2008 har man på dr.dk/betalab kunnet teste Mit DR (jf. min tidligere blogpost). Vil man have en mere forskningsorienteret dimension på Mit DR, kan man besøge ph.d.-studerende Jannick Kirk Sørensens netsted, hvor der bl.a. findes forskningspublikationer om, hvordan Public Service Broadcastere som fx DR forholder sig til mediepersonaliseringsteknologier, herunder bl.a. Mit DR.
Til slut et lille sprogligt suk: få hurtigst muligt læst korrektur på teksten, på dansk kan vi altså godt have lange ord som favoritindhold (og ikke favorit indhold) eller sideindstillinger (og ikke side indstillinger), som der står på http://www.dr.dk/MitDR/About.aspx.
Så er webarkivering i Danmark ikke længere et nichefænomen, som kun interesserer internetforskere. TV Avisen sluttede i aften (16.4. 2009) sin udsendelse med et længere indslag om netarkivering i Danmark. Indslaget kan i en begrænset periode ses her.
Siden sommeren 2005 har netarkivet.dk, der er et samarbejde mellem Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus, arkiveret det danske web. Netarkivets arkiveringspolitik er nærmere beskrevet i netarkivet.dk’s vejledning, og der kan læses mere generelt om netarkivet på http://netarkivet.dk.
I øvrigt er dr.dk det enkeltnetsted, der fylder mest i det danske netarkiv.
I dag lancerer DR et temanetsted om klima som optakt til klimatopmødet i København til december i år.
Det er imidlertid ikke første gang, DR laver et sådant temanetsted. Helt tilbage i dr.dks allertidligste år, nærmere bestemt i 1997, halvandet år efter åbningen i 1996, blev der lanceret et netsted på samme adresse — dr.dk/klima — i forbindelse med forløberen for dette års klimatopmøde, nemlig Kyoto-mødet i 1997 (1.-12. december), hvor Kyotoaftalen blev indgået.
Er der så noget nyt under solen, eller gentager historien sig bare?
Sammenligner man de to temanetsteder, så er der — ikke overraskende — store forskelle i det grafiske udtryk, og der er i 1997 behov for at forklare de sikkert relativt nye internetbrugere helt elementære ting, som fx hvordan man navigerer rundt på netstedet: “I Klima på Nettet kan du navigere ved at benytte links i den grønne bjælke. Den findes på alle sider til venstre. Du kan også benytte “sideoversigten” nederst i den grønne bjælke. Her blive du ledt til en oversigt som viser de forskellige lag i Klima på Nettet”. Desuden skal det også forklares indgående, hvordan man bruger Real og Flash.
Men ser man på, hvad det er, man gerne vil kommunikere og hvorfor, så er det slående, hvor lidt nyt, der egentlig er på vore dages netsted, og hvor langt fremme i skoene, man allerede var i 1997, hvor man på netstedet kunne finde:
- adgang til materiale om klimadebatten
- undervisningspakker, der kan anvendes til undervisning i folkeskolen og i gymnasiet
- nyheder
- artikler om “drivhuseffekt, FNs klimapanel, Energi 21-planen, vedvarende energi, diskussionen om solpletter, CO2/dansk industri og konsekvenserne i et fremtidigt dansk drivhus”
- adgang til relevante radio- og tv-programmer
- test, quiz og simulation, hvor man kan teste sin viden om klimaforandringer og simulere sin fremtid i kurver eller lægge et puslespil på tid
- radio- og tv-programmer
- en kalender med tidspunkter for væsentlige begivenheder på vejen til Kyoto
- en opfordring til at give feedback på klimanetstedet via email
- en ganske imponerende linkoversigt, faktisk hele tre typer: “tre typer link-oversigter. 1. kommenteret oversigt der leder til links om klima på dansk, norsk, svensk. 2. kommenteret link-oversigt der leder til links på engelsk. 3. ukommenteret linkoversigt som leder til alt mellem himmel og jord om klima.”
Hvordan ser det nye /klima så ud i 2009? Vore dages temanetsted kommunikerer på stort set samme måde og med samme indhold:
- nyheder
- et punkt, der hedder ‘Hvad kan jeg gøre?’
- artikler fra DRs klimakorrespondent Steffen Kretz
- forskellige klimaspil
- forskellige former for baggrundsmateriale, bl.a. små videoindslag hvor Jesper Theilgaard fortæller om klimaforandringer
- et link til et klimadebatforum på dr.dk
Så ud over flottere grafik, mere lækkert design, og lidt mere brug af video (som jo i mellemtiden er blevet noget nemmere at håndtere), så er det eneste nye punktet ‘Hvad kan jeg gøre?’, ligesom 1997-udgavens opfordring til at give feedback via email er blevet til et debatforum. Men væk er imidlertid de pædagogiske undervisningspakker til folkeskolen og gymnasiet — dog kan man finde lidt i den retning på et andet delnetsted, nemlig dr.dk/skole, man altså ikke på /klima.
Det slående ved det nye temanetsted er imidlertid, at et af de træk, der især markerer en forskel mellem i dag og 1997, nemlig den måde, som brugerne involveres på (sociale netværk, web 2.0, eller hvilken betegnelse, man nu skal bruge), er helt fraværende i det nye /klima. Sat på spidsen, så er der — stort set — tale om samme form for envejskommunikation og lav brugerinvolvering, som kendetegnede /klima i 1997, hvor de tekniske muligheder for den slags vel at mærke var markant dårligere, ligesom kun en lille del af brugerne sikkert var vant til selv at involvere sig. Måske man kunne have kigget på andre dele af dr.dk, fx /skum, hvor brugerinvolveringen er helt anderledes, ja, måske kunne man have lavet en slags joint venture og profileret klimadebatten til det unge publikum, der allerede findes på /skum?
I den forstand — og set på baggrund af hvordan web i det hele taget så ud i 1997 — var det gamle /klima nyskabende og banebrydende. Det vandt da også den europæiske pris ‘The Princes’ Award’ i 1998.
Under alle omstændigheder kan man mellem 1997 og 2009 iagtage en høj grad konstans i de kommunikative former og formål, mens der er tale om varians i den måde, de konkret kommer til udtryk på i form af grafik og softwareformer.
Det nye /klima kan ses her, mens det gamle er arkiveret i internetarkivet archive.org.
Min seneste blogpost i forbindelse med Facebooks 5 års fødselsdag er nu blevet udviddet og til en egentlig artikel, der søger at svare på følgende to spørgsmål: hvordan og hvorfor er Facebook blevet til det webfænomen, det er i dag? Og hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt?
Læs artiklen på Kommunikationsforum.dk.
Facebook fylder i dag 5 år, men hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt? Facebook, youtube, wikipedia, o.lign. betegnes ofte ’sociale netværksmedier’, men det er der ikke meget nyt i, dels er alle medietyper sociale i og med de bruges mellem mennesker til at organisere medierede sociale relationer, dels har internettet altid haft denne type software, som bliver brugt til at danne og vedligeholde fællesskaber.
Skulle man pege på noget nyt ved Facebook, byder tre ting sig til.
For det første den meget lave adgangstærskel, set i forhold til mange andre medietyper og andre tidligere lignende softwareformer på internettet — ud over internetforbindelsen kræves ingen viden om at opbygge netsteder, man behøver blot at udfylde ganske få informationer, der skal ikke vælges mellem et utal af layoutformer, osv. Meget kan tilvælges, men man kommer rigtig langt med den minimale og lettilgængelige grundudgave.
For det andet, og som en følge af det første, er noget af det nye ved Facebook den meget store udbredelse, det har fået meget hurtigt, hvilket har betydet, at der faktisk er mange at være sociale med og meget at være sociale om.
Og endelig, for det tredje, at Facebook — endnu — ikke har nogen helt fastlagte brugsmønstre, som fx linkedIn, der er mere businnes-rettet, MySpace, der har meget fokus på musik og deraf afledte forhold, eller SecondLife, der kræver at man er indstillet på socialitet med bizart udseende flyvende væsner — eller som tidligere tiders emaillister og nyhedsgrupper, der typisk var emneopdelte. Facebook kan bruges bredt, til alle slags sociale relationer og om alt muligt: relationer til familie, til ‘rigtige venner’, så at sige, til folk man kender i forbindelse med arbejde, til folk, man har løsere tilknytning til, osv. Derudover kan Facebook bruges til at finde tilbage i tiden, til de sociale relationer, man har indgået i tidligere, fx folkeskole, gymnasie, tidligere arbejdspladser, osv. Facebook har således en meget høj grad af fleksibilitet i sin opbygning af socialitet, hvilket fx også ses i forbindelse med at interessegrupper kan dannes og opløses, tilsluttes og forlades meget hurtigt og lydefrit.
Det nye ved Facebook er derfor måske alt i alt, at det er meget let tilgængeligt, at der er mange brugere, og at det tilbyder en slags åben og tom plads, en scene, der ikke er prædefineret, men som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, osv., og som kan bruges til alt, både her og nu og bagudrettet.
Gamle udgaver af Facebook kan i øvrigt ses i det amerikanske internetarkiv archive.org på følgende adresse http://web.archive.org/web/*/http://facebook.com, men først fra august 2005. I perioden inden da var domænenavnet facebook.com åbenbart (også?) ejet af et andet firma ‘AboutFace® — your source for Web & intranet directory software’ — i hvert fald er det dem, der er arkiveret. På den første arkiverede udgave af Facebook fra 6. august 2005, hvor den lyseblå farve allerede er på, kan man i øvrigt læse følgende præsentation: “The facebook is an online directory that connects people through social networks at colleges. We have recently opened up Thefacebook at the following schools”. I udgangspunktet altså en meget begrænset brugergruppe.
Læs i øvrigt også Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerbergs blogkommentar om femårsdagen.
Og endelig skal det også nævnes, at i relation til dr.dk, så har Facebook også sat sit præg her, idet man siden d. 27. januar 2009 har kunnet klikke på et lille blåt Facebook-logo — “Send til Facebook” — for at dele artikler fra for eksempel dr.dk/nyheder med sine Facebook-venner.
I denne uge fejrer DRs radioprogram Harddisken sin 15 års fødselsdag. Programmet blev sendt første gang søndag d. 9. januar 1994, og det har siden været et højprofileret forum i DR for megen debat om nye medier, i bredeste forstand. Og en væsentlig brik har været programmets netsted dr.dk/harddisken.
Men kigger man på dr.dk’s historie, så er der imidlertid yderligere to gode grunde til at lykønske Harddisken med de 15 år.
For det første spillede folkene bag Harddisken faktisk en afgørende rolle for oprettelsen af hele dr.dk, hvilket ikke er særlig kendt, ja muligvis har stifterne af Harddisken endog selv glemt det i dag. Men tilbage i foråret 1994 var Anders Kjærulff Christensen og Henrik Føhns — sandsynligvis — de to eneste personer i DR, der havde erfaring med brug af www, og de formulerede de første ideer til det, der først to år senere skulle vise sig at blive dr.dk. Harddisken nævnes da også som det eneste program i den pressemeddelelse, der blev udsendt ved oprettelsen af dr.dk i begyndelsen af januar 1996. Desuden var Harddisken også det første program i DR, der fik en emailadresse, hvilket foregik således: en tekniker i DR havde købt domænenavnet dr.dk, som han havde kørende på en postserver i DR, og via alias’et harddisken@dr.dk blev post forwardet til en af Harddiskens freelanceres personlige emailkonto - på den måde foregik den første elektroniske kommunikation med noget DR-program. Og man fik hurtigt dobbelt så mange elektroniske henvendelser end pr. brev, helt præcist 5 stk. - om ugen!
For det andet så var Harddisken sandsynligvis det første program i DR, som bevidst inddrog webmediet som det tredje ben i et tværmedielt programkoncept. Det begyndte med radio, og da dr.dk var en realitet i januar 1996 blev web en naturlig del af konceptet, og endelig så kom tv-programmet Harddisken color til sidenhen.
Så derfor: et trefoldigt tillykke til Harddisken.
Det er i disse dage 25 år siden, at Bill Gates for første gang gjorde reklame for en helt ny type interface: vinduer. Både Xerox Palo Alto Research Center og Apples Steve Job havde været først — i nævnte rækkefølge — men ikke desto mindre blev vinduerne med Bill Gates’ lancering knæsat som fremtidens standard, selvom der skulle gå to år, før Windows 1.0 kom på gaden.
Hvorfor er dette vigtigt at minde om? Det er det, fordi ‘vinduet’ er en helt afgørende forudsætning for, at web overhovedet kan blive født. Det overses ofte, men uden vinduet, intet web - vinduet er den definerende enhed for det, vi kalder websites, i den forstand at et website er en samling vinduer, der er forbundet med hinanden (denne forståelse af, hvad et website er, uddyber jeg i øvrigt i en endnu ikke publiceret artikel “Website history and the website as an object of study” (New Media & Society, 11/1-2, Sage, London 2009 (in press)).
Der er derfor grund til at kippe med flaget og gøre opmærksom på, at vi ikke skal glemme vinduet i dag, selvom det for os er blevet så gennemsigtigt og selvindlysende, at vi ikke ser det.
Læs mere på http://www.comon.dk/news/25.aar.med.windows_38499.html samt se to korte film om Windows på http://www.youtube.com/watch?v=sforhbLiwLA og http://www.youtube.com/watch?v=MrMNHwmd9Hc&NR=1.
I disse dage kan et af dr.dks mest besøgte netsteder — dr.dk/nyheder — fejre 10-års jubilæum. Det kan man bl.a. læse mere om i dagens pressemeddelelse fra DR under overskriften “10 år med nyheder på nettet i DR”. Imidlertid har der altid været nyheder på dr.dk, helt tilbage fra åbningen i januar 1996. dr.dk kan altså ret beset fejre mere end 10 år med nyheder på nettet.
DR Online Nyheder, som netstedet hed dengang, blev åbnet d. 26. august 1998 kl. 11., mens dele af pressen var indbudt til et pressemøde med Lisbeth Knudsen og Linda Overgaard dagen før, hvor man kunne se og prøve den nye service. I det udsendte pressemateriale præsenteres det nye fænomen på følgende måde: “Nyhederne, der fra 1. september bliver opdateret 24 timer i døgnet, fremstår som en kombination af tekst, videoklip, baggrundsstof og nyttige links. Og de kan hentes frem på adressen www.dr.dk/nyheder lige præcis, når man har lyst eller behov for at høre, se og læse de allersidste nyheder. […] ‘Online-nyhederne kommer i første omgang til at bestå af tre hovedhistorier, der vil blive valgt ud fra de sædvanlige nyhedskriterier. Der vil i realiteten blive tale om tre multimedie-pakker bestående af tekst, lyd, video, grafik og links til andre websteder,’ fortæller Linda Overgaard, der er redaktionschef for DR Nyheder Online”.
Men som sagt har der altid været nyheder på dr.dk. Således indeholdt DR Onlines fempunktsmenu i 1996 helt fra begyndelsen punktet ‘Nyheder’ (se i archive.org). Disse nyheder blev i en længere periode i DR Onlines hentet direkte fra Tekst-tv.
Fra slutningen af 1996 var det som et forsøg muligt at høre radionyheder over nettet, hvilket blev annonceret således på forsiden af dr.dk i november 1996: “Så er tiden endelig kommet, hvor DR begynder egentlige radiosendinger over Internettet. De sidste to måneder af 1996 kører vi et forsøg med nyheder og magasinstof” (archive.org)
I februar 1997 kan man på dr.dks forside læse følgende annoncering af nyheder: “Nyheder på DR Online: Følg med i døgnets begivenheder. Få et overblik via lyd eller tekst. Vælg mellem nyheder fra Radioavisen, vejret på Tekst-TV, nyheder til udlandet fra Radio Danmark, baggrund fra Orientering eller se lidt af det hele på Tekst-TV.” (archive.org)
Og ikke nok med det. Med baggrund i en intern rapport om nyheder på nettet, udarbejdet af en gruppe på Radioavisen (nov. 1997), blev der gennemført et forsøg med online nyhedstjeneste.
Og endelig havde det i omtrent et år før DR Online Nyheder sættes i søen også været muligt at se TV-Avisen på dr.dk (jf. archive.org).
Men egentlige webnyheder - dvs. nyhedshistorier, som er skabt til og i sin formidling tilpasset webmediet - har der naturligvis ikke været tale om. dr.dk havde frem til oprettelsen af DR Online Nyheder ‘blot’ været en ny distributionsplatform til det, man allerede havde produceret til radio, tv og tekst-tv. Men sjovt nok var det faktisk stadig bare det, der skulle ske på DR Online Nyheder, idet man ikke forventedes at skulle producere egne nyheder, men blot tilskære eksisterende lyd- og billedmateriale til webmediet. Videre i pressematerialet hedder det: “I teorien har vi jo ubegrænset plads. Nyhedstjenesten baserer sig først og fremmest på stof produceret af DR1 og DR2 samt fra radioen. Den ny redaktion skal altså ikke ud og producere eget stof men vil frit kunne plukke fra radio- og TV-nyheder. Dertil kommer telegramnyhederne fra DR’s Tekst-TV, som også vil indgå i DR Nyheder Online”. Eneste forskel til radio/tv er blot opdateringsfrekvensen. Som det formuleres videre: “Men modsat det eksisterende udbud vil de nye Online Nyheder altså blive løbende opdateret nat og dag” — om natten dog sandsynligvis kun med telegramnyheder, i og med man jo ikke selv skal producere, men skal bruge materiale fra radio/tv. Og grundlæggende har nyhederne på dr.dk før oprettelsen af DR Online Nyheder faktisk også i en vis udstrækning været opdateret med høj frekvens, nemlig for så vidt de blev hentet fra tekst-tv.
Endelig skal man ikke glemme, at DR Online Nyheder skal ses i tæt sammenhæng med opbygningen af DR Nyheder, hvor det tværmedielle var et kernepunkt, og hvor internetmediet i en vis udstrækning blev set som en integreret del af hele DRs nyhedsflade, omend udgangspunktet — som nævnt —var det, der allerede var produceret til radio og tv, som så bare blev sendt ud på endnu en ‘kanal’, nemlig dr.dk.
Det 10-års jubilæum, der således kan fejres i dag, er jubilæet for oprettelsen af DR Online Nyheder og ikke for nyheder på DR Online. Og tillykke med det.
Den i dag mest anvendte søgemaskine google fylder 10 år. Meget ville have set anderledes ud, hvis vi stadig kun havde haft AltaVista, HotBot, og hvad de nu alle sammen hed dengang i sluthalvfemserne.
Starten var imidlertid ikke helt overbevisende, idet man 11. november 1998 blev mødt af følgende ultrakorte og noget forsigtige meddelelse - tre linjer - på adressen google.com (kan ses i archive.org):
Welcome to Google.
Google Search Engine Prototype.
Might-work-some-of-the-time-prototype that is much more up to date.
Klikker man på ‘Google Search Engine Prototype‘, kommer man til noget der ligner den forside, vi stadig kender i dag, men adressen er på google.stanford.edu.
Går man her videre ind under punktet ‘About google’ kan man finde nogle af de tekster, hvor googles funktionsmåde beskrives.
Se i øvrigt, hvordan google har set ud fra 1998 og frem.
Og læs mere om google og 10-års fødselsdagen i Computerworld.
Det bliver nu muligt at slå op i wikipedia, selvom den bærbare er løbet tør for strøm.
At se internettet i dets løbende samspil med andre eksisterende medityper er en ofte anvendt tilgang inden for den medievidenskabelige internetforskning (under betegnelser som remediering, rekonfigurering, mm.). Her er grundpointen, at de forskellige medietyper aldrig eksisterer i et vacuum, men hele tiden gensidigt betinger hinanden: den trykte avis kan påvirke internetavisen, internetavisen kan påvirke tv, osv. Oftest har der været tale om, at indhold er blevet flyttet fra en ældre medietype til en nyere — trykte tidsskrifter er lagt på nettet, tv er streamet — mens det har hørt til sjældenhederne, at trafikken er gået den anden vej, dvs. fra nettet til en ældre medietype. Og når det er sket, er det oftest fra ét elektronisk medie til et andet, som fx dr.dks DR Update, der også sendes i TV (se min tidligere blogpost).
Men her til efteråret kommer en del af nettet i en trykt udgave, og oven i købet med noget af det netindhold, som man i udgangspunktet forestiller sig er det mest netspecifikke, nemlig Wikipedia.
Bertelsmann Lexikon Institut med tilknytning til det tyske forlag Wissen Media Verlag udgiver til september en trykt udgave af udvalgte dele af den tyske wikipedia. I modsætning til klassiske opslagsværker, så er det meningen, at den trykte wikipedia skal udkomme en gang om året, som en slags årbog, hvilket skulle sikre, at noget af den hurtige opdateringsfrekvens, som kendetegner wikipedia på nettet, også kommer med på tryk. Værket bliver i et bind, det vil indeholde 50.000 opslagsord, det er baseret på de i 2007/08 mest søgte opslagsord, og det kommer til at koste 19,95 Euro.
Så på den måde forsøger man at få så meget som muligt af onlineudgivelsen ind i det trykte medie: (relativt) hurtig opdatering og en vis påvirkning fra brugerne, eftersom de opslag, der kommer med, udspringer af søgeordene på netudgaven.
Men som det altid er tilfældet, når indhold skifter medietype, så bliver det naturligvis aldrig det samme - men det bliver helt sikkert noget andet. Og det bliver så muligt at slå op i wikipedia, selvom man er løbet tør for strøm.
Læs mere på forlagets netsted.
SIDER
KATEGORIER
ARKIVER
NYE INDLÆG
BLOGROLL
META